Koncertanmeldelse — Eric Saade: Dagen er onsdag d. 24. August og klokken er 15.48. Mine to veninder og jeg sidder i toget fra Roskilde mod Københavns hovedbanegård, hvor vi skal skifte tog og videre mod Malmö C. Her skal alle de forventninger og sommerfugle, jeg har opbygget siden juni, endelig slippes fri og jeg glæder mig enormt. Jeg skal se Eric Saade live!

Af Rebecca Johansen, 16 år

Titel:

‘Eric Saade’

Sted:

Stora Scenen, Stortorget

Dato:

Onsdag d. 24. aug. 2011

Tid:

Kl. 19.00-20.00

Jeg skal se Eric Saade live! Svenskeren, jeg har gået og drømt om siden maj, hvor han repræsenterede Sverige ved det europæiske melodi grand prix. Det bliver fænomenalt. Det bliver ubeskriveligt. Det bliver … magisk. Intet mindre. Jeg kan mærke det. I tasken ligger et opladet kamera parat og tre danske flag, der kan viftes med, så han – forhåbentligt – kan få øje på os, og vide, at vi rent faktisk er taget helt til Sverige for at se ham live. Altså, kort sagt: Jeg er mere end klar og bare dét at sidde og lytte til hans musik på vej i toget, får mine sommerfugle til at baske endnu vildere. Jeg kan ikke lade være med at smile.

Møvet ind på tredje række

Klokken lidt over fem ruller toget ind på Malmö Centrailstation og jeg er tættere på Eric Saade end jeg nogensinde har været. Mine kinder er røde, jeg smiler stadig og jeg skynder på min veninder, der lige skal have købt noget mad på stationen, inden turen går til Stortorget. Her skal Eric Saade
spille i forbindelse med Malmöfestivalen, der er én stor gratis festival, hvilket også betyder, at der vil være helt vildt mange mennesker, når vi ankommer til scenen. Troede jeg. For da vi ankommer, lettere forpustet efter en rask gang sammen med mit kort over Malmö, ser vi til vores store overraskelse, at der næsten ikke er nogle foran scenen. Hurtigt stiller vi os i mængden, og med lidt skubben får vi os møvet ind på tredje række og den 1½ times ventetid, der er, indtil han går på scenen, kan bare komme an! Kram bliver uddelt i glædesrusen, sangstemmerne bliver varmet op og min sandwich, jeg købte på stationen, bliver ikke rørt. Jeg er alt for spændt til at kunne spise noget.

HAN ER SÅ TÆT PÅ!

Lidt før klokken 19, hvor koncerten er sat til at gå i gang, bliver scenen fyldt med røg og bandet slår de første toner an. Folk – inklusiv mig selv – begynder at skrige, mit hjerte banker, hænderne ryger op i vejret og fødderne kan ikke stå stille. Nu er det nu. Starten til sangen, ‘Made of Pop’, som hans turné er opkaldt efter, bliver spillet, publikum går amok og han træder frem på scenen. Han er max 5 meter fra mig. Eric Saade. HAN ER SÅ TÆT PÅ! Jeg tror, jeg dør!

Publikum går endnu mere amok, og jeg gør det samme, mens jeg skriger mig hæs og vifter med mit danske flag, hvorpå mine veninder og jeg har skrevet ”WE LOVE YOU ERIC!”. Jeg kan ikke fatte, at jeg rent faktisk står og ser en af mine allerstørste idoler på scenen lige foran mig! Det er virkelig uvirkeligt og selv 4 dage efter koncerten, kan jeg stadig ikke fatte det. Jeg føler mig utrolig heldig, som jeg står dér og skråler med på alle mine yndlingssange.

Gemmer mine tårer til ‘Still loving it’

‘Made of Pop’ glider over i ‘Hearts in the air’, og det er en fantastisk følelse at stå dér i mængden blandt andre hardcore Eric Saade-fans, der alle laver hjerter med hænderne og skråler med, mens man føler, at man svæver. Danserne giver den max gas og Eric danser og synger så fantastisk godt, at jeg næsten er ved at græde, men lader dog være og skriger i stedet endnu højere. Jeg gemmer mine tårer til, han spiller ‘Still Loving It’ der er og bliver min yndlingssang. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har siddet og skrålet med på den, og det er vidunderligt fantastisk da den bliver spillet.

Godt og grundigt forelsket

Det er en forholdsvis stille sang i starten, så røgen kommer igen ind på scenen, og han står på et podie og kigger ud over publikum med et smil om læben. Jeg tror, han siger noget med, at den er dedikeret til dem, han elsker – men jeg er ikke helt sikker, for så god til svensk er jeg ikke – og så går sangen i gang.

Jeg kigger på min veninde, vi begynder begge at skrige og grine på én og samme tid og jeg kan mærke tårerne presse sig på. Jeg har aldrig troet, at jeg nogensinde skulle føle så meget for en kendt person, men det er altså sket. Jeg er vist blevet godt og grundigt forelsket, og hvis det ikke var fordi, der var tusindvis af sikkerhedsvagter foran scenen, så var jeg hoppet derop og havde givet ham ét stort kram. Et ligeså stort et, som en pige gav ham, da hun blev udvalgt til at komme op på scenen, mens han sang ‘Break of Dawn’. Jeg har aldrig nogensinde været så misundelig i hele mit liv og det værste var næsten, at hun faktisk stod tæt på mine veninder og mig!

EN GANG TIL!

Lidt i otte spiller Eric sangen ‘Timeless’ og fortæller, at den er dedikeret til alle hans fans. Vi hviner, hujer og skriger med dét, der nu er tilbage af vores stemmer. Efter 12 sange er der ikke meget volumen i os, men vi gør vores bedste, for stadig at feste med ham. Vores danske flag er gået i stykker af alt vores viften og armene er ømme efter at have været rakt i vejret konstant i lidt under en time. Men vi er stadig i et fantastisk humør og intet, INTET, kan få os til at stoppe med at smile og grine fjollet til hinanden. Det er for vildt, og vi tilslutter os koret af ”EN GANG TIL!!!!”, da sangen er færdig og han er trådt af scenen. For vi ved godt, at han mangler at spille én helt speciel sang. Dén sang, der gjorde, at verden for alvor fik øjnene op for ham. Sangen, alle svenskere kender, og sangen, der gjorde, at han fik en flot tredje plads i det Europæiske melodi grand prix.
‘Popular’.

‘Popular’

Den langsomme version af ‘Popular’ starter og man kan tydeligt høre, at det er en sang, alle kan synge med på. Lyden af 30.000 stemmer fylder Stortorget og omslutter og hylder den skønne svensker, der står på scenen. Og da danserne træder frem og den originale version af sangen starter, er der en så fantastisk stemning blandt publikum, at mine ben begynder at ryste og mit hjerte galoperer. Det kan ikke beskrives – det skal simpelthen opleves. Og sådan har jeg det, når folk spørger mig, hvordan koncerten var. Jeg kan rose den helt op til skyerne, men jeg vil stadig aldrig kunne beskrive, hvordan det egentlig er, at se en af sine allerstørste idoler stå max 5 meter fra en. Hvordan det er, at stå og sende luftkys og få dem gengældt. Hvordan dét er at vide, at man rent faktisk har været med til at give ham en super fed koncert.

Bedste dag i mit liv

Det kan godt være, at folk grinede af mig og mine veninder i toget på vej hjem, fordi vi havde skrevet ”Eric Saade” og ”I love you” i vores ansigter med eyeliner, og ja, han kom aldrig ud efter koncerten, for at give autografer, selvom der var mange (inkl. mig), der havde stået og ventet over en time på ham. Men det var stadig en helt fantastisk oplevelse – og nå ja, så fik jeg mig også en svensk veninde, Johanna, der elsker Eric Saade ligeså højt som mig.

Jeg vil aldrig glemme onsdag d. 24. august 2011. Aldrig! Bedste dag i mit liv.