Anmeldelse: Prince of Persia – Sands of time

Filmatiseringen af det populære konsolspil er langt om længe i biograferne. Et modigt projekt fra Mike Newell og Disneys side, som heldigvis er endt i succes. Den akrobatiske Prins Dastan kaster sig ud i et farligt og spændende eventyr, som enhver fantasy elsker, vil synes godt om.

”Prince of Persia – Sands of time”

Instruktør: Mike Newell

Genre: Fantasy/Action

Land: USA

Distributør: Disney

Premieredato: 20. maj 2010

Anmeldt af Maria Riget Hansen, 16 år

Den forældreløse gadedreng Dastan (Jake Gyllenhaal) bliver som ganske ung opdaget og adopteret af Kong Sharaman (Ronald Pickup), som er den persiske konge. Han vokser derefter op som prins af Persien, sammen med kongens to sønner Tus (Richard Coyle) og Garsiv (Toby Kebbell).

Femten år senere angriber de tre prinser og Nazim (Ben Kingsley), kongens bror, den hellige by Alamut, som Prinsesse Tamina (Gemma Arterton) regerer over. Ved et tilfælde finder Dastan en mystisk dagger, som senere skal vise sig at kunne skrue tiden tilbage. Midt i fejringen over sejren ankommer Kong Sharaman til Alamut, og han er ikke glad for deres angreb på den hellige by. Pludselig bliver han myrdet, og Dastan bliver anklaget for at være moderen, og må derfor flygte for at undgå at blive dræbt.

Fra spil til film

Som stor fan af Prince of Persia spillene, havde jeg store forventninger til filmen, hvilket aldrig er sundt. Men jeg blev helt sikkert positivt overrasket. Historien i filmen ligger langt fra historien i spillet, og så alligevel ikke. Mike Newell har gjort et fantastisk job med at fange essensen i spillet, og selvom filmen ikke handler om at han skal slå sandzombier ihjel, som måske også kunne have været gået hen og blevet lidt langtrukket, er der stadig steder man kan relatere til spillet. Blandt andet angrebet i starten, og måden hvorpå Dastan finder daggeren.

Jeg havde også en idé om hvordan filmen ville ende, og alligevel blev jeg lidt overrasket. Men Mike Newell har helt sikkert formået at få Prinsens akrobatiske bevægelser i spillet, overført til filmen, hvilket jeg synes er utrolig flot, da jeg vidste at det ville blive en svær opgave. Jeg savnede dog lidt af Prinsens sarkasme, da jeg ikke synes han var underholdende nok i filmen.

Skuespillerne gjorde et fantastisk arbejde, og jeg forelskede mig med det samme i Dastan. Og så havde han endda bar overkrop første gang man ser ham, hvilket ikke var et dårligt syn!

Fantastisk skuespillerpræstation

Skuespillerne gjorde et fantastisk arbejde, og jeg forelskede mig med det samme i Dastan. Og så havde han endda bar overkrop første gang man ser ham, hvilket ikke var et dårligt syn! Jake Gyllenhaal gav Dastan en naturlig charme, og spillede rollen overbevisende. Gemma Arterton, som spiller den stædige og modige Tamina, gjorde også jobbet virkelig godt. I scenen hvor Dastan opdager at daggeren er magisk, prøver Tamina at angribe Dastan, ved først at prøve at forføre ham, hvilket var så fantastisk. Da Dastan får skruet tiden tilbage, og griber hendes hånd før hun når at gribe ud efter sværdet, bliver hun direkte fornærmet over at han stopper hende, hvilket simpelthen var så underholdene.

Og så skal der holdes øje med William Foster, som spiller den unge version af Dastan. Godt nok var han ikke med særlig længe, men til gengæld synes jeg at han gjorde det utrolig godt. Han kunne godt gå hen og blive noget stort.

Man behøver ikke at være fan

I det store hele synes jeg at Prince of Persia var rigtig god — jeg blev i hvert fald ikke skuffet. Computeranimationerne var meget flotte, på nær lige i starten da de angriber Alamut, hvor det var alt for tydeligt at det var animeret. Men de har formået at bringe ånden fra spillene ind i filmen, og fået skabt en virkelig god historie. Man behøver ikke at være Prince of Persia-fan i forvejen for at se filmen, den kan sagtens ses af en der aldrig har hørt om spillet før. Men da jeg som sagt er meget stor fan af spillene, og derfor havde store forventninger til filmen, var det svært for den overgå mine forventninger, hvilket den skulle have gjort for at få topkarakter. Men den kan helt sikkert anbefales, både til fans og ikke fans.

Hvad synes du om “Prince of Persia”?

Peter, 40 år, København

Flot eventyrfilm med masser af action, og super charmerende hovedpersoner. Det var svært ikke at blive lidt forelsket i Prinsesse Tamina. Ret fint at der er så mange klatrescener ligesom i spillene. Jeg savnede dog lidt humor, ligesom der er i Indiana Jones-filmene.

Nathalie, 19 år, København NV

En fornøjelse at sidde og se denne film, en rigtig fed filmatisering af et godt computer spil. Måske ikke den vildeste film oplevelse ever, men stadig god action underholding. Filmen indeholder alt det den skal, masser af action og fede kamp scener, lidt romantik og replikker sagt med et smil på læben.


Comments

Ét svar til “Anmeldelse: Prince of Persia – Sands of time”

  1. Kunne næsten minde om en persisk udgave af Pirates Of The Caribbean – Action var i orden, effekterne var i orden og det hele kørte rigtig godt.

    Dog kunne jeg ligesom Peter godt savne lidt mere flow i replikkerne og rollernes sammenspil sammen med noget mere humør (En skuespiller som Johnny Depp kunne godt bruges selvom Alfred Molina som Sheik Amar med strudsene var et godt bud)

    En film, der med spænding og effekter tilfredsstillende opfylder Disneys standard – men så heller ikke mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.