Portræt – ‘this is not america’: Stemmen og intonationen minder en del om Neil Tennants elegante, ærkebritiske vellyd, når han synger i duoen ‘Pet Shop Boys’. Synthesizerlydene er tæt på ‘Depeche Mode’s’, mens kompositionerne nok mere minder om ‘Erasure’s eller ‘Gangway’s. Kunstneren kalder sig ‘this is not america’, og bag navnet står den pæredanske musiker Claes Bang.
AF PETER HENRICHSEN |
Claes Bang er skuespilleruddannet, 41 år og komponist til 20-25 numre, i den genre man i 80’erne ville kalde technopop, eller på engelsk, Synthpop.
Projektet kalder han ‘this is not america’ og bruger det nærmest som afstressning fra hverdagen.
‘this is not America’ er allerede et kendt og meget hørt navn på MySpace og YouTube, men også DR’s P3, har numrene på deres playlister, selv om musikken endnu ikke er udgivet på cd. Kulturfoto har som et af de første medier, fået lov til at interviewe musikeren Claes Bang om “this is not america”.
Så herfra handler det kun om 80’erne, softsynthesizere og technopop, og ikke spor om skuespil.
Interview med Claes Bang
Hvordan foregår den kreative proces i ”this is not america”?
Jeg laver alt selv, musik, tekst. Jeg spiller og programmerer, og det er vigtigt for mig, at det her er et projekt, hvor jeg er den ultimative chef. Mit daglige arbejde er altid en hold-ting, hvor vi er rigtig mange om at nå det færdige resultat. Derfor er det en god modvægt, at jeg i ‘This is not America’ bestemmer det hele. I sidste ende har jeg så Jesper Sidelmann og Michael Linde til at hjælpe mig med at producere – det kan jeg ikke.
Jeg laver det hele på min Macbook i ‘Reason’ og ‘Logic’. Jeg købte faktisk engang sådan en synthesizer. Jeg kan kun huske det var en Roland, men jeg har den desværre ikke mere. Jeg er som sagt udelukkende en computerfyr og har desværre ikke nogen af de der maskiner, men de står på ønskelisten. Selve dét at komponere musikken er ikke et hårdt arbejde, for jeg har det rigtig sjovt med det, men alle numrene er resultatet af mange timers nørklerier.
Jeg ved ikke, om der er nogen der konkret har inspireret mine melodier, men jeg har lyttet rigtig meget til ‘Pet Shop Boys’, ‘New Order’, ‘Depeche Mode’, ‘Yazoo’, ‘Human League’, ‘Gary Numan’, ‘Roxy Music’, ‘Goldfrapp’, ‘The Knife’, ‘Gangway’ og ‘Loveshop’, for blot at nævne dem der lige hopper ind i hovedet på mig.
“Mit yndlingsalbum er også et fra den tid, nemlig Yazoo’s ”Upstairs at Eric’s” som jeg har haft både som kassette-bånd, lp, cd og nu også har købt digitalt, bare for at være sikker på, den aldrig forsvinder.”
Hvad lyttede du til dengang i 80’erne?
Jeg lyttede til Yazoo, Pet Shop Boys, New Order, Depeche Mode, Human League, Gary Numan, Roxy Music, Soft Cell, Joy Division, David Bowie, The Cure, The The, Duran Duran, Jesus and Mary Chain, Happy Mondays og Cocteau Twins.Mit yndlingsalbum er også et fra den tid, nemlig Yazoo’s ”Upstairs at Eric’s” som jeg har haft både som kassette-bånd, lp, cd og nu også har købt digitalt, bare for at være sikker på den aldrig forsvinder.
Det der var så fantastisk ved Yazoo, og det som gør at jeg stadig og temmelig ofte hører deres plader, var kombinationen af Vince Clarke’s meget kølige, minimale elektroniske univers parret med Alison Moyets meget fyldige nærmest soulede vokal. Jeg kan ikke forklare det bedre, men hold kæft hvor jeg synes det holder.
Hvornår begyndte du at spille musik?
Jeg begyndte at gå til guitar da jeg var 8-9 år, men holdt ikke længe. Jeg ville hellere spille fodbold, og da det lå på samme tid var jeg nødt til at vælge. Som 16-årig begyndte jeg så at gå til klaver og det gik lidt bedre. Jeg spiller i hvert fald stadig.
I gymnasiet spillede jeg i nogle bands, men det gik lige som i sig selv. Det ene af dem blev jeg smidt ud af, fordi jeg var for hysterisk og ikke kunne finde ud af at opføre mig ordentligt.
Mit hovedinstrument er klaver, og så kan jeg spille ”Kattejammerrock” på guitar, og har i de glade band-dage også forsøgt mig med lidt percussion. Jeg er i den grad vokset op i et ikke-musikalsk hjem, så hvor det med musikken kommer fra, aner jeg ikke!?
Sangundervisning er en fast bestanddel af skuespillerundervisningen, og det var superfedt, selvom jeg synes de af til havde lidt for travlt med at vi skulle synge en hel masse musical-ting, som ikke rigtig er mig.
Er det David Bowie der har inspireret dig til navnet ‘this is not america’?
Der er ikke tale om inspiration, men om tyveri: jeg har hugget navnet fra hans sang. Selvom jeg ikke lyder meget som Bowie, er han et af mine helt store forbilleder, og jeg har alt, han har udgivet. Samtidig har han stået for min ultimativt største koncertoplevelse nogensinde: Vega, jeg tror det var december ’99.
Jeg har ikke rigtig en god forklaring på, hvorfor det blev det navn, jeg synes bare det lyder ualmindelig godt, og så er jeg jo i hvert fald noget mere engelsk i lyden. Jeg lyder i hvert fald ikke særlig amerikansk, men det er på ingen måde et anti-amerikansk statement.
“Nej, jeg har endnu ikke en live-ting oppe at køre, men jeg tror det ville være pissesjovt at prøve …”
Du er startet lidt forsigtigt ud, med blot at sælge din musik på steder som itunes og emusic. Hvad skal der til for at ”this is not america” allierer sig med et pladeselskab?
Det var et par pladeselskaber inde over min første single. Det første krakkede et par dage før nummeret skulle udkomme. Siden hoppede Universal på, men nu gør jeg det hele selv, og det giver en hel masse frihed. Men der er også meget at gøre, så jeg er på ingen måde afvisende overfor tanken om et nyt selskab, hvis der skulle ligge nogen på lur derude.
Jeg håber, at jeg her i løbet af sommeren/efteråret har i hvert fald en ep klar og måske et album. Det er på ingen måde numrene, der mangler. Jeg har vel en 25-30 stykker klar, men der skal jo nogle penge til at få numrene produceret/masteret, og det er dét, der bestemmer tempoet i øjeblikket.
Det vigtigste er, at jeg har det sjovt, og at det her musik på en eller anden måde kommer ud til folk. Og dér har jeg jo haft rigtig godt med held i sprøjten, da P3 har spillet min første single rimelig flittigt og nu også er sprunget på den nye.
Har du været ude at optræde med din musik?
Nej, jeg har endnu ikke en live-ting oppe at køre, men jeg tror det ville være pissesjovt at prøve, så det kommer forhåbentligt til at ske på et tidspunkt. Lige nu har det første prioritet at få gjort ep/album færdig, så det er dét, jeg knokler på, og hvor det så bærer hen derfra, dét må tiden vise.
Kunstner: ‘this is not america’, Genre: Technopop/Synthpop
Land: Danmark, Distributør: Itunes, emusic m.fl.
Skriv et svar