Kidnappet i den australske outback: ‘Stjålet’ var en enestående og fængslende historie, et brev skrevet af offer til kidnapper. En ændring af fortælleformen kunne have været på sin plads, alligevel er historien fyldt med så mange følelser, at den formår at snige sig op på fire stjerner, og jeg vil bestemt anbefale den, til dem som er klar til en stor følelsesmæssig rutsjebanetur.

Af Majasol Meisling Ryberg, 17 år

Titel:

‘Stjålet’

Forfatter:

Lucy Christopher

Oversat af:

Lene Ewald Hesel

Sider:

336

Udkom:

2011

Forlag:

Carlsen

Følelses-barometer:






16-årige Gemma er fra London. Hun er med sine forældre i lufthavnen i Bangkok og skal til at tage et fly til Vietnam, da hun møder en mand, Ty, som “stjæler” hende, og ændrer hendes liv for evigt. ‘Stjålet’ er et brev — skrevet af offer til kidnapper. Gemmas brev afslører, hvad der skete mellem hende og Ty under hendes fangeskab i den australske ørken.

Lucys første udgivede bog

Den første roman som Lucy Christopher skrev, endte med at blive hendes anden udgivelse, ‘Flyaway’. Første udgivelse blev ‘Stolen’, selvom hun først skrev den efter ‘Flyaway’. Nu, et par år efter, findes den med en dansk oversættelse under titlen ‘Stjålet’. Bogen er blevet en stor succes rundt i verden. Den er blevet oversat til over 15 forskellige sprog, og den har været nomineret til, og har vundet, adskillige priser. Derfor var mine forventninger høje, da jeg endelig fik den med posten.

Skræmmende, tragisk, realistisk og til tider utrolig smuk

Jeg er ikke helt sikker på, hvor jeg skal begynde med denne bog. ‘Stjålet’ er en yderst vanskelig historie at læse. Bare tanken om at være holdt fanget i midten af ingenting, er noget der forekommer mig værre end at blive levende begravet. Denne bog er skræmmende, tragisk, realistisk og til tider utrolig smuk. Jeg følte mig næsten lige så konfliktfyldt som Gemma. Jeg hadede Ty, men jeg havde ondt af ham, og jeg begyndte langsomt at falde for ham, sammen med Gemma. Er det muligt, at udvikle Stockholmsyndromet – hvor ofre for kidnapning bliver knyttet til deres bortførere – som læser?

Realistisk hovedperson

Gemmas følelser, tanker og adfærd passer godt ind, på en som er blevet kidnappet. Selvfølgelig har jeg ikke personlig erfaring på det område til at bakke påstanden op, men jeg tror på, at hendes reaktioner er meget lig med, hvad jeg ville gøre, hvis jeg stod i hendes situation. Gemma er ikke lige typen som alle elsker. Hun er mange gange smålig og hensynsløs. Selvom jeg ikke var vild med de egenskaber, gjorde det hende dog kun mere menneskelig, at hun have dele i sig som var mindre beundringsværdige.

Jeg forstod Tys logik langt hurtigere end Gemma gjorde, selvom hans metoder ligefrem er farlige og psykotiske. Lucy Christopher lukker op for mere om ham, som man kommer længere ind i bogen, og skønheden ved det er, at man ved udgangen ikke er sikker på, hvor man skal stå.

Idéen med et brev kiksede

Jeg havde virkelig håbet, at synes mere om ‘Stjålet’, end jeg egentlig gjorde, men måden historien blev fortalt på, fungerede ikke for mig. Jeg tror, at dens fortælleform kan appellere til mange – at læse ‘Stjålet’ som Gemmas personlige brev til Ty – men for mig knækkede det på halvvejen. Selvom jeg værdsatte Gemmas oprigtige tanker, da hun tænker tilbage på sin tid som fange, ender historien med at virke som en drøm, et mareridt, i stedet for en realitet. Samtidig havde jeg svært ved at engagere mig fuldt i bogen, fordi store dele af handlingen var så langsom.

Uddrag af ‘Stjålet’

Din hulken foretog sig, da du borede ansigtet ned i trøjen. Jeg stod og iagttog dig. Du hulkede på samme måde, som jeg havde hulket, da jeg var kommet hertil: stille og desperat, som om du aldrig ville holde op. Det var underligt, men jeg fik næsten lyst til selv at græde igen. Jeg rystede på hovedet. Du var stor og stærk og farlig. Måske var det bare skuespil.
Så trak du benene op til brystet, du krummede dig sammen og begyndte at rokke side til side. Og så begyndte skrigene igen. De skar igennem mig. Jeg måtte sætte hænderne for ørerne. Jeg gik hen til dig. Jeg måtte få dig til at holde op. Uden at tænke over hvad jeg gjorde, tog jeg dig om skulderen. Ruskede i dig. Din hud var klam. Hed.
Du slog øjnene op, men du så mig ikke. Du så en anden. Du skubbede mig væk og krabbede baglæns, til du ramte væggen. Dine øjne var vilde, de fløj fra side til side, da du prøvede at fokusere. Så begyndte du at mumle usammenhængende.
“Du må ikke tage mig,” klynkede du. “Lad mig være.”

Stockholmsyndromet

‘Stjålet’ kan få dig til at føle det ekstraordinære og ekstreme. Jeg blev mindet om Stockholmsyndromet, og hvor jeg før så det som underligt, mærkeligt og urealistisk, har ‘Stjålet’ giver mig et helt nyt syn på sagen. Lucy Christopher provokerer læserens følelser for kidnapperen Ty; vi starter med lidenskabeligt had, så sympatiserer vi med ham, og i slutningen af ​​romanen forstår Gemma ikke sine egen følelser for ham, og det smitter af og gør læseren helt forvirret. Lucy gør alt hvad hun kan, for at få læseren og Gemma til at synes om Ty. Det irriterede mig en smule, at hun gjorde så meget for det, for nogle steder forsøgte hun simpelthen for hårdt.

Konklusion

Dette er ikke en lykkelig bog, eller en tilfredsstillende bog, men det er én, som har sat sig i mig og vil blive husket ned til hver lille detalje i lang tid. Alt i alt synes jeg, at ‘Stjålet’ var en enestående og fængslende historie, men en ændring af skriveformen kunne have været på sin plads. Alligevel er historien fyldt med så mange følelser, at den formår at snige sig op på fire stjerner. Selvom ’Stjålet’ ikke er fejlfri, så fortjener den at blive læst, og jeg vil bestemt anbefale den, til dem som er klar til en stor følelsesmæssig rutsjebanetur.