Julekalender: Vi splitter DR’s nye “Julekassen” fuldstændig fra hinanden, og finder ud af, hvad der er skidt og hvad der er kanel, når det gælder fire gamle DR julekalendere.

AF PETER HENRICHSEN

Elsker man nostalgien ved de go’e gamle julekalendere er DR’s nye “Julekassen” noget af et samlerobjekt. Fire hele julekalendere samt ekstramateriale. Udover den ret kedelige “Kikkebakke Boligby”, holder de gamle julekalendere stadig i 2009. Om der er rap og mobiltelefoner med i en julekalender, betyder overraskende lidt, når blot julehyggen, sangene, og den gode historie er på plads. Vi vurderer hver julekalender for sig, og giver dem karakterer.

Jullerup Færgeby

“Fire strømper uden fod, en tomat så rød som blod, og en gammel gullerod, ka’ du få – for en krone …”

Dukkejulekalenderen “Vinterbyøster” fra 1973 var så stor en succes, at DR lavede og udsendte endnu en dukke-kalender, “Jullerup Færgeby”, i 1974.

“Jullerup Færgeby” oser af god stemning, med hyggelig baggrundsmusik til hver eneste scene, og med masser af gentagelser, som de mindste børn elsker højt. Kranen “sitter fast” praktisk taget hver dag, ligesom Anton selvfølgelig revner sine bukser, og Kaptajn Gus’ papegøje hele tiden gentager hvad andre siger.

Selvom dukkerne jo ingenting kan, sammenlignet med dagens computeranimationer og stop-motion, så holder de alligevel. Det skyldes DR’s usædvanlige gode dukkeførere, og de rigtig gode stemmer med blandt andre Jesper Klein som “44”, Claus Ryskjær som “Anton” og selvfølgelig dukkefører Hanne Willumsen som Knud.

Stemmerne er så gode, at “Jullerup Færgeby” i sin tid også blev udgivet på LP-plade. Blot man hørte dialogen, så man dukkerne for sit indre.

Kikkebakke Boligby

“Kikkebakke Boligby” er fra 1977, og såmænd en rigtig sød dukkeserie, der er bare ikke så pokkers meget jul i den. I de sidste fire afsnit begynder det dog at sne, og der bliver også afsluttet med julefest, men det er også dét.

Serien rummer masser af sjove gentagelser, og nogle dejlige karikerede personligheder, for eksempel den sure og bitre Gniske, som man ikke kan lade være med at grine af. Mange husker sikkert også Fru Vivaldi med sin spaghettimaskine, der altid gik amok, så der stod spaghetti ud af vinduerne.

Hovedpersonerne Freddy og Carla, har dog ingen karisma, og sammenlignet med Anton, Kaja og Knud fra “Jullerup Færgeby” er de nærmest identitetsløse i både udseende og handlinger. Lidt forvirrende er det også, at Hanne willumsen lægger præcis samme stemme til Freddy som hun gjorde til Knud i “Jullerup Færgeby”.

Dét man husker fra “Kikkebakke boligby” er de dukker som rent faktisk skulle være biroller. Den fløjte-og-side-læpende fejemand, Gniske, De Nysgerrige, og spaghettidamen med den syngende fynske accent.

Torvet

Pølsevognens Ella (Birgit Zinn) og skovens Karl-Emil (Poul Reichhardt) er sammen med børnene Stine og Jens hovedpersonerne i DR’s julekalender ”Torvet” fra 1981. Al Damlunds spillemandsorkester giver julekalenderen en rigtig nordisk varme og julehygge, og er den røde tråd gennem hele kalenderen. Måske er jeg blevet gammeldags og nostalgisk, men spillemandsmusik holder nu bedre i en julekalender, end hip hop og rap.

Selvom replikkerne til tider falder lidt kunstigt fra børnene, er Stine (Maria Holkenfeldt-Behrendt) helt fantastisk bedårende sammen med Karl Emil (Poul Reichhardt), og i voksne øjne er Olaf Nilsen julekalenderens plage, når han spiller rastløs politibetjent der hele tiden skal have “en tilladelse-se”. Ib Spang Olsens tegnede historier er meget søde, men nok alligevel den kedeligste gentagelse i ”Torvet”. De går lige en tand for langsomt til børnehjerner i 2009.

Kalenderen scorer topkarakter på grund af den gode musik, og den varme hygge, hvor de voksne har rigtig god tid til børnene, og en god historie. Desuden er der bonus for et sødt Luciaoptog i afsnittet den 13. december.

Jul på slottet

Med Ole Thestrup og Allan Olsen i front hos nisserne, kan det ikke gå galt i “Jul på Slottet”, men umiddelbart er det nisserne der er det sjoveste i den kalender. Prinsesse Miamaja – kongens datter (Hanne Stensgaard) spiller nu fremragende, men kongen (Morten Grundwald) som vist skulle have været morsom, er det langt fra, og udgør en søvndyssende kedelig og til tider helt irriterende figur.

Når vi ikke er hos nisserne, bliver replikkerne i “Jul på Slottet” bliver nogle gange lige lovligt teater-agtige og kunstige, selv om de formentlig blot skulle gøre det ud for sproget i renæssancen.

Det bliver snakket om jul fra første afsnit, og det er også masser af sne og eventyr i kalenderen, der er optaget på Rosenholm Slot. Musikken, spillet af Radio Underholdningsorkestret, er fantastisk smuk og julet som i “gamle dage”, og de iørefaldende sange, byder på syng-med-klassikere som “Det sørme, det sandt, december …”

Alligevel bliver historien i “Jul på Slottet” bare ikke rigtig spændende, og heller ikke rigtig sjov.

Bamses Julesange

DVD’en med “Bamses julesange” er rigtig dejlig julet. Der er masser af sne og nissehuser, rensdyr, og søde sange.

Mange af sangene bliver gentaget, lige så mange gange som de bliver i “Bamses Jul”, og det er hyggeligt nok med disse tilbageblik, bortset fra man undres over hvorfor alle 24 afsnit af Bamses jul så ikke er med i “Julekassen”!?

Selvfølgelig er Bamse jo for de aller yngste, så der der har lyst til at se “Bamses Julesange”, kan nok ikke bevare koncentrationen om for eksempel “Jul på Slottet”, og omvendt.

Ekstramateriale

Ekstramaterialet i ”Julekassen” består primært af en Temalørdag fra DR2, som handlede om julekalendere gennem tiderne.

Først kommer vi med Jesper Klein ind i DR’s dukkeværksted og hilser på dukkerne fra ”Vinterbyøster” og ”Jullerup Færgeby”.

Dernæst springer vi tilbage til den kontroversielle ”Jul og Grønne Skove”, også kendt som ”Poul og Nulle i hullet”. Det var en live-optaget julekalender, der ikke havde andet med jul at gøre, end de breve som børnene sendte ind til programmet. Og selvfølgelig skabte dét en seerstorm hos DR. I programmet får Poul og Nulle lov til at forsvare sig. Personligt husker jeg ”Jul og Grønne skove” meget tydeligt fra min egen barndom, og må erkende at jeg var meget skuffet. Det aller største antiklimaks var, at Julemanden, som vi havde ventet på i 24 dage, blot viste sig at være ”Hulemanden”!

Til sidst springer vi tilbage til én af DR’s aller første, og meget populære, julekalender om “Magnus Tagmus”. Vi ser specielt på hvordan det krævede teknisk snilde at få toget til at køre, og udsende rigtig røg. Noget der virker lidt komisk i vore dage, hvor alt kan lade sig gøre med special effects og computeranimationer.

Ekstramaterialet er mest for voksne, som selv husker ”Jul og Grønne Skove” og ”Magnus Tagmus”. Børn kan til gengæld godt få lidt ud af kigge med i dukkeværkstedet hos Jesper Klein, specielt efter de har set ”Jullerup Færgeby”

“Julekassen – del 1”

• Jullerup Færgeby (24 afsnit, 2 DVD’ere)
• Kikkebakke Boligby (24 afsnit, 2 DVD’ere)
• Torvet (24 afsnit, 3 DVD’ere)
• Jul på Slottet (24 afsnit, 3 DVD’ere)
• Bamses Julesange (1 DVD)
• Bonus Materiale (1 DVD), bag om dukkerne, Magnus Tagmus, Jul og grønne skove (Poul & Nulle)

“Julekassen”s julekalendere leveres i nogle utrolig fine nydesignede DVD-omslag i farvet karton og klar plastic. For at få DVD-skiverne ud, skal man trykke dem nedad, da de fastholdes af en slags plastfjedre. Det kunne have været meget rart med en lille tegning af det, så man ikke ødelægger DVD-skiverne, for det tog mig rent faktisk to dage, inden jeg gennemskuede princippet.