Inkheart: Filmatiseringen af Cornelia Funke’s “Blækhjerte” har masser af flotte effekter og dramatiske lokationer, og Eliza Bennett er med sin naturlige skønhed, bedårende som Meggie. Historien er dog lidt rodet, og har du allerede læst bogen, vil du blive meget forvirret i biografen.

AF PETER HENRICHSEN

Inkheart handler om Meggie (Eliza Bennett), og hendes far Mortimer (Brendan Fraser), som alle dage har været glade for læse, og har en stor forkærlighed for bøger. I en hyggelige landsby bliver de pludselig opsøgt af en mystisk gut ved navn Støvfinger (Paul Bettany).

Støvfinger fortæller at de er nødt til at flygte fra ukendte gerningsmænd, og treløveret søger derfor tilflugt hos Meggies tante Elinor (Helen Mirren). Langsomt går det op for Meggie, at hendes far, er en såkaldt sølvtunge, der læser så levende, at han ligefrem kan læser personer og ting ud af bøger. Og det viser sig, at det er forbrydere og eventyrfigurer, som Mortimer har læst ud af bøgerne, der nu hjemsøger Mortimer og Meggie.

Flotte lokationer i Italien

“Inkheart” er filmatiseringen af den tyske forfatterinde Cornelia Funke’s bog, der på dansk har titlen ”Blækhjerte”. Filmen er optaget i Shepperton Studios nær London, samt på nogle ekstremt smukke lokationer i Italien. Vi taler om idyliske bjerglandskaber optaget fra helikopter.

Paul Bettany med lækkert vaskebræt

Paul Bettany spiller gennemført godt som Støvfinger. Han er filmens mest overbevisende figur. Ikke mindst hans sexede vaskebræt af en mave, som han blotter når han giver den som ildspyende gadegøgler, burde kunne lokke nogle teenagepiger i biografen.

Naturligt smukke Eliza Bennett har let ved at spille en ærlig teenagepige der hviler i sig selv, og som er lidt småbekymret. Men så snart den unge frøken Bennet skal give den med store vredesudbrud og gråd, kan hun desværre ikke spille igennem, og det ender utroværdigt.

Flotte lokationer i Italien

Brendan Fraser både starter og ender som en blød mand der aldrig rigtig træder i karakter, og man får underligt nok meget mere respekt for Andy Serkis som filmens gangsterkonge, Capricorn, fordi han slet og ret gløder af autoritet.

De flotte computeranimationer af fabeldyrene er der ikke sparet på, og de flyvende aber og minotauren er så uhyggeligt realistiske, at de kunne fylde en gyserfilm helt alene.

Op imod “Narnia” og “Den uendelige historie”

“Inkheart” er op imod historier som Michael Ende’s ”Den uendelige historie”, samt “Narnia”-trilogien. Og disse to historier er bare bedre og mere originale set i forhold til ”Inkheart”.

Det virker lidt uopfindsomt at Cornelia Funke har tyet til at læse eventyrfigurer fra andre forfatteres historier, ind i hendes egen historie. Når Dorothy’s hund, Toto, fra ”Troldmanden fra Oz”, pludselig bliver Meggies kæledægge, har man bare lånt for meget!

Det opdager det unge publikum sikkert ikke, men når jeg ser Toto, tænker jeg straks på Judy Garland og nynner: “… follow the yellow brick road!” Man kan let fjerne personligheden fra en historie, ved at lade den være et potpourri af andres klassikkere.

Bogmanuskriptet er fuldstændig ændret

Har man læst bogen ”Blækhjerte”, bliver man nok også skuffet over ”Inkheart”. Manuskriptet er ændret så meget, at man knapt kan genkende historien. Vi taler ikke om de udeladelser man naturligvis må foretage i processen: bogmanus til filmmanus.

Vi taler om at det er byttet rundt på hvilke hovedpersoner der sidder tilfangetaget i Capricorns borg, samt at der er byttet rundt på hvilken personer der kører i bil sammen, hvorhen og hvorfor. Det svarer til at bytte rundt på Hermione Grangers og Ron Weasleys replikker og handlinger i Harry Potter filmene – og det kunne nok også skabe koncentrationsproblemer i biografen, for en Potter-bogorm.

Klokkeblomst skrevet ud af filmen

I “Blækhjerte” læser Meggie rent faktisk Klokkeblomst frem fra ”Peter Pan”, og ikke hunden Toto. Klokkenblomst bliver desuden fastholdt af forbryderen Basta, og har derfor en ret afgørende rolle i bogen, og man begynder derfor at fatte mistanke til at Klokkeblomst er blevet sparet væk, fordi hun ville have været for dyr at computeranimere?! Et andet gæt er rettighedsproblemer med Disney, eller J.M. Barrie’s familie – igen et tegn på at Cornelia Funke måske har lånt for meget.

Vurdering

Samlet set er “Inkheart” en fin eventyrfilm for pre-teens, og de yngre teenagere. Og havde den været med dansk tale, havde de yngre børn i 6-8 års alderen også kunnet være med. For det er kun de flyvende aber og mintauren der er uhyggelige.

Scenografien og computeranimationerne er helt i top, men historien ender lidt som en rodet “The best of adventure films”.

Havde jeg ikke læst bogen i forvejen, ville det have givet “Inkheart” fire stjerner. Men det er simpelthen så forvirrende, at man har valgt at bytte rundt på hovedpersonernes handlinger og replikker, fra bog til film, at man som seer taber koncentrationen om filmens handling.

Et godt råd: Se “Inkheart” først, læs “Blækhjerte” bagefter!

– Hvad synes du om “Inkheart”?

Andrea, 11 år, Birkerød

Inkheart er en rigtig god film med masser af action og spænding.
Jeg havde faktisk regnet med at filmen mest var for voksne (også fordi at den var på engelsk), men det syntes jeg ikke. Den er både for lidt større børn, teenagere og voksne. Jeg kan rigtig godt lide at der er skabninger fra forskellige andre bøger som fx ”Troldmanden fra Oz”. Jeg elsker når historier og film er lidt blandede med andre ting man kender.
De animationer de har med som ”Skyggen” og de forskellige monstre og væsner er rigtig godt lavet! Jeg syntes som sagt at filmen er rigtig god og spændene og skuespillet er helt fantastisk.

Mikkel, 17 år, Birkerød

Inkheart er en ganske udmærket film. Historien virker – på papiret – original, skuespillerne er gode, effekterne og animationerne er overbevisende mens smukke optagelser fra Italien pryder billedsiden. Filmen var spændende, med et brag af et klimaks der med overvældende effekter og en flot lydkulisse næsten fik håret til at blæse i biografen.

Men alligevel var jeg ikke ovenud begejstret da lyset gik op i salen. Nærmere sådan lidt ligeglad. På trods af den ellers ganske gode ide bag filmen, virkede det ærlig talt som noget jeg havde set det hele før. Lidt forvirrende var den i starten, men ellers var den helt klassisk opbygget. Specielt slutningen var næsten kvalmende, da det hele skummede over i et overflødighedshorn af lykke og happy-ending.

Det er slet ikke fordi filmen var dårlig, den sagde mig bare ikke rigtig noget, og jeg kan mærke at den allerede er ved at sive ud af hukommelsen.

Andrea, 15 år, Valby

Jeg synes det var en rigtig dejlig film.

Filmen var flot optaget, sceneriet var gennemført – med de gamle borge, kostumerne og smukke omgivelser – det gjorde det bare til en film som jeg nød at se. Filmen var dog lidt indviklet og jeg tror, at jeg ville have haft svært ved at følge med, hvis jeg ikke havde læst om historien før jeg så den.

Hvis man bare holder lidt af eventyr tror jeg, at man vil holde af denne film, for det var et rigtigt eventyr, med en masse dejlige personer – figurer fra bøgerne, som blev levende. Farid, tyveknægten, kunne jeg især godt lide.

Det var svært at lade være med at sidde og grine lidt ad ham. Musikken i filmen var god, man lagde slet ikke mærke til den, den var bare en del af filmen og underbyggede stemningerne rigtig godt. En rigtig sød historie – og en rigtig flot produceret film – kan det blive bedre? Gå i biffen og nyd den!

Josephine, 15 år, Valby

For mig var Inkheart en vildt god film. Jeg kan godt lide fantasy – nogle gange kan det dog godt blive lidt for meget, men det gjorde det ikke i denne film.

Jeg havde forventet noget børnevenligt pladder, der godt kunne blive lidt ensformigt, men så fik jeg en film at se, der næsten var på niveau med Harry Potter! Filmen var lidt svær at følge med i, i starten, handlingen kunne godt have været lidt klarere, synes jeg.

Jeg kunne godt lide, at de blandede en masse forskellige historier ind i historien, som f.eks. tikkende krokodille fra Peter Pan og Rapunzel. Musikken fulgtes godt ad med filmen – den forstærkede følelserne rigtig godt. Filmen tog mig med på en rejse til et nyt univers, en ny tankegang.

Det er klart en film jeg har lyst til at se igen – både fordi jeg tror, at jeg vil forstå historien bedre, men også fordi jeg ville nyde at gå ind og se den igen. Jeg håber der kommer en to’er – for jeg har ikke lyst til at give slip på historien.

Mette, 14 år, Hammel

Efter at have læst bøgerne var jeg super spændt på at se, hvordan filmen havde formet sig ud. Men blev dybt skuffet. Store dele var klippet ud, og der var vendt op og ned på det hele. Det var virkelig en stor skam! Filmen i sig selv var egentligt okay. Historien var anderledes, men på en spændende ny måde.

”Der var ikke et tidspunkt, hvor den ikke var spændende,” sagde min veninde til mig bagefter. Men forbi jeg kendte bogens historie sad jeg med en hel anden følelse. Den kunne have været lavet så meget bedre.

Blandingen af historierne, der bliver læst op, og den egentlige historie synes jeg er lavet meget fint, men stormvejret ser på ingen måde ægte ud!

Så hvis du har læst bogen, bliver historien ødelagt, hvorimod hvis du ikke kender til den, kommer du til at se en spændende fantasifilm.