Anmeldelse “Knowing”

Ungdomsanmeldelse: ”Knowing” er fyldt med spænding, gys og fantastiske effekter som er hele biografturen værd. Skuespilspræstationer i topklasse, en tidskapsel og forudsigelser af verdensulykker gør filmen til noget helt særligt som ikke er set i denne kombination før. Er alting forudbestemt, lyder spørgsmålet i dit hoved bagefter.

Mette, 14 år, Hammel

Da en tidskapsel 50 år efter sin nedgravning bliver åbnet, får Caleb (Chandler Canterbury) et mystisk brev fyldt med tal. Det er hans far John Koestler (Nicolas Cage), der opdager at tallene passer med datoerne og dødstallene på alle store ulykker de sidste 50 år. Da John finder ud af, at Caleb har noget med det hele at gøre, sætter han alle midler ind for at redde sin søn – og hele verdenen. Han tager kontakt til Rose Byrne (Diana Wayand), som er datter af pigen, der i sin tid skrev tallene, og sammen prøver de at finde frem til svarene.

Spænding på første klasse

Gyser, action, triller og sci-fi. Selvom ”Knowing” næsten er en blanding af alle genre genrer der måtte findes, føles det ikke rodet. Tværtimod. Det er super vellykket!
Lydeffekter, bestemte kameravinkler og det dunkle lys, der sammen går op i en højre enhed, skal have sin del af æren for den spændingsfyldte succes.

John og Calebs uhyggelig store hus, omgivet af skov samt Lucindas støvede skur, er perfekte til filmen og underbygger den nervøse stemning. De små intime scener hvor pulsen falder til ro kunne ske i vores egen verden og følelserne skaber i sig selv ny spænding. Ikke et eneste sekund slipper øjnene lærredet – man skal have det hele med!

“Ikke et eneste sekund slipper øjnene lærredet – man skal have det hele med!”

Effekter man lever sig ind i

Når store ulykker rammer verdenen skal det ikke gå stille for sig. Computeranimationerne og lydeffekter er der på ingen måde sparet på, og det virker så ægte at man trækker sig tilbage i det rystende sæde for ikke selv at blive et af de mange ofre.

Hver gang en ulykke er ovre venter man spændt på den næste, for hvad mon der mere kan imponeres med. Gang efter gang synes det bare at blive bedre og bedre indtil den allersidste flamme er slukket.

Fine skuespilspræstationer

Nicolas Cage kommer som den glemsomme professor med trang til alkohol gennem hele følelsesregistret på som altid fantastisk vis. Men også Lara Robinson gør et overbevisende job som den halvsindsyge Lucinda Embry, der startede det hele. Hendes kolde facade og skræmmende adfærd virker rigtig godt, og man bliver helt bange for den lille pige, især da hun med opflænsede, blodige negle sidder gemt i et skab.

Chandler Canterbury falder naturligt i som den normale kloge dreng Caleb. Men da de tårefyldte følelser skal frem mislykkes det og ender utroværdigt.

”Knowing” kan med god grund sammenlignes med ”The Day After Tomorrow”. Begge har de store ulykker, men ”Knowing”, starter med små som et flystyrt, hvilket gør det lettere at forholde sig til.”

Realistisk katastrofefilm

Verdens ulykke og forudsigelser er intet nyt og ofte set i katastrofefilm. ”Knowing” kan med god grund sammenlignes med ”The Day After Tomorrow”. Begge har de store ulykker, men ”Knowing”, starter med små som et flystyrt hvilket gør det lettere at forholde sig til. At starte ”stille” op virker perfekt.

Redningsplaner og helte som skal rede “hele verdenen”, er der på sin vis også, men igen holdes det nede på et almindeligt niveau med normale mennesker – så ingen store stærke superhelte.

Dog virker Abby og Calebs reaktioner flere helt forkerte. Dét som virker naturligt for dem, ville andre mennesker flippe helt ud over. Urealistisk!

Den opsplittede slutning der på nogle punkter er genial og sjældent set, men også får dig til at sige “selvfølgelig, det er jo film”, virker som en blanding af Disney’s børnefilm og et medrivende actiondrama – og det er en mærkelig mislykket cocktail.

Vurdering

Med spænding hvert sekund, gys og chok, ekstreme vellavede ulykker og detaljer til helt ud i fingerspidserne er ”Knowing” en film der helt klart er værd at se – og gense.

Desværre ødelægger dele af slutningen den realistiske fornemmelse og passer ikke rigtigt sammen med alt det andet.

Jeg var vild med at jeg ikke på nogen måde kunne forudse slutningen og at jeg konstant var nervøs for hvad der skete lige som lidt. Filmen forsvinder ikke sådan lige ud af hovedet. Jeg nød at se den og ville elske at gøre det igen!

AF CAMILLA LÆRKE LÆRKESEN, 16 ÅR

Jeg elskede starten! Det var rigtig mystisk og spændende med den lille pige, der hørte stemmer og sad og kradsede en masse tal ned, og jeg kunne slet ikke vente med at se, hvad der ville ske.
Desværre blev jeg lidt skuffet, for der gik meget, meget længe, før den blev rigtig spændende igen. Men da den endelig blev det, så var det altså også det hele værd. Der var tidspunkter, hvor jeg krøb helt sammen i sædet fordi den blev rigtig spændende og uhyggelig.

Det var faktisk meget sjovt, at der blev nævnt katastrofer som alle har hørt om, som f.eks. 11. september 2001, hvor de to tårne styrtede sammen under et terrorangreb. Det gjorde det meget mere realistisk og nærværende. En anden fed detalje var, at jorden gik under på grund af noget så virkeligt som klimaændringer. Det virkede meget stærkere, fordi det giver stof til eftertanke.

Skuespillerne var helt fantastiske! Børnene spillede så godt, at det løb en koldt ned af ryggen, når de hørte stemmer. Filmen havde slet ikke været det samme, hvis de ikke havde været med.

Men én ting kunne jeg godt have været foruden – i scenen hvor der styrter et fly ned ved siden af motorvejen, ser man de brændende ofre løbe paniske rundt mellem hinanden. Det er mildt sagt en meget barsk scene, som kommer til at hjemsøge mig langt ud i fremtiden. Den scene hørte hjemme i en katastrofefilm – ikke en science fiction!

Jeg kan med sikkerhed sige, at jeg aldrig har set en film som Knowing. Min første kommentar om den var: ”Den var mærkelig på den fede måde!”.