I humør til en omgang mjød og kædedans i troldekongens hal? Finntroll leverer varen ud i petitesserne med deres nye album ’Nifelvind’, og garanterer total udryddelse af alle kristne i flere kilometers omkreds.


Finntroll

Album: Nifelvind

Genre: Folk/Black Metal

Land: Finland

Distributør: Century Media / EMI

Release: 22. februar 2010

Anmeldt af Anna Holm Sørensen

Lige fra de første toner af ’Blodmarsch’ markerer Fintroll hvad det hele handler om: Naturen, troldene og deres kamp mod kristendom og civilisationen i al almindelighed. Marchtrommerne buldrer og krigerne synger. I baggrunden tordner symfoniorkestret majestætisk.

Og ’Solsagan’ går videre fra der hvor blodsmarchen stopper. Man mødes af en mur af insisterende blast beat, keyboardmelodi og halvgrowlende sang. Omkvædet præges af typisk kædedanser- heja-heja-heja-hej –kor som faktisk næsten virker på sin plads.

Et folkemetaleventyr

Normalt kan man ikke lade være med at trække på smilebåndet når man sætter et band som f.eks. Turisas på afspilleren, der absolut befinder sig i samme kategori som Finntroll. De stemningssættende, teatralske numre indikerer dog at man enten kan vælge at gå sin vej eller tage musikken for netop det den er: Et eventyr der bare skal nydes uden forbehold og tanker om skeptisk betragtende, poplyttende søskende. Så vær ikke bange og tage en tur rundt i rummet med flagrende pelskappe og svingende latexsværd!

Det handler om episke melodier, mørke skove og bundløse finske søer, sure hedninge der forsvarer deres hjemland mod de kristne og en omgang melodidrevet blackened folk metal.

Spændende lydbillede

Pladens lyd er både homogen og varieret, så man kan sagtens høre den i ét stræk uden at blive træt. På elegant vis formår bandet at parre den tunge blast-lyd med melodierne så det ikke lyder søgt og kunstigt.

’Tiden Utan Tid’ er mere slæbende og sort i det, hvorimod ’Mot Skuggornas Värld’ og ’Under bergets rot’ ren dans og headbanging med violin-synth og hey-kor; to ingredienser der normalt er bandlyst i black metal. Og nummrene lugter oven i købet stadig af mose!

Desuden er jeg imponeret over det antal af obskure instrumenter der er til stede på pladen. I skrivende stund har jeg talt: Marimba, jødeharpe, forskellige slagtøjer, theremin, harmonika og et halvt symfoniorkester (der ikke er synth). Spændende, og så fungerer det! Lyden er pæn og pudset, men alligevel med lige præcis nok blade i håret til man stadig tror på det som et sort projekt. Dejligt!

I skrivende stund har jeg talt: Marimba, jødeharpe, forskellige slagtøjer, theremin, harmonika og et halvt symfoniorkester (der ikke er synth).

Vurdering

Som sådan er ’Nifelvind’ ikke et dybt revolutionerende album. Det er velspillet, velkomponeret og – som jeg allerede har fremhævet – utroligt rart at lytte til. Det er præcis sådan et album der skal trække lyttere til den ellers lidt indelukkede battle/folk metal genre. Tungt, muntert, ondt og troværdigt – og det hele i den samme portion rensdyrstuvning.

Jeg vil være gavmild og uddele fem stjerner til finnerne, fordi jeg regner med stadig at høre albummet efter denne artikel er blevet udgivet. Og jeg håber desperat på at se dem på enten Copenhell eller Roskilde, da de indtil videre ingen koncerter har annonceret her i nærheden af hovedstaden.
Hvis de kommer til Sjælland vil jeg byde alle læsere op til en omgang kædedans foran scenen, og mjød i lejeren bagefter – og det bliver den go’e Klapøjster!

FINNTROLL – “Nifelvind” (45:45)

1. Blodmarsch (2:11)
2. Solsagan (4:31)
3. Den Frusna Munnen (4:04)
4. Ett Norrskensdåd (3:34)
5. I Trädens Sång (3:43)
6. Tiden Utan Tid (4:55)
7. Galgasång (3:45)
8. Mot Skuggornas Värld (4:43)
9. Under Bergets Rot (3:28)
10. Fornfamnad )3:42)
11. Dråp (7:00)

Diskografi

Rivfader (Demo, 1997)
Midnattens Windunder (1999)
Jaktens Tid (2001)
Visor om Slutet (EP, 2003)
Trollhammaren (EP, 2004)
Nattfödd (2004)
Ur Jordens Djup (2007)
Nifelvind (2010)

Besætning
Vreth – Vokal
Routa – Guitar
Skrymer – Guitar
Trollhorn – Keyboard, Guitar
Virta – Keyboard
Tundra – Bas
Beast Dominator – Trommer

En lyn-guide til kædedans på metal’sk: