Jeg tror de fleste piger kan erklære sig enige med mig i, at man ikke kan få nok af kærlighedsfilm! Desværre er det jo ikke altid drengene gider se det pladderromantiske stads sammen med os, så hvilken film skal man vælge? Hvis svaret er en film der både er utrolig sjov og stadig romantisk uden at det tager overhånd, så er ”Going the Distance” helt klart en alle tiders kandidat!

Anmeldt af Maria Riget Hansen, 16 år

Titel:

“Going the distance”

Instruktør:

Nanette Burstein

Land:

USA

Distributør:

Sandrew Metronome

Premieredato:

16. september 2010

31 årige Erin (Drew Barrymore) er bagud i sit liv, hun studerer stadig i San Francisco, men er i New York hvor hun er praktikant på en avis. Da hun en aften får dårlig respons, beslutter hun sig for at drikke sig i hegnet på en lokal bar, hvor hun tilfældigvis møder Garrett (Justin Long) ved en spillemaskine.

Mødet udvikler sig til en vild aften og morgenmad. De beslutter sig for at mødes igen, men Erin skal tilbage til San Francisco seks uger senere, og før de ved af det har de indledet et kompliceret langdistanceforhold og må kæmpe for at få det til at fungere.

Åh den kærlighed

Kærlighed i det virkelige liv er ikke let, det er vidst ingen hemmelighed, og film har det ofte med at overromantisere dybt urealistiske forhold, hvilket hurtigt kan blive trættende. Men instruktøren bag ”Going the Distance” (Nanette Burstein) har virkelig formået at skabe en super dejlig, realistisk kærlighedsfilm. Hun har taget højde for alle de komplikationer et langdistanceforhold indeholder såsom jalousi, længsel og misforstået telefonsex.

Ærgerligt med tom biografsal

Jeg tror ikke der er særlig mange der har hørt om filmen, for biografsalen var forholdsvis tom, hvilket er virkelig ærgerligt, men på en måde var det måske rimelig godt, for Nanette har udover at lave en skøn kærlighedsfilm, formået at lave en film der er så hylende morsom, at jeg bogstaveligt talt kastede mig rundt i sædet af grin! Så selvom det er en kærlighedsfilm kan en dreng sagtens se den, hvilket jeg har fra min gode vens reaktion, der mindede ret meget om min egen.

En kvinde med penis?

En ædru skuespiller der kan spille fuld, og gøre det overbevisende, er en god skuespiller! Hvis dette udsagn er sandt, er Drew Barrymore en fantastisk skuespiller! For i en af scenerne hvor Erin og Garrett har været oppe og skændes, tager hun med sin ven Damon (Oliver Jackson-Cohen) i byen og drikker sig plørefuld. Dette ender selvfølgelig galt, og hun er tæt på at få rodet dem ind i et slagsmål med en pumpet fyr, da hun beder ham om at ”sutte hendes penis” som hun er meget overbevist om hun har. Det er så underholdende, og imponerende på samme tid.

Overbevisende skuespil

Men Drew er ikke den eneste skuespiller som gør et fantastisk arbejde, faktisk synes jeg ikke man kan sætte fingeren på nogle af skuespillernes præstationer. Man sad på intet tidspunkt og blev forstyrret af indøvede replikker eller følelsesforladt kropssprog, når der var en der sagde noget blev man med det samme overbevist om at det var det de mente. Og de forstod virkelig at kommunikere med mere end sproget, hvilket lige gav filmen de sidste ti procent!

Andrea, 12 år, Birkerød

Jeg syntes at det var en rigtig sød og ikke mindst sjov film der fik mig til at få grineflip gang på gang. Det er nogle utrolig unikke karakterer der er med, og de har virkelig en personlighed og et kropssprog der gør at man tror på dem og ved hvad de føler, og Drew Barrymore er helt perfekt i rollen som den super charmerende Erin. Men det overraskede mig dog at biografen var langt under halvt fyldt, for denne film er meget bedre end mange andre sukkersøde film der bliver sendt i øjeblikket. Selvom den er tilladt for alle, tror jeg dog at den ikke egner sig særlig godt til børn under 10, da der er meget ”voksen humor” i, som selv jeg havde lidt svært ved at forstå nogle gange.