Vampyr Akademiet: Allerede kort efter jeg blev færdig med ‘Frygtens skole’, tog jeg fat på ‘Bidende kulde’. Og jeg fortryder bestemt ikke, at jeg gjorde, for bogen var helt og holdent fantastisk! I ‘Bidende kulde’ fortsætter problemerne med at hobe sig op i vampyrverdenen. En række frygtelige seriemord på Moroi og deres vogtere bekræfter vampyrernes værste frygt. Ingen af dem er sikre længere. Men spørgsmålet er nu: Skal de kæmpe, eller skal de gemme sig bag dhampirerne?

Anmeldt af Andra Jeanina Liu, 17 år

Titel:

“Bidende kulde (Vampyr Akademiet 2)”

Forfatter:

Richelle Mead

Oversat af:

Poul Henrik Westh

Originaltitel:

Frostbite

Sider:

284

Udkom:

10. september 2010

Forlag:

Borgen

Følelses-barometer:






(SPOILER! Bøgerne i serien ‘Vampyr Akademiet’, udgør en sammenhængende historie. Hvis du ikke har læst den første bog, spolerer du handlingen, hvis du læser videre!)

Netop som tingene på akademiet er stilnet af efter problemerne med Victor Dashkov, dukker nye problemer op. I en by ikke langt fra Sankt Vladimir’s Akademi bliver en masse lig af Moroi og deres vogtere fundet. Mordene er begået af en flok Strigoi, der åbenbart samarbejder med mennesker nu, hvilket er højst usædvanligt. Som en sikkerhedsforanstaltning bliver eleverne sendt på skiferie. En skiferie, der vender op og ned på alting.

Lissas kærlighedsliv kan ikke blive bedre. Roses er mere forvirrende end nogensinde før, for hun kan ikke glemme Dimitri. Og da en af Dimitris gamle veninder pludselig dukker op, kan det være, at hun mister ham for altid. Desuden er der Mason, som forguder hende. Men Rose har altid kun set ham som en ven og ved ikke, om det nogensinde vil blive anderledes. Mason er opsat på at finde de Strigoi, der har begået mordene, og hvor der er vilje, er der vej.

En fortsættelse med bid i

Bogen starter ud med en rigtig fin prolog, der opsummerer det meste, som man måske skulle have glemt fra den første bog ‘Frygtens skole’. Og så kaster den ellers læseren ud i første kapitel, der gav mig myrekryb. Hvis man tror, at fortsættelsen ikke kan leve op til den foregående bog, skal man tro om igen. Bogen var på samme niveau – hvis ikke på et højere. Dog skal man have læst ‘Frygtens skole’, før man kan læse ‘Bidende kulde’.

Mange dilemmaer i spil

Der er rigtig mange dilemmaer i spil i ‘Bidende kulde’. Dilemmaer, som er interessante at forholde sig til. Roses mor ankommer til akademiet som en del af sit job, og det anstrengte forhold mellem mor og datter er spændende at følge. Især fordi man på den måde kommer til at lære hovedpersonen, Rose, endnu bedre at kende.

Desuden er Rose ret irriteret over at skulle dele Lissas opmærksomhed med Christian, Lissas nye kæreste. Det er en ting, som jeg tror, at mange har oplevet – at de på et eller andet tidspunkt er blevet nødt til at deles om opmærksomheden, hvad enten det har været om forældrenes eller en vens/venindes opmærksomhed. Roses længsel efter Dimitri, som på mange punkter er uopnåelig, udvikler sig på realistisk vis, og hendes tankegang er let at relatere til, synes jeg.

Ud af huset

I stedet for at lade handlingen udspille sig på Sankt Vladimir’s Akademi, så tager forfatteren karaktererne ud af huset til et lækkert skiferiested. En ændring i omgivelserne kan tilføje rigtig meget nyt til en historie. Nu, hvor man måske synes, at man allerede kender til akademiet, er det ligesom at blive belønnet som læser med et sted, der kan byde på helt andre overraskelser. Rose og Masons udfordringer til hinanden er også bare så fornøjelig at læse om!

Nye ansigter

I ‘Bidende kulde’ bliver man også introduceret for nye personer, heriblandt den charmerende Adrian Ivashkov, der ikke er til at finde ud af lige med det samme. Han er en af de mange grunde til, at jeg ser frem til næste bog i serien: Skyggekysset. Gad vide, hvilke andre spændende karakterer Richelle Mead skriver om i den.

Uddrag af Bidende kulde

Faktisk syntes jeg, at jeg stod og lurede – som at se andre have sex. Da Moroi-fyren var færdig og havde slikket det sidste blod bort, strejfede hans læber hendes hals i et blidt kys.
”Melder du dig frivilligt?”
Lette fingerspidser rørte ved min hals, og jeg sprang i vejret. Jeg vendte mig om og så Adrians grønne øjne og vidende, selvtilfredse smil.
”Lad være med det,” sagde jeg til ham og slog hans hånd til side.

En ny yndlingsserie

Jeg regnede ikke med, at det ville ske, fordi jeg har været igennem så mange vampyrbøger, men ‘Vampyr Akademiet’ er blevet en af mine favorit-bogserier. Grunden til dette er, at tiden aldrig står stille – i hvert fald ikke i de to første bøger, som jeg har læst. Hvis ikke der er en eksklusiv fest i gang, så finder et afgørende møde sted, ellers sker der et nyt drab. Jeg elsker i det hele taget bøger, hvor slutningen på hvert kapitel tvinger en til at fortsætte. ‘Bidende kulde’ resulterede både i gåsehud, tårer og gode grin. Af den grund tvivler jeg ikke et sekund på, at tredje bind i serien, ‘Skyggekysset’, nok skal være ligeså underholdende.

Richelle Mead er skorpion, født 12. november 1976.
Richelle har læst fag som litteratur, sprog, filosofi og historie på University of Michigan, hun har en ‘Master of arts’-grad i religionssammenligning, hvor man studerer ligheder og forskelle i temaer, myter og ritualer i alle verdens religioner. Richelle har ydermere en ‘Master of teaching’-grad, som giver adgang til at undervise folkeskoleelever og gymnasieelever i engelsk. Til sidst besluttede hun sig for at blive forfatter og bruger nu indirekte alle kompetencerne i sine tre serier: ‘Georgina Kincaid’, ‘Dark Swan’ og sidst men ikke mindst ‘ Vampire Academy’.

‘Vampire Academy’ eller ‘Vampyr Akademiet’ på dansk, om den 17-årige halvvampyr Rose Hathaway, er blevet en bestseller på New York Times og USA Today. Den har vundet udmærkelse hos ‘American Library Association’ og er blevet oversat til 17 sprog. Filmrettighederne til ‘Vampire Academy’ blev solgt i sommeren 2010, og produceren Don Murphy (kendt for ‘Natural Born Killers’) skal sørge for, at vi får serien at se som biograffilm.

Richelle blev født i Michigan, men bor nu i Seattle, Washington. Hele livet har hun elsket at læse og været specielt fascineret af mytologi og folklore. Når Richelle ikke læser eller skriver, elsker hun at se reality-tv, at mixe nye cocktails og købe massevis af skønne kjoler. Richelle er passioneret kaffedrikker og kæmper (og taber) en uendelig kamp mod prokrastinering (et udtryk inden for psykologi, som indebærer udskydelse eller undvigelse af en handling som skal afsluttes), og så elsker hun ellers bare alt, der er helt tosset og morsomt.