Det aggressive lydbillede på ”Snakes for the divine”, kan få min energi og vrede ud, som kun ganske få bands formår, og når numrene dør ud – pludseligt og kun med hihatten ringende i ørerne – skriger min hjerne efter mer’! Stilheden bliver umulig at udholde. “Snakes for the divine” er virkelig et HOF-album med personlighed.
HIGH ON FIREAlbum: Snakes for the divine
Genre: Sludge metal, Stoner metal
Land: USA
Distributør: Century Media
Release: 8. marts 2010
Af Peter Kock Henrichsen |
”High on fire” er det eneste metalband, hvis initialer giver navnet på en gammel Carlsberg-klassiker. Hovedmanden bag ”High on fire” er 37-årige Matthew Pike, der i 90’erne opdagede at scenerne i Californien skreg efter Doom- og Stoner-metal, og Matt’s band ”Sleep” tilfredsstillede gerne de mange tusinde amerikanske vestkyst-ører med Black Sabbath-inspireret lyd.
Garagejam blev til HOF
Succesbølgen varede til midten af 90’erne, hvor ”Sleeps” pladeselskab, London Records, nægtede at udgive bandets album ”Dopesmoker”. ”Dopesmoker” var et mere end én time langt nummer, og det mente pladeselskabet ikke der var salg i. ”Sleep” lavede så et rigtigt album på kun 52 minutter ud af det, men igen fik “Sleep” det tilbage i hovedet, da det blot var ”Dopesmoker” der var hakket i bidder som en bolsjestang, og kortet lidt af. ”Sleep” gik fra hinanden. Pike kæmpede med depressioner over opløsningen, men der gik ikke lang tid før han begyndte at jamme med nogle gutter i sin garage, og uden at han tænke videre over det (men det gjorde naboerne nok), blev ”High on fire” en realitet.
Kun en enkelt udskiftning
HOF har næsten konstant turneret i det nye årtusinde, og ”Snakes for the Divine” er femte album. I 2005 hjalp bassisten fra hardcore punk-bandet ”Zeke”, Jeff Matz, til med turnéen, da Joe Preston ikke ville længere, og Jeff blev siden hen fuldgyldigt medlem.
“Det ellers anmelderroste “Death is this communion” synes jeg bliver overgået af “Snakes for the divine”. Der er større variation, bedre og melodiske riffs, og mindre monotoni. “Snakes for the divine” har langt mere personlighed, hvis du spørger mine ører.”
AC/DC intro
Lyden på ”Snakes for the divine” er dyster og tung, med dyb guitarklang, og de melodiske riff sætter sig fast med det samme, modsat bands der riffer skalaer. Titelnummeret ”Snakes for the Divine” er min favorit: en AC/DC-inspireret intro, masser af energi, højt tempo – det går lige i blodet. ”Frost Hammar” har nogle geniale mellemspil hvor vokalerne lyder som David Bowie i 70’erne.
Numre op til 8 minutter lange
De bedste numre med størst personlighed ligger uden tvivl først, og de er helt op til 8 minutter. Men gerne det fremfor det 1 minut og 20 sekunder korte ”The Path”, som burde have heddet “for tidlig sædafgang”. Bastard Samurai er til gengæld tungere, og langsommere, med et vers man bare flyder med til. Den sidste del af pladen kører lidt på rutinen, indtil slutnummeret ”Holy flames of the Firespitter”, der har et iørefaldende omkvæd og masser af ”Huh hah!”-kor. Det er unikt, det er fedt, og det er næsten growl 😉
Det ellers anmelderroste “Death Is This Communion” synes jeg bliver overgået af “Snakes for the divine”. Der er større variation, bedre og melodiske riffs, og mindre monotoni. “Snakes for the divine” har langt mere personlighed, hvis du spørger mine ører. Helt klart et lyt værd, hvis du er til stoner metal — en genre som en del faktisk mener “Sleep” har opfundet i 90’erne.
HIGH ON FIRE – “Snakes For The Divine” (49:55)
1. Snakes For The Divine
2. Frost Hammer
3. Bastard Samurai
4. Ghost Neck
5. The Path
6. Fire Flood and Plague
7. How Dark We Pray
8. Holy Flames Of The Firespitter
9. Mystery Of Helm (bonus track) – only available on Retail
Versions
Besætning
Matt Pike – guitar / vokalist
Des Kensel – trommer
Jeff Matz – bas
Diskografi
The Art Of Self Defense (Man’s Ruin, 2000)
Surrounded By Thieves (Relapse, 2002)
Blessed Black Wings (Relapse, 2005)
Death Is Just The Communion (Relapse, 2007)
Snakes For The Divine (CM, 2010)
Mere High on fire:
Skriv et svar