‘Klintespind’-serien: Kan du lide fantasy, magi og mystik? Så er ’Serpina’ måske noget for dig. Historien fortæller en masse og er helt unik, men bogen halter altså lidt på nogle punkter, som generede mig gennem læsningen.

Af Stine Jørgensen, 14 år

Titel:

‘Serpina’

Forfatter:

Helle Ryding

Sider:

416

Udkom:

6. oktober 2011

Forlag:

Nyt Nordisk Forlag

Følelses-barometer:





Serpina bor på klinten i landet Soria sammen med sin far og otte søstre. Men Serpina og hendes søstre er specielle. Alle er de udødelige, ligesom deres far, Mithram. De blev født med tre guldringe på kroppen. Med tiden kommer flere og flere guldringe til og sammen danner de en brynje, der dækker pigernes kroppe. Når de har gennemgået ceremonien, der knytter dem til gudinden, Undinden, vil deres brynje blive komplet og gøre dem usårlige overfor alt, undtagen Slangen.

En dag dukker tre fremmede mennesker op på klinten. Fremmede er et sjældent syn på Klinten, alligevel tænker ingen på klinten yderligere over det, da de tre fremmede er jaget væk. Men de fremmede får større betydning, en nogen af klintens beboere troede.

Mystisk og spændende

’Serpina’ er opbygget af spænding og mystik. Jeg vidste aldrig på noget tidspunkt hvad der ville ske de næste tyve sider frem. Bogen er skrevet i et let og velformuleret sprog. Jeg fandt aldrig noget problem med at læse, eller følte at teksten stod for tæt eller for småt. Hele bogen er skrevet fra Serpinas synsvinkel og i tredje person. Det bliver let at orientere sig, også om hvad der foregår lige udenfor hvad Serpina kan se. Der er skabt en unik verden i bogen der virkelig er fascinerende, mystisk, og får bogen til at hænge sammen, end hvis det bare havde været vores verden tilbage i 1600-tallet.

Manglede dybde i karaktererne

Karaktererne i bogen var den ting der nagede mig mest. Nu hvor der er ni søstre i bogen, så jeg også gerne at de hver især havde en plads, en grund til at de var i bogen. Men egentlig ser jeg kun at fire af søstrene havde en grund. De har ikke rigtig fået en grund til at være i bogen, ej heller en ordentlig personlighed. De er uden dybde og virker blot som nogen snobbede og forkælede børn.

De søstre der er gjort lidt mere ud af, har fået en lidt dybere personlighed. Men stadig syntes jeg ikke helt der var nok i dem. Jeg forstod ikke helt deres handlinger, fordi jeg ikke forstod deres personlighed. Jeg lagde meget mærke til at Serpinas personlighed er meget modstridende. Når hun står overfor sin far virker hun meget bange som en lille pige der har gjort noget forkert. Det irriterer mig at hun ikke turde sige fra overfor ham, når hun rent faktisk bliver fremstillet som modig, eventyrlysten og som en regelbryder.

Den eneste karakter jeg virkelig syntes der havde en personlighed, var Mithram. Han består også af modsætninger, men hos ham giver det rent faktisk mening fordi han har en historie, der er en baggrund om hans personlighed, jeg forstod hans handlinger.

Bedre beskrivelser af Klinten manglede

Selve verdenen i ’Serpina’ er godt beskrevet og til at følge med i. Men ved Klinten, som er det sted hvor hovedparten af historien foregår, manglede jeg en meget bedre beskrivelse. Jeg blev ofte forvirret over hvor personerne egentlig befandt sig henne på Klinten. Klinten er stor og består af flere forskellige områder, men desværre bliver de ikke helt beskrevet godt nok.

Uddrag af ‘Serpina’

Mændene sprang af hestene og betragtede klintens høje skrænter med stor interesse. Serpina strakte hals og var målløs af undren. Det var vanvid, de risikerede døden, vidste de ingenting om kong Mithram?
Den ene af de unge mænd virkede utryg og holdt sig tæt ved den ældre. Den anden havde lagt nakken tilbage og var opslugt af at se efter, hvad der foregik oppe øverst på klinten. Serpina kunne tydeligt se hans uforfærdede, nysgerrige ansigt, der var omkranset af et mørkblondt, uglet hår. Han var helt sikkert ukendt med forholdene her, når han ikke holdt øjnene for sig selv.
I næste nu var Serpina fanget af hans blik. Hun stirrede lige ned i to blå øjne. Et drenget smil bredte sig om hans mund og viste en række hvide tænder. Blodet skyllede op i Serpinas kinder. Han havde set hende! Det gav et uventet sug i maven.
Ryk tilbage! Han kan se dig, Serpina, og du har ikke engang din kappe på!
Anaja hvæsede forarget og nappede hende i øret. Helt forfjamsket gav Serpina Løvinden ordre om at bakke.

En rigtig fantasy-roman

’Serpina’ indeholder magi, originalitet og overnaturlige fænomener. Bogen er en rigtig fantasy-roman. Til trods for at karakterene manglede dybde og der manglede bedre beskrivelser af klinten, så elskede jeg den. Jeg nød historien der er skabt, de uventede drejninger historien tog og hvordan det hele udviklede sig. Jeg glæder mig til 2’eren udkommer. Her håber jeg karaktererne har fået mere dybde og at beskrivelserne er blevet bedre og nemmere at følge.