Historier fra landet Anglesey: Jim Lyngvilds idé er faktisk en rigtig skøn gulerodsmetode til at få børn til at læse bøger: at lave bøgerne så interessante og spændende på alle måder, at man simpelthen ikke kan holde fingrene fra dem. Samtidig er bøgerne så smukke i deres guldtryk, at de vil pryde enhver bogreol, indtil de skal læses næste gang. For det er også fordelen ved eventyr; at man får lyst til at læse dem igen og igen.

Af Peter Kock Henrichsen

Titel:

“Epos og enhjørningen”

Forfatter:

Jim Lyngvild

Sider:

75

Udkommer:

4. november 2010

Forlag:

Carlsen

Følelses-barometer:





Den lille faun Epos bor i landet Anglesey sammen med sin fattige mor og sine ældre søskende. Epos har altid haft et svagt hjerte og ryger ofte på hospitalet med høj feber. Men han dagdrømmer et liv, hvor hans stakkels mor ikke skal knokle sig ihjel med to jobs for at betale Epos’ dyre hospitalsregninger.

En lille faun i De Store Lege

De Store Lege begynder om få dage i Epos by. Hvis han bare havde været en stærk faun, der kunne løbe hurtigt eller springe højt, kunne han vinde den store præmie og Kærlighedens Pil, men Epos ved godt det er en uopnåelig drøm. Han er kun et lille skravl, der oven i købet skal være heldig for at slippe hjem fra skole uden at blive mobbet af kentaueren Nessus og hans onde venner. En anden kentaur, Grecco, der holder vagt ved byporten, ved godt hvor hårdt Epos og hans mor har det, så han opmuntrer Epos til at stille op i den eneste disciplin har kunne have en mulighed for at klare sig godt i: Enhjørningeridt!

Der er bare lige et problem: Epos må ud at finde en enhjørning først og sådan én har folk ikke set de sidste mange hundrede år.

Læse-let eventyr

Epos og enhjørningen er en læselet-bog som de 8-,9- og 10-årige kan læse selv, og som mindre børn kan få stor glæde af, at få læst højt. Sproget er varieret og smukt og alligevel utrolig nemt og flydende at læse. Epos og enhjørningen er skrevet som et klassisk eventyr, ganske forudsigeligt, specielt hvis man kigger på forsidetegningen, men sådan er det jo med eventyr. Det er hyggen og den gode fortælling, der er det vigtigste.

Jim Lyngvilds eget land Anglesey

Eventyret om Epos foregår i Jim Lyngvilds selvskabte fantasyverden, Landet Anglesey, hvor også hans 2-binds roman Urials Krone foregår. Og selv om historien om Epos er helt uafhængig og kan læses selvstændigt, fungerer det egentlig meget godt at vide, at vi stadig er i Anglesey. Det binder historierne sammen på en måde børn nemt kan forholde sig til. Historien er sød, fyldt med følelser og man holder straks af Epos og ønsker ham det bedste.

Guldtryk og fascinerende tegninger

Udsmykningen på og i bogen, er nok noget af det smukkeste jeg har set på en læselet-bog for børn. Med guldtryk på forsiden snørkler blade sig smukt rundt om tegningen af Epos i en rødtonet, klassisk og romantisk tegnestil. Hver kapitelforside er ligeledes smuk udsmykket og bogen indeholder yderligere 8 smukke tegninger som den på forsiden. Hver tegning har sine egne varme eller kolde farvetoner og er så detaljeret og fascinerede, at jeg sad og kiggede på dem flere minutter i træk.

Uddrag af Epos og enhjørningen

Det var Epos opgave at dække bord, og de skulle have kålsuppe. Han rynkede på næsen.
“Ja, jeg har læst under de store popler,” sagde han og lade bogen på bordet.
“Nej, ikke på dugen,” sagde moderen og satte sig på hug foran ham. “Og du har ikke været skidt tilpas?” spurgte hun og aede ham over håret.
“Nej, slet ikke,” sagde han og gav hende et knus.
Epos var ofte syg. Lægerne kunne ikke finde ud af, hvad der var galt, men han led tit af smerter i brystet, mavekramper og måtte indimellem indlægges på hospitalet med feber.
“Han er et lille skind, men han er en god dreng. Der er en skam, hvis det smukke væsen skal gå tabt,” sagde sygeplejerskerne, og tit hørte Epos sin mor græde om natten, når hun kom hjem fra sit arbejde.

En helt ny måde at lave læse-let bøger på

At lave bøgerne (Jim Lyngvild har udformet historien Alfemod og Ulveblod på samme måde) på denne her måde til børn, hvor man går tilbage og tager alle kvaliteterne fra eventyr og alle kvaliteterne fra de gamle bogtrykkere og bogbinderes tid, blev jeg nødt til at tænke meget over, fordi det er fuldstændig modsat af, hvordan man normalt laver læselet-bøger i dag: små, tynde ikke-illustrerede paperbacks.

Jo længere tid jeg sad med Epos og enhjørningen i hænderne og undersøgte den i alle ender og kanter, desto mere kom jeg til at holde af den. Det er faktisk utrolig skønt, at Jim forkæler de unge læsere med den imponerede udsmykning. Det giver nogle interessante “heller”, hvor børnene kan stoppe op i læsningen, så eventyret netop bliver et overkommeligt projekt, og ikke – som nye læsere jo ofte tænker – en kedelig bog spækket til bristepunktet med ensartede bogstaver, hvor det blot handler om at nå slutningen. Med de mange tegninger og store typer, kommer børnene hurtigt igennem et kapitel, og får en succesoplevelse ved det og kaster sig ud i det næste, og inden de har set sig om, har de læst deres første rigtige bog.

Har du læst nogle af Jim Lyngvilds bøger?

Jim har jo nu udgivet en hel del fantasy-bøger: Urials Krone 1 og 2, Nordisk Mytologi – på opdagelse i gudernes verden, Alfemod og Ulveblod og nu denne her, Epos og enhjørningen. Hvad synes du om Jim som fantasy-forfatter?