Masser af morsom drengerøvs sci fi, et par søde og smukke kvinder (Olivia Wilde og Abigail Spencer) og så masser af slåskampe og fremtids-skydevåben. Måske ikke den film man husker længst, men virkelig god underholdning, som de go’e gamle søndagsfilm.
| Af Peter Kock Henrichsen |  |
Titel:
‘Cowboys & Aliens’
Instruktør:
Jon Favreau
Land:
USA
Distributør:
Uip
Premieredato:
1. september 2011
Arizona 1873. En fremmed mand (Daniel Craig) vågner i den brændende ørken, med hukommelsestab, et dybt sår i siden og med en elektronisk lænke om håndleddet. Da han ikke kan få lænken af, begiver han sig til den nærmeste flække, Absolution, hvor man er alt andet end glad for at se ham. Jake Lonergan, som den fremmede senere bliver genkendt som, ved kun at han bliver irriteret over Colonel Dolarhyde’s (Harrison Ford) forkælede søn Percy (Paul Dano), der tyranniserer Absolution. Så meget, at han gennembanker ham og hans kumpaner i et stort værtshusslagsmål. Jake ryger dog i brummen sammen med Jake, men da en fangetransport skal køre dem begge til Sante Fe, bliver Absolution pludselig udsat for et voldsomt bombeangreb fra flyvende aliens.
Craig vs Brynner
De fleste vil nok mene, at en Sci Fi-Western er en underlig cocktail, men som hengiven kæmpefan af ‘Westworld’ fra 1973 med Yul Brynner, som en skarp og frygtindgydende robotcowboy, faldt genren mig yderst naturlig. Det morsommeste af det hele er, at Jake Lonergan (Daniel Craig) ligner og bevæger sig så meget som Yul Brynner gjorde det i Westworld, at det næsten ikke kan være et tilfælde. Og en hårdtslående, iskold cowboy, som man ikke aner om er mand eller alien, var lige hvad jeg kunne bruge. Den første halve time af filmen, var jeg ovenud begejstret.
Som et fyrværkeri-batteri
Skønt er det også endelig at se Harrison Ford i en skurkerolle som Colonel Dolarhyde. Det er jo en kunst at finde nogle nye roller, som passer til de aldrende skuespillere, og det er virkelig lykkedes her. Og filmen var bestemt ikke blevet lige så god, hvis Harrison Ford havde fået rollen som Jake.
I en film som ‘Cowboy & Aliens’, hvor det meste af plottet står hen i det uvisse, ville det være synd at afsløre for meget. Filmen går lidt død midtvejs, men på forunderlig vis, lykkedes det den at få startet motorerne igen med en heftig rumskibs-actionsscene, som var virkelig flot. Dette skete faktisk flere gange: Klimaks, antiklimaks, klimaks. Lidt som ét af de der fyrværkeri-batterier, som pludselig byder på endnu flere romerlys og fontæner, når man lige troede at det var slut.
På den måde blev ‘Cowboys & Aliens’ ganske uforudsigelig, og drengene i salen grinede også gentagne gange over den pudsige spændingskurve og de vilde overraskelser — for nu kan det da ikke blive mere tosset. Masser af morsom drengerøvs sci fi, et par søde og smukke kvinder (Olivia Wilde og Abigail Spencer) og så masser af slåskampe og fremtids-skydevåben. Måske ikke den film man husker længst, men virkelig god underholdning, som de go’e gamle søndagsfilm.
Skriv et svar