Nattens børn: Selv om Benni Bødkers varmpyrserie om Edvard og Agnes er fra 2006, fortjener den at blive nævnt igen, nu hvor “blod og hugtænder” er blevet så populære. For hvor Twilight jo alene er pigernes romantiske univers, er Nattens børn en pokkers god og uhyggelig historie for både drenge og piger. Stilen er Dracula møder Sherlock Holmes, og det foregår i en gusten, mørk by i 1800-tallet, hvor folk på mystisk vis bliver fundet døde i gaderne hver morgen.
Af Peter Kock Henrichsen |
Titel:
“Vampyrfesten (Nattens børn 1)”
Forfatter:
Illustrator:
Mårdøn Smet
Sider:
120
Udkom:
2006
Forlag:
Gyldendal
Følelses-barometer:
De tre søskende, Agnes, Edvard og Marie-Louise, bor sammen med deres mor i en fin herskabslejlighed i en tidsalder, der minder om slutningen af 1800-tallet. Deres far er død, og Agnes er blind, så de må alle gøres deres yderste for at få økonomien til at løbe rundt. Men det er desværre ikke den eneste ulykke, der er overgået familien, for Agnes’ og Edvards storesøster Marie-Louise ligger dødeligt sygt. Først troede lægen, at det var den frygtede tuberkulose, men efter nærmere undersøgelser kan lægen slet ikke stille en diagnose. Marie-Louise er så afkræftet og bleg, at man næsten kan kigge igennem hendes hud.
Forfulgt af mystiske ulve
Edvard, der af og til bliver forfulgt af en ulv på vej hjem, har en mistanke om, at der er vampyrer i byen. Alle taler om det i det skjulte, men at nævne det hjemme ved middagsbordet, er det største tabu for Edvards mor, så det tør Edvard ikke. Men med Agnes er det noget andet. Hun elsker at stikke snuden i alt det Edvard render og laver, og har nøgternt erklæret, at hun slet ikke tror på overnaturlige ting og alt byens tåbelige vampyrsnak.
Stået op fra de døde
Efter ganske kort tid, kan Marie-Louises krop ikke længere, og Edvard og Agnes mister deres storesøster. Begravelsen er frygtelig, og i tiden efter må Agnes og Edvard passe ekstra godt på deres mor, der er ved at gå til i sorg. Men problemerne bliver større, for rundt omkring i byen bliver folk fundet døde på gaderne hver morgen. Agnes er sikker på, at det er fulderikker, der er gået til i nattens kulde, men Edvard bliver mere og mere sikker på, at der er vampyrer på spil. Og inden længe begynder der nogle væmmelige rygter om, at Marie-Louise også er stået op fra de døde!
Små forelskelser og old school Dracula-stil
Vampyrfesten er første bind af fire i Benni Bødkers serie Nattens børn fra 2006. Det er altså nogle år siden, den er udgivet, men nu hvor temaet “blod og hugtænder” er blevet så rygende populært, synes jeg det er en sjov serie at trække frem, så vi kan huske på, at også danske forfattere har skrevet om (var)ulve og vampyrer, praktisk taget samtidig med at første bind af Twilight udkom i Danmark. Nattens børn er en børnebogsserie mere end det er en ungdombogsserie, men jeg synes den har så store kvaliteter, at den kan læses af både børn, unge og voksne.
Både for piger og drenge
Twilight er jo alene pigernes romantiske univers, så det jeg netop godt kan lide i Nattens børn er, at historien både er for piger og drenge. Der er nogle små forelskelser i, samtidig med at historien bliver kørt på den gustne, uhyggelige stil, ligesom i Dracula, som vel må siges at være den første vampyrfilm overhovedet.
Uhyggen gik igennem alle mine skjold
Hvor pigerne bliver forelsket i Twilight-, True Blood- og The Vampire Diaries-universerne, er jeg blevet forelsket i Edvards og Agnes’ vampyrunivers i Nattens børn. Hvor mange børnegysere bruger alle effekter og virkemidler i forsøget på at blive den uhyggeligste og mest skræmmende historie nogensinde, hviler Benni Bødker helt i sig selv. Han ved præcis hvordan man fortæller en rigtig god historie, og tager sig god til at bygge Agnes’ og Edvards gustne, kolde univers op. Netop roen, og at man for eksempel lærer Marie-Louise så godt at kende, inden hun dør, gjorde et enormt indtryk på mig. Normalt kan hvem som helst dø i en gyser, uden at jeg blinker, men Marie-Louises død og det sørgelige stemningsbeskrivelse i hjemmet og ved begravelsen, gik fuldstændig igennem alle mine skjold og fik mig til at føle samme sorg og uhygge. Og hvor er det skønt, når en forfatter får rystet én og efterlader sig et indtryk.
Edvard taget med bukserne nede
Udover alle karaktererne i byen handler rigtig realistisk og gør historien troværdig, er Agnes og Edvard og deres mor alle tre nogle frygtelig stærke personligheder. Det gjorde, at jeg meget nemt kunne se dem for mig, og straks kom til at holde af dem alle, for hver deres særheder. Edvard identificerede jeg mig med, og blinde Agnes, der er alt andet end svag, men derimod knivskarp og nådesløs, holdt jeg straks umådelige af. Hvor er det godt tænkt, at lade den handicappede pige være den stærke karakter. Samtidig besidder Agnes en humor som hun benytter på udspekuleret vis, og det er ret flot, at Benni udover hygge, uhygge og sorg også formår at flette lidt elegant humor ind i en gyser. Mit smil nåede helt op til ørerne, da Agnes bevidst fortæller stuepigen, at hun skal skiftehåndklæderne på badeværelset, mens Edvard er ved at tage bad og bogstavelig talt bliver taget med bukserne af. Dén “søskendekærlighed” tror jeg der er mange der genkender.
Uddrag af Vampyrfesten
Netop som Edvard ville tage det sidste stykke karpe fra fadet, skar et højt og gennemtrængende hyl gennem stuen. De vendte sig alle mod vinduet. Det kom udefra. Nu lød det igen, men denne gang var det nærmest en tuden.
“Det er en ulv,” sagde Agnes. “Måske er det den, der fulgte efter dig fra skole?”
“Jeg har hørt, at ulvene i virkeligheden er forvandlede vampyrer,” sagde Edvard.
Der blev dødstille omkring bordet. Agnes sparkede ud efter Edvards ben under bordet. Han stønnede. Hun havde ramt præcist, men det var for sent.
“Hvad var det, du sagde?” spurgte moren.
“Ikke andet end at der er kommet flere ulve på det seneste,” sagde han.
Han kiggede på moren. Hun sagde ikke noget.
“De hærger ude i brokvartererne om natten,” fortsatte han. “Vægterne finder de blåfrosne lig af ofrene om morgenen, når solen står op.”
“Den slags taler vi ikke om, når vi spiser,” sagde moren strengt.
Edvard tav. Agnes var irriteret på ham. Det var hans egen skyld. Det var ham, der havde nævnt vampyrer. Den ene ting man ikke måtte tale om i familien. Sådan var det bare. Alle andre i skolen snakkede om de mange ofre for vampyrer og ulve, der blev dannet private vagtværn som patruljerede for at beskytte sig mod angreb, men hjemme måtte de ikke nævne vampyrer med ét ord.
To børn i “Dracula møder Sherlock Holmes”
Handlingen i Vampyrfesten skal ikke afsløres yderligere, men historien er rigtig spændende og bliver hverken langtrukken eller overgearet. Agnes og Edvard fungerer som en detektiv-duo, der forsøger at opklare om der virkelig eksisterer vampyrer, og det er den røde tråd i historien. Modsat mange andre danske børnekrimier, der tit bliver en plat kopi af “De 5”, fungerer Nattens børn utrolig godt. Måske netop fordi, den ikke er en krimi og heller ikke en rigtig gyser, men blot en pokkers god uhyggelig historie. Det er Dracula møder Sherlock Holmes og så blot med et par seje teenagere som hovedpersoner. Lige en vampyrhistorie efter min smag.
Helt fantastisk som lydbog
Første gang jeg hørte Vampyrfesten, ja hørte, var som lydbog, indtalt af Lars Thiesgaard, og han er altså super! Det var fuldstændig som at være barn igen og få godnathistorie. Så selv om du er en dygtig læser, kan lydbogen bestemt også anbefales. Men den skal selvfølgelig lyttes til i mørke og med dynen godt op om skuldrene. 😉 Rigtig god fornøjelse 😀
Skriv et svar