‘True Blood’: Anden bog i ’True blood’ serien har meget mere spænding, vampyr og trekantsdrama end dens forgænger. Den er simpelthen umulig at slippe, når man først er begyndt.
| Af Sofie Sejr Ravn Jensen, 13 år |  |
Titel:
‘Levende død i Dallas’
Forfatter:
Oversat af:
Erik Barfoed
Sider:
288
Udkom:
2010
Forlag:
Lindhardt og Ringhof
Følelses-barometer:
(SPOILER! Bøgerne i serien ‘True Blood’, udgør en sammenhængende historie. Hvis du ikke har læst de foregående bøger, spolerer du handlingen, hvis du læser videre!)
Da Sookie’s kollega og ven, Lafayette, bliver fundet myrdet, bestemmer Sookie sig for at finde ud af hvem morderen er. Er det Andy Bellefleur, politimanden hvis bil Lafayette bliver fundet i, eller har det noget at gøre med de mærkelige fester, som Lafayette plejede at gå til?
I mellemtiden er Sookie blevet sendt til Dallas af vampyren Eric – som er Bills chef – for at hjælpe vampyrerne i Dallas med at finde deres ”bror” Farrell, som er forsvundet. Ved hjælp af sit særlige ”talent”, skal Sookie ”lytte” og finde spor i sagen, som bare bliver mere indviklet jo mere hun finder ud af. Det viser sig, at det ikke kun er Farrell, der er i fare, men i høj grad også Sookie selv.
En formidabel 2’er
Jeg syntes næsten altid, at nummer 2 i en serie skuffer mig stort i forhold til nummer 1. Sådan havde jeg det med Twilight’, ’Harry Potter’ og ’Løvernes konge’. Men sådan er tilfældet overhovedet ikke med ’True Blood’-serien. Tværtimod syntes jeg, at ’Levende død i Dallas’ er langt bedre end ’Død indtil solnedgang’. Der er mere spænding, vampyrer, historie, drama, trekantsdrama og så selvfølgelig Eric. Jeg syntes også det er rart, at jeg kender karaktererne i forvejen, og de bliver alligevel aldrig kedelige, da man bliver ved med at opdage nye sider af dem. Som jeg nævnte i min anmeldelse af ’Død indtil solnedgang’, havde jeg problemer med at identificere mig med Sookie, og det har jeg stadig, men det er dog blevet bedre, men jeg håber på, at det bliver bedre i ‘Klub død’.
Flere vampyrer og mere Eric
I forhold til forgængeren ’Død indtil solnedgang’ er der meget mere vampyr i 2’eren i ’True Blood’-serien. Med det mener jeg ganske enkelt, at der er flere vampyrer med. I ’Død indtil solnedgang’ var det næsten kun Bill, der havde en stor vampyrrolle, og så var der nogle biroller på vampyrbaren ‘Fangtasia’, men i ’Levende død i Dallas’ er der utroligt mange nye vampyrroller i Dallas. Det er rigtigt godt for historien, det giver mere spænding, og i takt med at vi får flere Dallas-vampyrer, kommer vampyrerne fra ‘Fangtasia’ også mere med, specielt Eric. Eric er vampyren, der styrer ‘Fangtasia’, gammel og magtfuld, chef for område 5, Bills chef og også vampyren som er lidt vild med Sookie. Og når Eric er der, kan det jo ikke gå helt galt!
Uddrag af ‘Levende død i Dallas’
Man ville gerne mærke at man er i live. Selvom vampyrer slet ikke er levende, virker det som om de har det på samme måde, og Erics begær var tændt af alt det blod der var i lokalet. Men jeg var bekymret for Bill, og jeg var rystet over volden, så efter et langt øjeblik hvor jeg glemte rædslerne omkring mig, trak jeg mig væk. Erics læber var blodige nu. Han slikkede dem langsomt.
”Gå ud og led efter Bill” sagde han med grødet stemme.”
Spænding til det sidste
Jeg blev virkelig, virkelig grebet af denne bog. Det eneste tidspunkt hvor jeg lagde den fra mig var da jeg skulle spise, og selv da havde jeg svært ved ikke at springe fra bordet og ind i stuen for at læse igen 😀 Denne bog er simpelthen bare spænding fra første til sidste side. Det starter med at Lafayette bliver dræbt, og så begynder man at tænke på hvem, der har dræbt ham. Så skal Sookie til Dallas og finde vampyren Farrell, og så bliver det vildt spændende og man glemmer alt om Lafayette indtil Sookie er hjemme i Bon Temps igen, og så kommer man til at tænke på, at Lafayette’s morder slet ikke er blevet fundet, og så er man bare lykkelig over at bogen ikke er slut endnu. Da jeg var færdig med ’Levende død i Dallas’ var jeg parat til at begynde at læse ’Klub død’ (nummer 3 i ’True blood’ serien) lige med det samme!
Uddrag af ‘Levende død i Dallas’
Det var ren vanvid, det var bevidstløst vanvid. Et utøjleligt raseri emmede ud af mænaden, begæret efter plyndring og stolthedens overmod. Jeg blev overvældet da folk på verandaen blev overvældet, jeg spjættede og slog mig da vanviddet strømmede fra Callistos hjerne og ind i deres, og det var kun Erics hånd over min mund der forhindrede mig i at skrige ligesom dem.
Bill eller Eric?
Da Eric er blevet en meget større karakter i ’Levende død i Dallas’, er trekantsdramaet mellem Bill, Sookie og Eric selvfølgelig også blevet større. I ’Død indtil solnedgang’ var jeg fuldstændig sikker på, at det skulle være Bill og Sookie for evigt, men for hver side jeg læste i ’Levende død i Dallas’ blev jeg mere og mere usikker på om det egentlig skulle være Eric og Sookie? Det er et svært spørgsmål, for ingen af dem er perfekte. Sookie’s chef Sam er også stadig forelsket i Sookie hvilket bestemt ikke gør svaret lettere. Sookies følelser for dem alle er også store og der er simpelthen intet let svar på hvem Sookie skal vælge. Med 10 bøger (hvoraf 7 er udkommet på dansk), kan meget nå at ske i Charlaine’s serie om Sookie Stackhouse. Jeg kan ikke vente med at læse hvem Sookie vælger til sidst.
Alt i alt en bog, der fortjener 5 stjerner, fordi den simpelthen gjorde, at jeg blev så grebet af den. En formidabel 2’er! 😀
Skriv et svar