Anmeldelse: Triptykon – Eparistera Daimones

Thomas Gabriel Fischer er tilbage! Som altid er det umuligt at vide hvad man skal forvente sig af en mand af hans kaliber – og selvom opskriften så absolut ikke er ny i hans nye projekt, er Triptykon ikke en helt dårlig idé.


TRIPTYKON

Album: Eparistera Daimones

Genre: Black

Land: Schweitz

Distributør: Century Media / EMI

Release: 22. januar 2010

Anmeldt af Anna Holm Sørensen

Nogle musikere kan ikke sidde stille, og det er schweiziske Thomas Gabriel Fischer et udmærket eksempel på. I sin efterhånden lange karriere har han både været med til at grundlægge black metal, opfinde growl og som en af de første smeltede han industrial, trip hop og metal sammen.
Og nu er heavy metals svar på Edison så tilbage med et helt nyt projekt: Triptykon, der bedst kan beskrives som en doomy, slæbende, lidt mere savtakket lillebror til nu opløste Celtic Frost – det band der i sin tid udødeliggjorde Fischer.

En træg omgang

Albummet indledes af den elleve minutter lange doom-thrashy eskapade ’Goetia’. Det er sådan et nummer som andre bands typisk ville smide til sidst på et album, det faktisk udmærket fængende omkvæd til trods. Måske er der en mening med den trodsige placering, men det keder mig desværre bare. Triptykon har dog tydeligvis ingen intentioner om at please mig, da sangene svinger mellem længder på halvandet minut og tyve.

Det er lidt en træg omgang, og generelt joller numrene bare stille og roligt af sted med en typisk ”nå, så du keder dig? Det er kunst det her!”–attitude, der bestemt ikke er ualmindelig på den knapt så tilgængelige black/doom scene. Der er meget substans i sangene, men det kræver flere lyt at få styr på riffs/melodier/mønstre og så videre. ’Myopic Empire’ skiller sig ud ved at have en melodiøs klaverintro og en tekst der gentages over en distorted, meget løst tunet bas. Det er sådan en sang der bestemt trækker op på karakteren.

Oldschool der vil være moderne?

Det progressive udtryk parret med den meget gammeldags spillestil er i sig selv lidt forvirrende. Al respekt til frontmand Fischer for at ville bevare det gamle firserudtryk, men måske kunne lyden godt bruge en opdatering. Hans growl virker i dag mere som et halvfesent metalcore-forsøg på at være heavy, end den banebrydende stemmeføring der skabte moderne growl i firserne. Og den slags kan tabe lyttere: på den ene side er pladen alt for utilgængelig og kompliceret til nutidens Bullet for my Valentine-hørende ungdom, på den anden side alt for ’easy listening’ til at hardcore death, drone og black fans ville have lyst til at være inde i den.

Der er en del nostalgi-værdi i pladen for fans af Celtic Frost. Nu har Celtic Frost været gendannet indtil for ganske nyligt og oven i købet udgivet en plade, så på en eller anden måde virker Triptykon som et forsøg på at genoplive et kuldsejlet band i en ny, opdateret indpakning. Jeg så, for at være helt ærlig, hellere at Fischer havde kastet sig ud i noget helt nyt og spændende á la Apollyon Sun.

Velsmurt veteranbil

Men, jeg vil nu gerne fremhæve at Fischer absolut på ingen måde har mistet gnisten. Hans sange fungerer på deres egne snirklede, Celtic Frost-agtige måder med gode kompositioner og en lyttervenlig men stadig grumset produktion. Credit til ham for det! Det bobler ikke af nyskabende kreativitet, men behøver det egentligt at gøre det, når han allerede har udrettet så meget som han har for metalgenren?

Jeg vil lade hans veteran-metal futte videre i højtalerne og give den fire stjerner. For, for at være ærlig – vi har ikke haft en ordentlig koryfæ-udgivelse siden Mayhems udemærkede ’Ordo ad chao’ fra 2007, der bestemt også lider af de samme skavanker som denne plade, men også er en magtdemonstration af velsmurthed. Og nu er den splinternye Burzum-plade ’Belus’ jo også lige udkommet. Desværre har jeg ikke fået hørt den grundigt endnu, men jeg regner med en snarlig anmeldelse af den. Kan Varg mon gøre Fischer det efter, eller ligger der nye overraskelser og lurer på os i vinterskoven?

TRIPTYKON – “Eparistera Daimones” CD (72:47)
1. Goetia (11:00)
2. Abyss Within My Soul (9:26)
3. In Shrouds Decayed (6:55)
4. Shrine (1:43)
5. A Thousand Lies (5:28)
6. Descendant (7:41)
7. Myopic Empire (5:47)
8. My Pain (5:19)
9. The Prolonging (19:22)

Besætning:
Tom Gabriel Warrior – Vokal, Guitar, Programmering
V. Santura – Guitar
Vanja Slajh – Bas
Norman Lonhard – Trommer, Percussion

Mere Tryptikon:
http://www.triptykon.net
http://www.myspace.com/triptykonofficial
http://fischerisdead.blogspot.com/
http://www.myspace.com/prowlingdeathrecords

En lyn-guide til Thomas Gabriel Fischers tidligere projekter, for den interesserede læser::
Hellhammer – Messiah (1983)
Celtic Frost – Circle of the Tyrants (1985)
Apollyon Sun – Dweller (2000)
Celtic Frost – A dying god coming into human flesh (2006)


Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.