Anmeldelse: Harry Potter og Dødsregalierne Del 1

Harry Potter skal selvfølgelig anmeldes af unge, som selv er vokset op med Potter-universet og har læst alle bøgerne igen og igen og igen! Vi sendte derfor Maria på 16 år og Lise på 18 år til pressevisning på Harry Potter og Dødsregalierne, Del 1 😀

Anmeldt af Maria Riget Hansen, 16 år

I Harry Potter og Dødsregalierne skal Harry (Daniel Radcliffe), Ron (Rupert Grint) og Hermione (Emma Watson) ud for at finde og destruere de horcruxer Voldemort har skjult, da dette er den eneste måde at gøre Voldemort svag nok til at de kan dræbe ham. Men de har et problem, for de ved ikke hvor de skal lede, og de ved ikke hvordan de skal destruerer dem når de endelig får fingrene i dem. På samme tid har Voldemort og hans Dødsgardister overtaget Ministeriet for Magi, hvilket har givet dem magten i den magiske verden.

En fuldendt film

Jeg ved ikke hvor jeg skal begynde! Den længe ventede Harry Potter rullede hen over lærredet, og wow. Endnu engang har instruktøren David Yates (som også instruede Harry Potter 5 og 6) formået at tage vejret fra mig. Harry Potter og Dødsregalierne er en film der har det hele. Humoren har den helt styr på, et eksempel er da tvillingebrødrene Fred og George Weasley (James og Oliver Phelps) drikker en polyjuice eliksir og bliver til Harry, de kigger overrasket på hinanden og siger: ”Hey, we’re identical!” det er så genialt. Men filmen indeholder også en masse håbløshed, vild action, chok der næsten får én til at vælte stolerækken, spænding, og selvfølgelig kærlighed. Denne film mangler jo ikke noget!

Skuffelser for dem der har læst bogen?

Som stor Harry Potter fan har jeg selvfølgelig læst bøgerne, lidt mere end en gang for at være ærlig. Derfor var jeg lidt nervøs for at jeg ville blive skuffet over filmen, og sidde sammenligne den med bogen hele tiden, men dette skete overhoved ikke. Jeg synes at filmen var så utrolig tæt på bogen, og selvom man måske skulle tro at de 2 ½ time filmen varer, vil gå hen og blive langtrukket, tager man helt fejl. Der sker hele tiden et eller andet, selv i de stille og rolige scener, sker der noget et andet sted, hvilket man får at vide igennem Harrys syn.

Lige i hjertet

Selv om en historie er fantastisk, kan den blive ødelagt hvis man ikke kan føle den. Endnu engang har jeg kun positive ting at sige om den nyeste Harry Potter: skuespillet var helt i top, og det var utrolig let at føle deres smerte, den håbløshed og den frygt de følte, det var næsten som om man blev suget helt ind i dette fantastiske troldmandsunivers. Derudover var musikken også fantastisk komponeret og den understøttede virkelig filmens scener og skuespillernes replikker. Det var rigtig godt lavet, og det får filmen til at gå lige i hjertet.

Delt op i to

Men hvad så nu? Nu skal vi jo vente helt til juli næste år for at se fortsættelsen. Ja, det er så den dårlige side ved at de har delt sidste film op i 2. Min mening er dog at jeg hellere vil vente med at se del 2, end jeg ville en film de har de har prøvet at proppe hele bogen ned – specielt fordi der jo sker så meget i lige præcis 7. bog. Og når det kommer til stykket, er der jo ikke nogen der forhindrer én i at se del 1 flere gange. Hvem ved, måske kan man endda holde et Harry Potter maraton for at fordrive tiden?

6 stjerner!

SÅ KOM DEN ENDELIG! Harry Potter 7, 1. del. Og den var alt hvad jeg havde håbet. Historien er mere dyster end de foregående, og Harry, Ron og Hermione har fået et kæmpe ansvar lagt over på deres skuldre. Det var en smuk film, der gav mig gåsehud op til flere gange.

Anmeldt af Lise Theill Warming, 18 år

Harry Potter og Dødsregalierne er den første Potter-film der slet ikke foregår på Troldmandsskolen Hogwarts. Harry, Ron og Hermione har besluttet at følge den afdøde Dumbledores råd, og tager ud for at tilintetgøre nogle objekter kaldet Horcruxer – forskellige objekter placeret rundt om i landet – hvori dele af den onde Voldemorts sjæl ligger gemt. Kun ved at ødelægge alle Horcruxerne, kan Troldmandsverdenen gøre sig håb om at slå Voldemort ihjel. Men det er en lang og farefuld færd, de har begivet sig ud på, og da de ikke engang ved hvordan Horcruxerne ser ud, eller hvor de er gemt, er det en lang og trættende opgave, specielt fordi de må leve afskåret fra resten af Troldmandsverdenen, der nu styres næsten fuldstændigt af Voldemort

Dysterhed og håbløshed

Som nævnt ovenfor, så er dette den første Harry Potter-film der slet ikke foregår på Hogwarts. I de andre film har Hogwarts altid været en sikker havn, et sted hvor man kunne søge ly og spørge Dumbledore til råds. Nu er selv Hogwarts overtaget af mørkets magter, Dumbledore er død, og i det hele taget har de 3 venner ikke rigtig nogen mulighed for at få hjælp længere. Filmen er derfor mere alvorlig, og den er rigtig god til at vise den håbløshed der breder sig, når 3 unge på 17 står med så stort et ansvar på deres skuldre.

Lys i mørket

Filmen er fuld af mange, hvad jeg vil vove at kalde, ”smukke scener”, der meget fint skildrer det venskab og den kærlighed der findes imellem de 3 venner. Og det er disse følelser, og det sammenhold imellem dem, der hjælper dem når alt håb er ude. Der var specielt én scene, der gjorde stort indtryk på mig. Harry og Hermione er helt alene ude i en skov, og Hermione ser ud som om hun er ved at bryde sammen. De har en gammel radio med, som spiller en sang, og pludselig rejser Harry sig op, og begynder at danse med hende. Scenen er ikke særlig lang, og der bliver ikke sagt en eneste replik, men alligevel er den helt fantastisk, og viser så tydeligt hvordan de to personer har det. Og dette er faktisk en scene som ikke er med i bogen.

Næsten bedre en bogen

Jeg ved selv, som Harry Potter-fan, at ingen skal tale dårligt om bøgerne. Men jeg vil faktisk vove at påstå, at filmen er bedre end bogen. Bog nummer 7 er efter min mening en smule for langtrukken. Der bruges meget, og jeg mener MEGET, tid på at beskrive hvor håbløst det hele er, og til sidst bliver jeg altså træt af det. I filmen får de samme stemning frem, handlingen og personerne er bevaret, men de har ‘cuttet’ det langtrukne fra. Desuden virker det faktisk helt naturligt, at bogen er blevet delt op i to. Filmen slutter et meget naturligt sted.

Og vi slutter med en lovprisning

Og denne ros skal gå til skuespillerne og musikken. Specielt de 3 hovedpersoner, der gennem årene er vokset med rollerne, og er blevet intet mindre end eminente. Derudover over har vi jo også den smukke Helena Bonham Carter, som spiller Bellatrix Lestrange, den mest dedikerede dødsgardist. Jeg vil vove at sammenligne hende med Johnny Depp, som hun også før har spillet overfor i Tim Burtons film ”Sweeney Todd”. Musikken er i filmen er ligesom i de foregående, utrolig smuk og velkomponeret. Alt i alt en fantastisk film. Jeg skal allerede se den igen i morgen!

God fornøjelse

6 Stjerner – selvfølgelig!:)