One World – Girlpower for de yngre piger

©2007 DISNEY CHANNEL

DVD-udgivelse: Charme, selvtillid og lækkert hår! The Cheetah Girls er tilbage, og denne gang rejser de til smukke, funklende Indien, hvor de bliver præsenteret for en hel ny dansekultur!

Titel: The Cheetah Girls: One World

Instruktør: Paul Hoen

Genre: Pop musical

Land: USA

Distributør: Disney Channel

Udgives: 31. marts 2009

AF CAMILLA LÆRKE LÆRKESEN, 17 ÅR

College står for døren og truer med at splitte The Cheetah Girls ad, men da tøserne får tilbudt en filmkontrakt, tager de chancen, og så går turen til… Bollywood? Jep – Indiens store filmby!

Men destinationen er ikke den eneste overraskelse, piger kommer ud for – der er nemlig kun råd til én hovedrolle, spørgsmålet er bare: hvem af dem skal det være?

Mindre konflikt – mere girlpower, tak!

Filmen starter, og der er dømt girlpower, da Cheetah’erne giver den gas med ”Cheetah Love”. Jeg tænker allerede: det her skal nok blive godt! Men tempoet falder meget hurtigt, og jeg savner noget energi, der kan tage pusten fra mig.

Historien er lidt for simpel, for der sker ikke noget spændende sideløbende med konkurrencen, pigerne deltager i. Konflikterne kredser om hovedrollen og de fyre som pigerne flirter med. Det ser ud til at vi fortsat må vente i spænding på noget nyskabende fra Disney.

Tøsefilm på en regnvejrsdag

Dermed ikke sagt at filmen ikke er værd at se. På en trist vintereftermiddag, hvor man trænger til en festlig oplevelse, skal man sætte One World på.

Kulisserne er utrolig flotte, musikken er god, og det er da skønt at lade sig inspirere af nogle friske piger med en ordentlig håndfuld selvtillid. Men har du passeret de 15 år, kan det godt være, du skal se dig om efter en anden film, for så begynder cheetah-filmene at blive en smule kedelige.

“Kulisserne er utrolig flotte, musikken er god, og det er da skønt at lade sig inspirere af nogle friske piger med en ordentlig håndfuld selvtillid. Men har du passeret de 15 år, kan det godt være, du skal se dig om efter en anden film, for så begynder Cheetah-filmene at blive en smule kedelige.”

©EMI, Photo: Anthony Cutajar

Album: Soundtrack The Cheetah Girls: One World

Genre: Pop

Land: USA

Distributør: EMI Music

Release: oktober 2008

One World Soundtrack

Girlpower rocks!

Musikken fra filmen er selvfølgelig udgivet i albummet; The Cheetah Girls One World. Numrene er fulde af energi, så det er bare om at komme op af stolene! Pigernes stemmer fungerer rigtig godt sammen, så selv de stille sange får en stærk karakter. Og numrene skriger efter at blive sunget med på!

Jeg tror, musikken er bedst, hvis man har set filmen først og ved hvilke scener og handlinger sangene passer til, ellers bliver albummet meget hurtigt ensformigt.

Musikken er ikke ekstremt varieret, det er mest teksterne, der skiller sig ud fra hinanden, og dem får man meget ud af, hvis man har set filmen.

Der er dog numre som sagtens kan høres igen og igen uden sammenhæng med filmen, Cheetah Love, One World og Dance me if you can, er mine favoritter. Der er power og selvtillid i de sange, og du kan bare ikke være i dårligt humør, når du hører Cheetah Girls!


Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.