Sin Nombre har en historie der går lige i hjertet, og Paulina Gaitan og Edgar Fores spiller så troværdigt, at jeg på intet tidspunkt følte det var en film jeg så. Det er en af de film jeg aldrig vil glemme.

‘SIN NOMBRE’

Instruktør: Cary Joji Fukunaga

Genre: Thriller

Spilletid: 92 minutter

Distributør: Sandrew Metronome

Premieredato: 27. april 2010

Af Peter Kock Henrichsen

Sin Nombre er historien om teenagepigen Sayra (Paulina Gaitan), der sammen med sin bror og far, drager ud på en lang rejse, for at forsøge at komme til USA som illegale indvandrere. Fra deres hjemland Honduras, kører de med tog igennem Mexico, og her støder de på bandemedlemmet Casper (Edgar Flores), som er ude for at røve penge til sin internationale bande: Mara. En dramatisk situation opstår, og Sayra bliver pludselig fascineret af Casper, og glemmer alt om sin far.

Rejsen gennem Mexico

I filmen ”Crossing over” med Harrison Ford, som havde premiere for et år siden, så vi hvordan illegale flygtninge kæmpede for at få en ordentlig tilværelse, efter det var lykkedes dem at komme over grænsen til USA. Derfor er det en stor fornøjelse, at vi i ”Sin Nombre” får lov til at få historien et skridt tidligere, nemlig der hvor flygtningene kæmper sig igennem de latinamerikanske lande, inden de, i bedste fald, ankommer til den amerikanske grænse.

I filmen kommer vi så hudløst tæt på Sayra og Casper, at det føles som om vi selv deltager i den svære rejse. Jeg kunne mærke vablerne på fødderne og støvet i halsen, og blot Sayra reddede sig et æble eller en flaske rent vand, blev jeg ovenud lykkelig.

Fodrer hundene med fjenderne

Jeg holder utrolig meget af film der skildrer virkeligheden, og Sin Nombre er én af de allerbedste af slagsen. Synvinklen skifter mellem Caspers barske bandeliv i Mexico, og Sayras liv i Honduras, og det fungerer rigtig godt. Det gjorde et voldsomt indtryk på mig, at se hvordan Mara-bandemedlemmerne lever fuldstændig uden for lov og orden, likviderer andre bandemedlemmer og parterer dem til hundene. Det er så barskt et miljø, at man pludselig føler sig lykkelig over, at man bor i et land som Danmark, med lov, orden og mad på bordet hver dag.

Autenticitet for fulde udblæsninger

I filmen kommer vi så hudløst tæt på Sayra og Casper, at det føles som om vi selv deltager i den svære rejse. Jeg kunne mærke vablerne på fødderne og støvet i halsen, og blot Sayra reddede sig et æble eller en flaske rent vand, blev jeg ovenud lykkelig. Autenticiteten er enorm, og den driver hele filmen. Billederne og historien virker 100% og derfor bliver der kun yderst sjældent benyttet underlægningsmusik – og jeg savnede den ikke.

Vurdering

Det er en stor gave at se hvor smukt, og samtidig hårdt det er, for alle de mennesker der lever i så stor håbløshed og desperation, at de vil gøre hvad som helst for at komme til USA. Det smukke er den stærke livskraft, og den kærlighed og tiltrækning der opstår mellem mennesker, selv om de gang på gang bliver slået til jorden af nederlag. Vi er helt nede på bunden af behovspyramiden, som vi selv sjældent får lov til at opleve, men det er her hvor nogle dør, og andre finder meningen med livet. Paulina Gaitan og Edgar Flores spillede så godt, at jeg troede 100% på at det var virkelighed. Sin Nombre er én af de film jeg altid vil huske.