Anmeldelse: The Vampire Diaries – The Complete First Season

The Vampire Diaries: Bøgerne er fra 1991, men serien blev først filmatiseret efter den store Twilight-biosucces. Alligevel er The Vampire Diaries helt sin egen. Der er romantik, men ikke kvalmende sukkersødme, der er vampyrer der hugger og knækker nakker, bare fordi de har lyst, og der er high school-elever, der har sex, drikker øl og ryger hash uden at have dårlig samvittighed. The Vampire Diaries er derfor blevet en serie om hvad der sker, når man slipper et bundt gamle vampyrer løs blandt en flok moderne unge mennesker, der lige så godt kunne have været dine venner.

Af Peter Kock Henrichsen

Titel:

“The Vampire Diaries – The Complete First Season”

Indeholder

5 DVD’er, 889 minutter

Land:

USA

Distributør:

Warner Bros.

Udgives:

7. december 2010

Elena (Nina Dobrev) og Jeremy (Steven R. McQueen) er forældreløse og bor derfor sammen med deres næsten jævnaldrende tante Jenna (Sara Canning) i byen Mystic Falls i staten Virginia, fordi deres forældre er blevet dræbt i en bilulykke.

Selvom Elena ikke er rigtig glad, klarer hun dagligdagen i Mystic Falls High School nogenlunde fordi hun har bedsteveninden Bonnie (Katerina Graham). Men Jeremy forsumper i smerte og har taget rollen som skolens pusher og misbruger. En dag bliver der dog vendt op og ned på specielt Elenas liv, da Salvatore-brødrene Stefan (Paul Wesley) og Damon (Ian Somerhalder) flytter til byen. De er vampyrer fra 1800-tallet og har tidligere huseret i Mystic Falls, men nu udgiver de sig for at være de charmører, deres evigt unge udseende forblænder Elena og resten af Mystic Falls High til at tro.

Stefan holder sig fra menneskeblodbadet og forelsker sig straks i Elena, mens Damon kaster sig over alle og drikker blod til de hemmelige fester, eleverne fra Mystic Falls High School afholder i den lokale skov. Efterhånden får både den lokale politibetjent og journalist svært ved at bilde indbyggerne i Mystic Falls ind, at det er rovdyr, der står for alle drabene hvor ofrene er fuldstændig tømt for blod.

Hvem opfandt teenagepigen der blev forelsket i en vampyrdreng

Sådan begynder første sæson af tv-serien The Vampire Diaries. En serie der er filmatiseret over bøger af samme navn af forfatteren Lisa Jane Smith. Serien følger i kølvandet på den store Twilight- og vampyr-succes filmselskaberne har skabt de sidste 4-5 år, og det er altid en svær diskussion at komme ind på hvem der opfandt temaet med teenagepigen der bliver forelsket i en vampyr-dreng. Første bog i Lisa Janes The Vampire Diaries “The Awakening” er nemlig skrevet helt tilbage i 1991, hvor Stephenie Meyer først begyndte at skrive på første bind af Twilight over 10 år senere, i 2003.

Sammenlignet med Twilight

Meningerne er lige så mange som der er seere og læsere til Twilight og The Vampire Diaries, og det sidste vi vil, er at træde nogle over tæerne, men når det er sagt, har jeg ladet mig fortælle (af ivrige vampyrelskende unge kvinder), at Twilight-serien i bogform giver fuldstændig baghjul til The Vampire Diaries-bøgerne. Måske er det også derfor The Vampire Diaries ikke blev filmatiseret som tv-serie før i 2009. Modsat har jeg så hørt mange piger udtrykke deres skuffelse over Twilight, New Moon og Eclipse på det store lærred, netop fordi to timer i biografen ikke kan hamle op med den intense oplevelse man får ved at læse bøgerne.

Fremragende tv-serie

Én ting er i hvert tilfælde sikkert, og det er at The Vampire Diaries som tv-serie fungerer helt utrolig godt. Fotograferingen: skarpheden, vinklerne, de glidende panoreringerne, er lige så flot arbejde, som havde det være en biograffilm, og det er ellers dér, man plejer at spare i tv-serier. Effekterne er også rigtig pæne, modsat Twilight-filmene, hvor for eksempel ulvene nogle gange ser lidt for animerede ud og kan være ret tunge i røven. Til gengæld må man så også huske, at der ikke er særlig mange special effects i The Vampire Diaries. For det er der slet ikke brug for. Plottene i hvert afsnit er nemlig skruet så godt sammen, at det er den gode handling, der giver spændingen.

I The Vampire Diaries kan man aldrig vide sig sikker på, hvem der får knækket nakken eller banket et træspyd gennem hjertet, og hvem der overlever et afsnit mere, og den uforudsigelighed giver en utrolig spænding, modsat andre serier hvor alle karakterer er urørlige. Inden en sidehistorie går i stå, kommer der nye karakterer til, så ens nysgerrighed aldrig når at dø ud. Faktisk er de afslutningsvise cliffhangers så effektive, at selv om jeg havde besluttet jeg kun havde tid til at se to afsnit i træk, blev jeg alligevel hængende og så fem!

Nu uden sukkersødme

Hvis man som dreng gerne vil hygge med sin kæreste omkring hendes vampyrfascination, er det The Vampire Diaries man skal gøre det med. Her får man virkelig lov til at se blod og grufulde bidsår, der bliver hugget mange gange, og hvis der er en uskyldig lille high school-pige, der ikke fortjener at få knækket nakken, ja, så får hun det bare alligevel! Damon er motoren, der med sort humor og ironi, gør at serien ikke bliver kvalmende sukkersød og selvhøjtidelig. Nogle amerikanske serier kan være så moralprædikene og politisk korrekte, at man som dansker kan have svært ved at holde det ud, men ikke The Vampire Diaries! Her har kæresteparrene på Mystic Falls High også sex med hinanden, ryger hash og tager piller, uden at de skal stå skoleret for forældre og Vorherre og sættes i gabestok i 17 afsnit. Skønt!

5 DVD’er, 889 minutter, 22 skønne afsnit og masser af ekstramateriale og 6½ times amerikansk lydbog/oplæsning af The Awakening – her er altså rigtig meget for pengene – en skøn boks!


The Vampire Diaries – The Complete First Season / Love Sucks

Disc 1

1. Pilot
2. The night of the comet
3. Friday night bites
4. Familie ties
5. You’re undead to me

Disc 2

6. Lost girls
7. Haunted
8. 162 Candles
9. History Repeated
10. The turning point

Disc 3

11. Bloodlines
12. Unpleasantville
13. Children of the damned
14. Fool me once
15. A few good men

Disc 4

16. There goes the neigborhood
17. Let the right one in
18. Under control
19. Miss Mystic Falls
20. Blood Brothers

Disc 5

21. Isobel
22. Founder’s day

Special Features

  • Into Mystic Falls (Bringing vampire love and the high school experience from page to screen)
  • When vampires don’t suck (The popularity of vampires and the fans who love them)
  • The Vampire Diaries: A new breed of vampires (casting the series)
  • The Vampire Diaries: Vampires 101 (The rules of the vampire)
  • The Vampire Diaries: A darker truth (Webisodes)
  • Second bite (Gag reel)
  • The Vampire Diaries: The awakening (audiobook)



Comments

20 svar til “Anmeldelse: The Vampire Diaries – The Complete First Season”

  1. Godt tip til drenge med vampyrglade kærester! 🙂

    1. Peter Kock Henrichsen Avatar
      Peter Kock Henrichsen

      Nemlig 🙂 Bare ind og køb den, drenge. Man må godt give gaver uden for jul og fødselsdag.

  2. I wanna watch this! Selvom tv-serien skulle være langt bedre end bøgerne, vil jeg dog stadig gerne læse bøgerne før jeg sætter kløerne i tv-serien. Heldigvis ejer jeg allerede de første fire bind i serien, så jeg tror ikke der går langt tid endnu, før jeg selv kan sætte mig til at se serien (:

    Rigtig god anmeldelse, Peter!

    1. Peter Kock Henrichsen Avatar
      Peter Kock Henrichsen

      Taak, Maja 🙂

  3. Jeg ville personligt være s-o-l-g-t, hvis en dreng gad at se TVD med mig – helt frivilligt 😛

    Godt du kunne lide serien! Jeg har også lige fået den første sæson ind ad døren – den kostede kun 15 pund på Amazon vist nok, så jeg tænkte det ville være dumt ikke at købe den. 😀 Glæder mig til at gå The Vampire Diaries-amok!

    Awesome anmeldelse – og du har helt ret i dét med Twilight, New Moon og Eclipse filmen. To timer er bare for lidt.

    Er forresten lige blevet færdig med nr. to i TVD-serien…den var bedre end forventet – og så tager den også en helt anden drejning til sidst, selvom jeg fortrækker tv-serien:P

    1. Peter Kock Henrichsen Avatar
      Peter Kock Henrichsen

      Tak Rebecca 🙂

      Ok, godt at høre, at bog 2 trods alt bliver bedre – det kunne den næsten også kun 😉 Glæd dig til ekstramaterialet på TVD, for de taler de netop om alle forskellene de overvejede fra bog til tv-serie. Egentlig lyder det som om, de har været rimelig ligeglade med bøgerne, fordi de bare inderst inde VIDSTE hvordan de ville have TVD på skærmen.

      Ham gutten der har castet de geniale skuespillere er også ret stolt over resultatet selv, det er også ham der castede holdet til Dawsons Creek: James Van Der Beek, Katie Holmes, Joshua Jackson, Michelle Williams.

  4. Sikke en god anmeldelse, Peter! Jeg tror slet ikke, at jeg har fået nævnt, at foruden Gossip Girl, så er The Vampire Diaries min absolutte yndlingsserie. Hvert afsnit efterlader mig hungrende efter mere. Jeg elsker karaktererne, replikkerne og plottet. Bøgerne er efter min mening fine nok, men ligesom Rebecca foretrækker jeg tv-serien.

    Det er forresten også godt, at du får nævnt fotograferingen i The Vampire Diaries, for nu har jeg selv siddet og set ekstramaterialet, og her nævner folkene bag serien flere gange, at de har prøvet så vidt muligt at dæmpe belysningen for at skabe en helt særlig stemning og effekt. Og efter min mening virker det! 😉

    1. Peter Kock Henrichsen Avatar
      Peter Kock Henrichsen

      Tak Andra 🙂

  5. Anne Mette Avatar
    Anne Mette

    Super god anmeldelse Peter! 🙂
    Er helt enig med dig, at det er en fantastisk serie, og at den fortjener 6 stjerner!
    Jeg elsker den virkelig, og håber snart at TV3 går igang med at vise resten af sæson 2, som også er helt formidabel 😀

    1. Peter Kock Henrichsen Avatar
      Peter Kock Henrichsen

      Tak 😀 Ah, jeg mistede begyndelsen af sæson 2 🙁 og nu vil jeg ikke begynde midt i den.

      1. Anne Mette Avatar
        Anne Mette

        Det kan jeg godt forstå 🙂
        Jeg håber bare snart de viser resten på TV3 – de valgte jo at holde pause midt i det hele /:

  6. Jeg giver dig så uendelig ret i alt hvad du skriver – lige bortset fra en lille fejl, du har lavet øverst. Det er ikke en vampyr, som er skyld i Elenas forældres bilulykke og død. De dør i en biludlykke. Elena bliver jo reddet af Stefan, som hører hendes fars råb om hjælp. Og han ber Stefan om, at redde Elena. Og så når han ikke i tide, at redde hendes forældre. Nu håber jeg ikke jeg fik ødelagt handlingen for nogen, men den lille mindre detalje gik mig bare lidt på, da jeg jo er tilhænger af serien. Men ellers er det en fantastisk anmeldelse af serien. Og jeg vil bare sige, at jeg foretrækker TVD langt mere end Twiligt. Jeg synes, at den første film i Twilight Sagaen, var rigtig god, men efterfølgerne har bare ikke været på samme niveau. Og så er jeg bare en pige, der foretrækker blod på tanden frem for opdigtede glimtrene vampyr-fyre hehe 😉

    1. Peter Kock Henrichsen Avatar
      Peter Kock Henrichsen

      Tak Rikke, har lige surfet historien igennem på de amerikanske TVD-sites, og kan nu se, at jeg er en af dem, der har misforstået begyndelsen. Jeg har altid troet at Darren og Brooke i første scene i ‘pilot’en, er Elenas ikke-biologiske forældre, der bliver dræbt, og at man så hopper flere år frem i tiden, hvor Elena sidder med sin dagbog. Det kan jeg se, at der er en del der tror og misforstår, netop fordi det kunne ligne en bilulykke, og man så lige bagefter får at vide, at Elenas og Jeremys forældre er døde i en bilulykke.

      Men det er altså forkert. Men hvilket afsnit ser man så den scene, du afslører her? Og ja, det er lidt en spoiler, det du her afslører 😉 men ganske relevant.

      1. Så lidt hehe 🙂 Nej de to første man ser bliver dræbt i afsnit et, deres billeder er også i nyhederne, den næste morgen, hvor man for første gang møder Elena, Jeremy og tante Jenna i deres hjem. Jamen man ser ikke den scene som sådan. Men længere inde i sæson 1, fortæller Stefan Elena sandheden om, hvorfor han kom til Mystic Falls. Og der får man så den rigtig historie. Jeg har set TVD alt for meget hehe 😀

        1. Peter Kock Henrichsen Avatar
          Peter Kock Henrichsen

          Ah, man kan ikke se det for meget 😉 men tak for rettelsen 🙂

          1. Det er i slutningen af afsnit 11 man hører om det 🙂

  7. Mathilde Alfang Avatar
    Mathilde Alfang

    Elsker den serie! den er så god og fantastisk, har også læst alle bøgerne der er udgivet 🙂

    Virkelig god anmeldelse, godt The Vampire Diaries for den opmærksomhed den skal 😀

    Er der nogen der ved om der kommer en sæson 3 eller er det bare et rygte?

    1. Tak Mathilde 🙂 Skønt, du også elsker TVD.

      Rygter er der masser af, men det jeg kan høre er at du gerne vil have et lidt bedre bud, end bare rygter.

      Skal man kigge lidt analytisk på det, for at komme med et kvalificeret gæt, så bliver “The Vampire Diaries” jo vist på The CW Television Network (The CW) i USA. Det er flere filmselskaber, der er gået sammen om kanalen, der begyndte at sende i 2006. C’et står for CBS og W’et for Warner Bros.

      Når The CW viser en tv-serie, taler man faktisk mere om hvorvidt den skal stoppes, fremfor om den skal fortsættes. Og om den skal stoppes, afhænger af seriens “ratings”, altså statistik på hvor mange der ser den inden for specifikke aldersgruppe.

      Well, så tænker du nok: “Jamen, hvad er ratings så for TVD i USA lige nu?” Og det svar kommer her:
      http://tvseriesfinale.com/tv-show/cw-tv-show-ratings-19383/

      Nr. 1 den 17. marts 2011 med 3,3 millioner seere.

      Og hvis man vil være helt sikker på at den ikke er ‘cancelled’, kan du jo kigge på listen over serier fra The CW, som er ‘cancelled’ http://tvseriesfinale.com/tv-show/cancelled-or-renewed-cw-tv-shows-19017/

      Opdateret den 11. marts. Og der kan du så se, at TVD (nederst), stadig er ved at vise Sæson 2 på The CW, og at den hverken er aflyst eller forlænget endnu. (De skal faktisk til at vise episode 15, torsdag d. 7. april http://www.youtube.com/user/cwtelevision?blend=1&ob=4#p/c/6140BFB142E64FCF/0/fOXQgktX7Sw)

      Så formentlig er brikkerne ikke faldet helt på plads endnu for The CW og skuespillerne, men du kan godt se, at det skulle være meget underligt, hvis man piller den mest populære serie af The CW, ikke? 🙂 Det er jo nærmest selvmord 😉

      Så må du selv tage et gæt ud fra det, men håbet er lysegrønt 😀

      Mange hilsner Peter, Kultur For Unge

  8. cathrine Avatar
    cathrine

    Er der noget nyt angående TVD sæson 3? og hvis du har misset en del af episoderne kan du se dem på en amerikansk side der hedder ltmewatchthis.com jeg laver lige et link så man kan gå ind og se det, men det er UDEN undertekster og er på engelsk ….. 😀

    http://www.letmewatchthis.ch/tv-12519-The-Vampire-Diaries/index.php

    men jeg vil også gerne spørge om nattens hus, om du ved om den bogserie bliver filmatiseret? oprindeligt hedder serien House of Nights… jeg vil virkelig gerne vide mere hvis du har nogle nyheder

    jeg syntes alle der elsker vampyrer skal læse de her bøger fordi de er virkelig gode :True Blood & Twilight & Nattens Hus & De Udødelige 😀

    hilsner Cathrine Brynfeldt

  9. Svarer sæson 1 til bog 1, sæson 2 til bog 2, sæson 3 til bog 3 osv.? Eller svarer hver sæson til flere bøger?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.