“Mercenary”‘s femte album “Architect of Lies” er spækket med fede guitar- og trommesoloer, og man kan virkelig høre, at de to talentfulde forsangere har gjort deres for at albummet skulle blive godt.
MERCENARYAlbum: Architect of Lies
Genre: Melodisk Death Metal
Land: Danmark (Aalborg)
Distributør: Century Media/EMI
Release: 24. marts 2008
AF EMILIE BREGENDAHL JOHANSEN |
Ligesom Finland er kendt for Gotisk Metal, og Norge for Black Metal, er Danmark de seneste år blevet kendt for genren Death Metal. Bland de danske Death Metal-bands finder vi 18 år gamle “Mercenary” fra Aalborg. “Architect of Lies” er deres femte album, og hele vejen igennem har de holdt sig til genren. Teksterne er blevet mere meningsfulde og growlingen er blevet tydeligere, hvor den førhen bare var et mix af nogle uforståelige lyde.
Growleren og High Pitch maskinen
“Mercenary” har ikke alene en, men to forsangere. ”High Pitch-maskinen” Mikkel Sandager, og René Pedersen, growleren, supplerer som regel hinanden i vers og omkvæd. Men det fedeste resultat er når Mikkel synger verset og de deles om omkvædet. Sangerens og growlerens stemmer er enormt fede modsætninger, og de fungerer virkelig godt sammen, selvom Renés vokal hurtigt kan blive lidt for dominerende.
World of “Mercenary”
Albummets sange hypnotiserer dig, og du bliver trukket ind i en verden, hvor forsangerens stemme fortæller historierne, og trommerne forvandles til lyden af dit hjerteslag. Alt, hvad du behøver for at kunne træde ind i denne verden, er passion for musikken og lysten til at høre det. Cd’ens bedste numre er den hyperaktive “I am lies”, “Public failure number one” med de fede tekster, og “This black and endless never”, som kører inde i hovedet mange dage efter man har hørt den første gang.
“Albummets sange hypnotiserer dig, og du bliver trukket ind i en verden, hvor forsangerens stemme fortæller historierne, og trommerne forvandles til lyden af dit hjerteslag.”
Det’ Heavy
Den første sang, “New Desire”, starter stille, hvilket nok giver dine forældre en falsk fornemmelse af tryghed – for det er bare stilhed før stormen. I løbet af de næste 30 sekunder bliver der virkelig dømt Heavy, og den efterfølgende sang, “Bloodsong”, forstærker kun indtrykket. Gennem hele albummet er det trommernes rytme, der bestemmer stemningen i sangene; jo hurtigere trommeslageren spiller, jo mere aggressiv bliver sangen. Enkelte af sangene skiller sig ud, fordi de ikke er lige så Heavy som de andre, blandt dem “Embrace The Nothing”, som er ret poppet, men alligevel fed.
Vurdering
“Architect of Lies” er et dejligt, ikke-særlig-forældrevenligt album. Musikkens helhed er virkelig fantastisk, og fordi forsangernes stemmer er så forskellige og passer så godt sammen, bliver det til et virkelig fedt album. Hør albummet én gang, og jeg vil påstå, at du blive fan for livet!
MERCENARY – “Architect Of Lies” (52.03)
1 New Desire 04:57
2 Bloodsong 04:47
3 Embrace The Nothing 04:51
4 This Black And Endless Never 05:40
5 Isolation (The Loneliness in December) 06:03
6 The Endless Fall 05:08
7 Black and Hollow 04:50
8 Execution Style 05:50
9 I Am Lies 05:43
10 Public Failure Number One 05:00
Besætning
Martin Buus: Lead guitar
Mikkel Sandager: Vokal
René Pedersen: Bas/Vokal
Mike Park: Trommer
Jakob Mølbjerg: Guitar
Morten Sandager: Keyboards
Diskografi:
Supremacy – MCD 1996
First Breath – CD 1998
Everblack – CD 2002
11 Dreams – CD 2004
The Hours That Remain – CD 2006
Architect Of Lies – CD 2008
Skriv et svar