Anmeldelse: Saving Abel – debutalbum

Nogle gange lyder et debutalbum lige så forrygende som Saving Abel’s. Der er så mange fede numre og så meget energi, de har ventet på at slippe fri – og endelig har de fået lov!


Saving Abel

Album: Saving Abel

Genre: Post grunge

Land: USA

Distributør: Virgin Records USA

Release: 29. april 2009

AF PETER HENRICHSEN

De fem amerikanske drenge med Jared Weeks i front, kommer fra Corinth i Mississippi. På grund af guitar-riffene og soloerne i ”New Tattoo”, ”In Gods Eyes” og ”Beautiful you” kommer de med deres rock, lige op og røre ved metal-genren, men så heller ikke mere. ”Saving Abel” er post-grunge.

Et produkt af post-grungen

Midt i 90’erne havde post-grunge sammen med alternativ-rock overtaget størstedelen af rockformatet i USA, men det var ikke mange bands der holdt helt ind i det nye årtusinde. “Creed”, “Nickelback”, “Foo Fighters” og “3 Doors down” hører til de få undtagelser, og det er da tydeligvis også dem der har inspireret drengene fra Mississippi.

Lækker vokal

Jared Weeks vokal er bare lækker, charmerende, og virker som om den er helt utrættelig. Han holder de høje toner længe og så rent, at man lige bider mærke i det hver gang. Samtidig lægger de andre medlemmer nogle lækre andenstemmer ind, der er meget mere end juhu-kor i omkvædene.

Forfriskende variationer

”Saving Abel”s debutalbum er utrolig varieret. Ved første gennemlytning tror man, at stilen kun er hektisk og hård som på ”New Tattoo”, men så skifter ”Addicted” over i noget melodisk slow-rock, som så igen har de helt tunge metal guitareffekter på i mellemspillet. En pudsigt utraditionel kombination, der er både forfriskende og vellykket.

Explicit Lyrics – ja tak

”Addicted” har amerikanerne ”rated” med ”Explicit lyrics”. Ikke fordi der er brugte frække ord, men snarere fordi Weeks, faktisk på en ret elegant måde, beskriver hvad han foretager sig i sengen med sin kæreste. Dét er for meget for en amerikansk ”music-rater”. Men mon ikke lytterne hellere vi vil have vovede tekster, fremfor kedelige tekster? Desuden rummer ”She got over me” en skæg selvironisk historie, og der er gode billeder i et nummer som ”Drowning”.

Vurdering

”Saving Abel”’s debutalbum rummer så mange numre med hitpotentiale. Forbløffende nok er det alle numrene der fungerer! Jeg glæder mig til hver eneste, og er nødt til at høre hele albummet igennem hver gang, for ikke at føle at jeg har mistet noget. Jeg må også tilstå, at jeg selv har været nødt til at hive den elektriske æggedeler frem, for at spille med på “Beautiful You”.

Mange vil så spørge, hvad vi skal med endnu et post-grunge-band, når konkurrencen er så stor i forvejen? Mit svar vil være: sålænge man laver så iørefaldende numre som ”Saving Abel”, er der ubegrænset plads på min musikhylde.

Saving Abel – “Saving Abel”

1 New Tattoo 4:23
2 Addicted 3:43
3 She Got Over Me 4:03
4 18 Days 3:52
5 Drowning (Face Down) 3:56
6 In God’s Eyes 3:56
7 Sailed Away 4:19
8 Beautiful Day 4:15
9 Out of My Face 3:41
10 Running from You 3:29
11 Beautiful You 2:52

Besætning:

Jared Weeks – Vokal
Jason Null – Lead Guitar, Kor
Scott Bartlett – Rytme guitar, Kor
Eric Taylor – Bas
Blake Dixon – Trommer


Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.