Baader-Meinhof Komplekset: Filmatiseringen af Rote Armee Fraktion’s terrorhandlinger i 70’ernes Tyskland, er fantastisk, nærværende og stærk. Samtidig er det en fremragende måde at få fortalt vigtig historie på. En mandefilm, en film for dem der kan huske begivenhederne i 70’erne, og en film for de historisk- og politisk-interesserede.

AF PETER HENRICHSEN

Juni 1967. I Berlin er den ansete venstre-fløjs-journalist Ulrike Meinhof (Martina Gedeck) chokeret over politiets reaktion på en større demonstration i Berlin, hvor en ung demonstrant bliver dræbt.

Ulrike sætter ord på holdningerne, men føler at hun bør gøre mere end blot at skrive om uretfærdighederne, og bliver derfor engageret i den anti-kapitalistiske og anti-autoritære studenterbevægelse.

Også en protest mod Vietnam-krigen

Andreas Baader (Moritz Bleibtreu) og hans veninde Gudrun Ensslin (Johanna Wokalek), har efter mange tæsk fra det tyske politi, ingen problemer med at omdanne ord til handling, og sætter i første omgang ild til et stormagasin i protest mod Vietnam-krigen.

Andrea Baaders bliver dog anholdt, men det er Ulrike der hjælper ham med at komme ud igen. Hun klipper samtidig alle bånd til sin fortid, forlader sine børn, og helliger sig Rote Armee Fraktion (RAF), med det formål at bekæmpe det etablerede Tyskland og dets politik.

Produceren fra “Christiane F”

Hvis nogen skulle være i tvivl, bygger “Baader-Meinhof Komplekset” udelukkende på virkelige begivenheder, hvor vi løbende introduceres til RAF’s handlinger. Uli Edel er kendt for en så fantastisk 80’er-film som “Christiane F” (Wir Kinder vom Bahnhof Zoo), og Stefan Aust har selv skrevet filmens manuskript i samarbejde med producer-veteranen, Bernd Eichinger, som bl.a. har produceret “Der Untergang” (2004). Tyskland er genskabt på en fascinerende detaljeret måde i 70’erne, og det er en forfriskende stor glæde at se tysk historie filmatiseret på tysk.

Tyske spillefilm kan noget særligt

Samtidig har det tyske sprog en fascinerende grovhed, som falder godt i hak med voldelige begivenheder, uanset om det er i “Der Untergang” hvor nazisterne får den endelige afklapsning i Hitlers førerbunker i Berlin, eller som her, hvor en ekstremistisk venstreorienteret studentergruppe griber til automatvåben og bombesprængninger, for at blive hørt. Filmen var ikke blevet halvt så god hvis den havde været på amerikansk og produceret i Hollywood.

“Man føler sig som en tilfældig forbipaserende tysker der overværer RAF-aktionerne, fx når en motorcykel med to personer, kører op på på siden af en bil, og tømmer et automatvåben ind i passagererne …”

Tv-klip fra 70’erne

Hver gang RAF laver en aktion, følger man også mediernes dækning af det. Her sidder RAF-gruppen typisk i en lejlighed og kigger på de rigtige tv-udsendelser fra 70’erne. Når man selv har alderen til at kunne huske RAF-aktionerne og disse udsendelser, bliver der pludselig åbnet for mange uhyggelige minder. Jeg husker tydeligt hvor rystede mine forældre var, når vi om aftenen så de blodige billeder i TV-avisen.

Man burde have genopfrisket historien forinden

Den historiske gennemgang af RAF-gruppens aktioner er meget detaljerede. Og har man netop genlæst historien inden man tog i biografen, vil man sikkert henrykkes over at se alle detaljer filmatiseret. Men personligt sad jeg og ærgrede mig over at jeg ikke havde læst lidt på RAF inden, for det var til tider svært at følge med.

Vurdering

“Baader-Meinhof Komplekset” er en fantastisk flot film, hvor der er kælet for alle historiske detaljer i RAF-gruppens historie. Samtidig er scenografien med hensyn til biler, beklædning, frisurer, møblering etc., mindst lige så gennemført som i serier som “Krøniken” og “Matador”, blot med det fortegn at vi altså nu er i 70’ernes Tyskland.

Det var tydeligt at pigerne i kæresteparrene der forlod biografen, med et smil på læben fastslog at det var deres tur til at vælge film næste gang. På den anden siden er det jo en oplagt chance for at se hvordan 70’ernes Tyskland og studenterbevægelserne så ud, hvis man er for ung til at have oplevet begivenhederne på tv.

Personligt foretrækker jeg også at lære noget i biffen, samtidig med at jeg bliver underholdt. Der er intet værre end at blive fyldt med en eller anden ligegyldig amerikansk action-historie. Og “Baader-Meinhof Komplekset” er alt andet end en ligegyldig film!




– Hvad synes du om “Baader-Meinhof Komplekset”?

Mikkel, 17 år, Birkerød

Jeg må nok indrømme at min viden om Ulrike Meinhof, Andreas Baader og de øvrige medlemmer af Rote Armee Fraktion var yderst begrænset da jeg satte mig tilrette i biografsædet. Dette var dog ingenlunde en hindring, for lynhurtigt blev man viklet ind i de hæsblæsende og særdeles blodige terroraktioner.

Filmen er utrolig barsk, og der er ikke sparet på teaterblod og bombesprængninger. Ingen fingre er lagt imellem når RAF tager det tunge skyts i brug, og skyder politikere, såvel som civile, ned på klods hold. Selvom filmen er byget på virkeligheden, formår den stadig at fænge publikum, og i særdeleshed starten er utrolig spændende og nervepirrende.

Filmens største anke er dog længden, den varer over to timer, og mod slutningen tog jeg mig selv i, gentagende gange, at kigge på uret. Og i forsøget på at gengive virkeligheden så præcist som muligt, bliver man som tilskuer hægtet lidt af, mod slutningen mistede jeg overblikket, hvor aktionerne eskalerede og helt nye ansigter dukkede op midt i det hele.

Det kan dog ikke ændre på at filmen er ganske god, og garanteret en topscorer blandt dem som i forvejen interesserer sig for historien bag Rote Armee Fraktion.