Puberteten: Det meste af tiden, var jeg flad af grin over humoren i ‘Bare Anna’. Der er skruet helt op for hyggen og forelskelserne, når 14-årige Anna skal på sommerlejr med sin nye teatergruppe. Hvor forældre og klasselærere er fuldstændig kejtede og pinlige, når de skal fortælle om sex, kaster Trine Appel sig hovedkuls ud i det på en sjov og frisk måde, og intet er for flovt at nævne, heller ikke pigernes tanker om sex og onani. ‘Bare Anna’ er virkelig en forfriskende dansk roman for preteens og dem på 13-14 år.
| Af Peter Kock Henrichsen |  |
Titel:
‘Bare Anna’
Forfatter:
Sider:
189
Udkom:
18. august 2011
Forlag:
Politikens forlag
Følelses-barometer:
Den 14-årige københavnerpige, Anna, har ikke haft det store held, når hun skulle vælge fritidsaktiviteter. Nu har hun endelig taget mod til sig igen og er taget med til Nordsjælland på en hel uges sommmerlejr med ‘Teaterspirerne’.
Det er skræmmende utrygt og et stort skridt, for Anna kender ingen af de andre, og alle de andre kender hinanden rigtig godt. Det hele fuldendes af, at Anna bliver køresyg og brækker sig i bussen, mens alle andre kigger på.
Da de ankommer, har Anna egentlig allermest lyst til at tage hjem igen, men Lotus, en jævnaldrende pige med Goth-makeup, tager sig af hende, giver hende cola og vælger at sove i køjeseng sammen med hende.
Da Anna opdager, at der faktisk også er nogle ret lækre drenge i ‘Teaterspirerne’, og at Lotus er virkelig morsom at være sammen med, tegner det pludselig til at blive en meget vigtig uge i hendes liv. Måske ligefrem startskuddet til at forlade den pattede barndom og træde ind i de unges spændende teenage/voksen-verden.
Annas meget ærlige tanker
Jeg kendte ikke Trine Appel, da jeg slog op på de første sider i ‘Bare Anna’, som forresten er en virkelig flot og spraglet bog i pang-farver. Men det kom jeg rigtigt hurtig til — for jeg blev grebet af Anna og hendes usikre teenage-univers lige fra de første sider. Anna er jeg-fortælleren, så vi kommer rigtig tæt på hende, og suser lige ind i hendes sjove, hurtigt-skiftende og meget ærlige tanker.
Feel good
Det er noget ‘feel good’ over Anna. Hun er slet ikke til at stå for. Det føles ligesom at være sammen med sin allerbedste kammerat, når man oplever sommerlejren og ‘Teaterspirerne’ igennem hende. Når hun er uheldig, får man lyst til at beskytte og trøste hende, og når hun er forelsket, kan man mærke sommerfugle med kæmpevinger baske i sin egen mave. Uanset hvad Anna kommer ud for, er man bare med hende, fordi man selv har oplevet meget af det samme.
Svært at skrive en teenagebog der rammer
Det er netop dér hunden ligger begravet, for en rigtig god teenagebog kan kun skrives af en forfatter, som for en stund kan glemme sit voksenliv og i stedet gendanner alle følelserne fra sin egen teenagetid. Men samtidig nytter det ikke noget, at skrive om hvordan det var at være teenager i 80’erne – for det gider du helt sikkert ikke læse – så Trine Appel har skulle smelte sine gamle teenagefølelser sammen med hvordan det er at være ung i 2011. Det er en meget svær støbeproces, som kun de færreste danske børne- og ungdomsforfattere slipper helskindet fra, men jeg skal love for at det er lykkedes i ‘Bare Anna’.
Realistiske unge
Sproget er legende let at læse, dialogerne er meget realistiske og nutidige for aldersgruppen. Annas forældre og lederne på sommerlejren er lige så søde, rare, hyggelige og møgirriterende, som voksne bare er og skal være, når man er teenager. Og så er de unge i ‘Teaterspirerne’ virkelig præcist skildret. To-tre beskrivende sætninger fra Trine Appel, og du ved lige præcis hvilken tvær type teenagepige, der sidder på sit tæppe på stranden og er irriteret over at de andre sprøjter med sand. Alle personerne er så virkelige, som jeg sjældent har oplevet i en dansk ungdomsroman, og fortællingen spiller sig straks som en film for mit indre.
Venindeproblemer over Facebook
Lige så vigtig som kærligheden er for Anna, er venindeskabet det. Faktisk meget vigtigere. Anna og Lotus connecter på grund af deres fælles humor, men Anna tiltrækkes også at det fremmede, det nye og det voksne. Lotus har prøvet meget mere end Anna, og Lotus tør være sig selv, på en måde Anna aldrig har skænket en tanke. Plottet er i store træk mødet med den nye fremmede teenage/voksen-verden, men ingen – heller ikke teenagere – kan skifte identitet fra dag til dag, så Anna kommer selvfølgelig derud, hvor hun er nødt til at reagere på hvem hun egentlig er. Det giver nogle spændende konflikter, og det er første gang jeg har set Facebook indraget – vel at mærke på en vellykket og meget troværdig måde – i en roman.
De svære emner: sex og onani
Anna har en masse spirende tanker om hvordan sex mon føles, og bliver fristet af at lære at onanere fordi Lotus gør det. Og vi følger både Annas tanker og erfaring med det. Vi kommer oven i købet så langt som til at Anna, Annas veninde Mille og Lotus i en brandert får diskuteret hvordan piger tilfredsstiller sig selv. Det er meget ærligt, nysgerrigt men genert og samtidig fyldt med masser af sjove kommentarer og dejlig selvironi, så det hele ikke bliver så pokkers alvorligt.
Får afmystificeret pigernes nye seksualitet
Trine Appel får dermed afmystificeret pigernes preteen- og tidlige teenage-seksualitet. Det burde være det naturligste i verden, men selvhjælpsbøger får ofte gjort det til noget klinisk og stift, og forældre og de klasselærere, der står for seksualundervisningen, får gjort det kejtet og pinligt. Men Trine Appel får befriet alle de pudsige pigetanker, der er omkring sex og onani, fordi hun tør vise læserne, at alle piger har dem. En kæmpe ros for at være pigerne advokat på det område, hvor de fleste forfattere blot ville have skrevet om kærligheden og hoppet over seksualiteten, af frygt for at virke lige så kejtede som teenagernes forældre.
Uddrag af ‘Bare Anna’
Længere nede ad gaden finder vi en butik med dimser, smykker, hårpynt og lokale souvenirs.
“Skal vi ikke have én hver?” spørger Lotus og holder et flettet armbånd op foran mig. Jeg tager det på. Lædersnoren er sort med små dødningehoveder af sølv, der dingler mod håndleddet. Venindearmbånd. Jeg har allerede et med Mille, et blåt et med hjerter. Vil det se åndssvagt ud ved siden af hinanden.
“Det kan vi godt,” svarer jeg og er smigret over, at hun spørger. Uanset hvad, er hun min redningsmand her på lejren. Det må fejres på en eller anden måde. Hun haler et andet armbånd frem med hvid lædersnor.
“Så har du den hvide og jeg den sorte,” siger jeg. Men Lotus tager fat om mit håndled og krænger det sorte armbånd af.
“Nææh, det skal jeg,” siger hun og tager det på. “Jeg er ligesom den sorte, og du er den lyse. Kan du ikke se det?”
Hun rækker mig det hvide armbånd.
Jeg bliver helt paf.
“Øh, jeg synes, det hvide er lidt fesent.”
“Nej, det hvide er rent og pænt,” triumferer hun og maser det ned over min hånd. Hun kan åbenbart ikke selv høre, hvor ufedt det lyder: Jeg er åbenbart den rene og pæne og hun den mystiske sorte. Med sortmalede øjne og alle emo-dødsgardister i ryggen. Jeg er jomfru-kedelig-kiks, og hun har måske allerede mistet sin mødom, so why not?
Må bare have en fortsættelse
‘Bare Anna’ er en skøn bog for de piger, der er på vej ind i puberteten eller lige er trådt ind i den. Legende let kommer den hele vejen rundt om de mange blandende tanker piger har om deres veninder, forældre og drengene de omgås, og som de egentlig gerne vil være kærester med. Det er bestemt ikke sort/hvidt men nuanceret og i alle regnbuens farver. Ikke bare hovedpersonerne Anna og Lotus, men alle karaktererne, er så stærke og selvstændige, at man på ingen måde har lyst til at slippe dem.
Trine Appel må bare lave en fortsættelse, så vi kan høre mere om Annas kærester, hvordan det går med hendes teaterliv og ikke mindst hvordan venskaberne med Mille og Lotus udvikler sig. Der er så meget spændende og sjovt at se frem til, så jeg håber først vi slipper Anna langt op i gymnasiealderen. ‘Bare Anna’ gav mig en boblende varm fornemmelse i kroppen, der varede ved, længe efter bogen var slut. Sjældent oplever jeg det, men jeg kom til at knuselske den på kort tid, og jeg håber alle piger mellem 11 og 14 år nu får lyst til at give Trine Appel og ‘Bare Anna’ en stor chance! 😀
Skriv et svar