‘Mørkets Kræfter’-serien: Chloe Saunders vil egentlig bare gerne have et normalt liv som alle andre teenagere – komme igennem skolen, se sine venner og måske finde en kæreste. Men da hun begynder at se ånder, ved hun, at hendes liv aldrig mere vil blive normalt igen.
| Af Mathilde Alfang Jepsen, 15 år |  |
Titel:
‘De dødes kald’
Forfatter:
Originaltitel:
‘The Summoning ‘
Oversat af:
Stig W. Jørgensen
Sider:
391
Udkom:
21. juni 2011
Forlag:
Carlsen
Følelses-barometer:
Efter et særligt skræmmende møde med en afdød bryder Chloe sammen og bliver indlagt på et privat behandlingshjem for unge. Ved første øjekast ser Lyle House ud til at være okay, men da hun lærer de andre patienter bedre at kende — den charmerende Simon, der er indlagt sammen med sin foruroligende og dystre bror, Derek, den ubehagelige Tori og Rae, der er lidt for glad for ild — fornemmer hun, at der ikke bare er tale om unge med adfærdsvanskeligheder.
En besynderlig og dyster kraft synes at binde dem alle sammen, en kraft, som bliver ved med at trække Chloe ned i kælderen under Lyle House til de mørke hemmeligheder, som er begravet dernede
Vild med fantasy
Jeg har altid været helt vild med fantasy-genren, både de fantasy-bøger med en masse action og spænding, men også dem med kærlighed. ’De dødes kald’ lød som en bog for mig, og jeg havde kigget på den længe, mens jeg overvejede om jeg skulle læse den. Da jeg så endelig fik bogen i hånden, glædede jeg mig til at begynde. Mine forventninger var ikke vildt høje, for det eneste jeg vidste om bogen var hvad der stod bagpå, så det ville blive en overraskelse at se hvad den bød på.
Langtrukken
Jeg begyndte så at læse, og bogen fangede hurtigt min opmærksomhed og nysgerrighed. Desværre holdte det ikke ved. Jo længere jeg kom ind i bogen, desto mere kedelig og langtrukken syntes jeg den blev. Meget af bogen er efter min mening fyldt med ”tomme huller” hvor der intet sker, og man sidder bare der og venter og venter på et eller andet, som ikke kommer.
Der har været et tidspunkt, hvor jeg syntes at bogen var så kedelig, at jeg lagde den fra mig, og ikke tog den op igen før nogle dage senere. Jeg har hele tiden siddet og håbet at noget snart ville ske — bare et eller andet.
Så skete det
Selv om jeg har sagt, at bogen var langtrukket, og nogle gange kedelig, skete det faktisk at der kom nogle uventede drejninger, både fra vores hovedperson og fra nogle af hendes venner. Det var nok det der fik mig til at holde fast i bogen, disse små spændende drejninger, og de begyndende mysterier som Chloe stødte på.
Til min overraskelse og glæde begynder ‘De dødes kald’ hen mod slutningen, at blive virkelig spændende, og jeg kunne faktisk ikke slippe den igen. De uventede drejninger som jeg fortalte om, begynder nu for alvor at komme frem, og man bliver virkelig overrasket og chokeret. Spændingen stiger, og bogen bliver svær at slippe.
Uddrag af ‘De dødes kald’:
” Jeg hævede tændstikken. Skabningen løftede hovedet. Et dødningehoved stirrede på mig med strimler af mørkt ked og beskidt, skorper hår hængende. Toppe øjenhuler klaprede, de den forsøgte at tale og kun kunne komme med den forfærdelige stønnende strubelyd
”Hjælp. Hjælp mig.”
Jeg skreg så højt ind i kneblen, at jeg troede, at mit hoved skulle eksplodere. Min blære gav efter for de sidste rester. Jeg tabte tændstikken. Den lå og spruttede på jorden og gik så ud, men ikke før jeg havde nået at se en knoklet hånd række ud efter mit ben og endnu et lig, der mavede sig op ved siden af det første.”
Svær at forstå
Mens jeg læste bogen, prøvede jeg med vold og magt at forstå Chloe, men det har været en svær kamp. Hun er ikke den type hovedperson jeg bryder mig om. Gennem første halvdel af bogen er det som om hun hele tiden skifter mening. Nogle gange tror man at hun har accepteret, at hun ser ånder, men så drejer hun på en tallerken og mener at hun bare er psykisk syg. Det er en af de ting der irriterer mig, men jeg syntes også bare at hun er svær at forstå, og hun føles ikke rigtig — mere som en papfigur. Heldigvis ændrede det sig en smule hen af vejen, og jeg håber. at jeg i næste bog vil kunne forstå hende bedre.
Der har også været steder, hvor jeg er blevet forvirret over hvem der talte. Ofte er dialogen mellem to personer en smule lang, og man kan godt blive forvirret over hvem der siger hvad, der mangler nogle beskrivelser og detaljer, så man lige får et fingerpeg hen mod hvem det enlig var der snakkede.
Blandet mening
Alt i alt er min mening omkring ’De dødes kald’ en lille smule blandet. Den er langtrukket, men der kommer en masse uventede og spændende drejninger. Chloe er den slangs hovedperson jeg har svært ved at forstå. Men alligevel må jeg bare læse næste bog i serien. ’De dødes kald’ slutter på den kendte ondskabsfulde måde, der gør, at man bare ikke kan vente på at høre mere.
Skriv et svar