Anden Verdenskrig: Ausländer er en guldgrube af fakta om hvordan det var, at være tysker i Berlin under krigen. Paul Dowswell er en mester i realistiske og historiske korrekte begivenheder, og har du aldrig læst om Anden Verdenskrig tidligere, er der virkelig meget at lære af Ausländer. Personligt savnede jeg dog at blive revet med i selve historien, fordi vi aldrig kommer rigtig tæt på hovedpersonernes følelser.

Af Peter Kock Henrichsen

Titel:

“Ausländer”

Forfatter:

Paul Dowswell

Sider:

315

Udkommer:

12. januar 2011

Forlag:

People’s Press Junior

Følelses-barometer:





Den 15-årige polske dreng, Piotr Bruck, kommer i tyskernes søgelys, da han i 1941, under Anden Verdenskrig, mister begge sine forældre og må forlade deres gård på landet. Piotr eller Peter, som tyskerne hurtigt kalder ham, har nemlig en kropsbygning og de såkaldte ariske træk i ansigtet, som beviser, at han ikke nedstammer fra jøderne. Og da tyskerne er ved at udrydde jøderne og desuden forsøger at indtage Rusland, sluser de, nærmest i desperation, alle med samme afstamning som dem selv, tilbage til moderlandet – Tyskland.

Peter bliver derfor adopteret midlertidigt af en professor Franz Kaltenbach i Berlin, og han får sit eget værelse i herskabslejligheden hvor professoren bor sammen med sin hustru og tre døtre. Tyskland og i særdeleshed Berlin er gennemsyret af nationalsocialismen, og Peters første tid bliver derfor en stor omstilling. Man hilser kun med Heil Hitler, man sætter hagekors-guirlander på juletræet, professorens døtre får bøger i julegave, hvor jøderne udstilles som nationens rotter, og både Peter og den mellemste datter skal gå i Hitlers ungdomskorps i deres fritid.

Tvivlen

Peter ved godt, at han er priviligeret, da han kunne være havnet på et luset børnehjem i Polen med vand, grød og beskidt tøj hver eneste dag, ligesom de drenge der ikke blev udvalgt som nye tyske borgere, men alligevel får han også et stik i maven, når han ser hvordan hans polske landsmænd bliver groft udnyttet af tyskerne som arbejdsslaver. Endnu mere overbevist om at det er forkert, bliver Peter da han møder den jævnaldrende pige Anna fra et af Hitlers pigekorps BDM (Bund Deutscher Mädel). Først tror Peter, at Anna er det største forbillede for nationalsocialisme som han endnu har set, men hurtigt finder han ud af, at Anna og hendes familie har en ironisk distance til Hitler. Peter brænder varm på Anna og bliver fuldstændig i tvivl om hvordan han skal leve, for skal han nu være fuldhjertet nazist og kæmpe for Tyskland, eller skal han bare følge sit hjerte, der forelsker sig, vil have det sjovt og give de fattige polakker mad?

Spændende fakta om krigen

Paul Dowswell har virkelig lavet god research til Ausländer. Selv om jeg elsker at læse og se dokumentarer om Anden Verdenskrig, lærte jeg alligevel en masse nyt om Polens stilling i krigen, og specielt om livet i Berlin. Ausländer er i bund og grund en dagligdagsbeskrivelse af de almindelige tyskeres liv i Berlin under krigen, og da man i de fleste bøger og udsendelser er på de allieredes side, for eksempel Amerikanernes eller Briternes, føles det både spændende og lidt forbudt, at “deltage” på tyskernes side. Jeg var utrolig fascineret af at opleve hvordan professoren opdragede sine tre piger i nationalsocialismen, og med hvilke begrundelser forældrene retfærdiggjorde Hitlers handlinger.

Styrken er også svagheden

Man kan sagtens høre, at netop disse emner også er Paul Dowswells egen store interesse, og det er både Ausländers enorme styrke, men også dens store svaghed. For Ausländer bliver fortalt med så mange interessante og historisk korrekte detaljer, at selve Peters historie føles som noget der er klasket uden på de historiske fakta. Vi får 10 interessante sidehistorier, men hovedhistorien, plottet der skal drive os og Peter frem, er meget svagt. Jeg havde på intet tidspunkt fornemmelsen af, hvor vi skulle hen. Alt eller intet kunne ske.

Ikke de store følelser

Da Peter er dybt i tvivl om han skal være inkarneret nazist, eller om han skal følge sit hjerte og sige fra, får vi også en hovedperson som jeg desværre havde meget svært ved at identificere mig med. For nazisternes udåder, som vi jo alle kender til, og som også bliver beskrevet i Ausländer, gjorde at jeg tog afstand fra ham når han var i Hitlerjugend, men når han kærestede med dejlige Anna, var det jo nemt at ønske sig i hans sko. Det ambivalente forhold til Peter, og det gammeldags fortællesprog, med sætninger som “Ville frau Kaltenbach skænde på hende” (og her taler jeg om fortælleren sprog, ikke om dialogerne som jo selvfølgelig skal være tidssvarende), gjorde at jeg aldrig følte mig rigtig hjemme i Ausländer. Vi kommer aldrig dybt ned i nogens følelser, og derfor følte jeg heller ikke rigtig med nogen, og dét savnede jeg.

Uddrag af Ausländer

En høj mørkhåret pige fangede de flestes blikke. Peter havde også lagt mærke til hende. “Hvem er hun?” spurgte han Segur.
“Anna Reiter,” svarede han. “Gruppefører i BDM. Hun bor ikke så langt fra dig. Hendes far er oberst i Hjemmeværnet. Moren er journalist på damebladet Frauenwarte.”
Peter skulle lige til at sige til Segur, at frau Kaltenbach var en ivrig læser af bladet, da Lothar Flerisher prikkede ham hårdt i ryggen. “Du kan godt stoppe med at glo, Bruck. Anna Reiter er alt for god til sådan en som dig.”
Peter nægtede at lade sig ophidse. “Hun er lidt for høj til dig, er hun ikke Fleischer?” fnisede han.

Forrygende slutning

De sidste 50 sider af Ausländer var hamrende spændende og derfor endte jeg med at blive irriteret på Paul Dowswell, for hvorfor skulle jeg først læse 250 sider med den samme rutineprægede langsomme fortællestil med kun ét enkelt spændingsmoment i en Jazz-klub, når han kan skrive så spændende som han gør til sidst? Hele set-up’et med lokaliteterne, tiden i 40’erne og personerne, var perfekt til en roman, der kunne rive læseren med fra første til sidste side, men til gengæld blev det til en dagligdags beretning, hvor det var de historiske fakta der var spændende, ikke plottet.

En fryd for historielærerne

Britiske Paul Dowswells skriver på sin hjemmeside, at han gerne tager ud og taler om Ausländer på de engelske skoler, og lige det tilbud bekræfter mit indtryk af, at Dowswell mest af alt elsker at fortælle om de historiske fakta. Derfor er der sikkert også en del historielærere og krigsinteresserede drenge, som vil synes, at Ausländer lige er sagen: fakta uden alt for mange følelser hos hovedpersonerne.

Efter jeg har læst Ausländer, har jeg tænkt utrolig meget over alle de historiske fakta. Det har været som at se en rigtig god dokumentar, og Ausländer har virkelig givet mig lyst til at læse mere om livet i Berlin eller andre europæiske hovedstæder under Anden Verdenskrig. Måske en genopfriskning af Anne Franks Dagbog. Jeg sidder dog også tilbage med en ærgrelse over, at jeg ikke blev revet med og ikke fik lov til at komme mere ind på livet af Peter og Anna i Berlin.