Ung dansk fantasy: Nymphana er en historie om kærlighed, fordomme, eventyr og forskelligheder. En historie om, hvordan to folk der i uvisse tider har været adskilt, bliver tvunget sammen gennem en 16-årig elverpige og en 17-årig elverdreng, der kommer ud på deres livs eventyr.
| Af Rikke Claudia Høj Pedersen, 22 år |  |
Titel:
‘Blodets farve’
(Nymphana 1)
Forfatter:
Sider:
267
Udkommer:
11. november 2011
Forlag:
Mellemgaard
Følelses-barometer:
Aila er en ung lyselver, bosat på den lyse halvdel af øen Nymphana. Hele sit liv har hun kæmpet med tanken om, hvorfor hun ser anderledes ud end resten af sit folk, og hvorfor hun har kræfter, som ingen af de andre lyselvere kender til. Gabríl er en ung tjener på perleslottet. Han er sortelvernes prins’ højre hånd, og den eneste af sortelverne der har bevæget sig over på den lyse halvdel af Nymphana, af en anden grund end handel. Professor James Kingsford er et menneske og er forsker i paranormale fænomener på Devry University i Florida, han har brugt det meste af sit liv på at forske i fænomener og hændelser, der ikke kan forklares.
De tre personers liv bliver under dramatiske omstændigheder bragt sammen, da de må forhindre en krig, der ikke kun truer med at udslette elverfolket på Nymphana, men også hele menneskeheden, der er uvis om elvernes eksistens. Et kapløb mod tiden begynder, da Aila, Gabríl og professoren må stoppe krigen før den begynder. Undervejs finder Aila ud af, at hun ikke er den, hun troede hun var, og hun afdækker hemmeligheder, der var ment til at være gemt væk for altid.
Forfriskende nyt
Har her på det sidste har jeg fået nok af at læse om vampyrer, hekse og engle. Jeg elsker skam genrerne, men er kørt lidt fast i dem. Da jeg så faldt over bogen ‘Nymphana’, som stadig ligger i fantasy genren dog bare med elvere, var jeg helt solgt! Jeg levede mig virkelig ind i historien og var slet ikke til at stoppe. Billeder og følelser fløj igennem min krop og da jeg var færdig med bogen, ville jeg have mere. Det var som om, at jeg selv var med i bogen, med på karakterernes eventyr. Det hele var så livagtigt og den var spændende fra start til slut. Den tog mig med storm!
Et magisk eventyr
For 1000 år siden var øen Nymphana én samlet ø, et samlet hjerte. Ord som sortelvere og lyselvere var ukendte og der fandtes kun elvere. Og dette er bogens hovedtema, som man får mange flere svar på. Jeg sad og var så nysgerrig hele tiden og ville vide hvorfor tingene var som de var på Nymphana. Selvom jeg fik de fleste af mine spørgsmål besvaret, sidder jeg dog stadig tilbage med nogle enkelte spørgsmål, der ikke blev besvaret. Men så er det godt, at der indtil videre udkommer to bøger mere i serien, så man ikke bare tror at bogen ender her. For det kunne jeg godt mærke, da jeg var færdig med at læse den, at jeg ikke ville have at den skulle slutte.
Smukt cover
Ikke nok med at bogen er skrevet så fantastisk, så er selve bogomslaget det samme! Allerede inden man er begyndt at læse, bliver man fortryllet af dens smukke cover. Og inden bogen er der endda en tegning over øen Nymphana og små beskrivelser af hvad der forstiller skove, bjerge og landsbyer. Det er en rigtig god ekstra detalje, og jeg tog mig selv i flere gange, at bladre tilbage frem i bogen og sige til mig selv: ”Nu er de dér og nu er de dér.” Det gav mig også bedre billeder inde i hovedet, mens jeg læste.
(Uddrag af ‘Blodets farve’:)
Pludselig skød alt vandet til side og et enormt hoved, efterfulgt af en lang hals, skød op ad overfladen og oversprøjetede dem begge med vand. De kravlede paniske væk fra det væsen, der var kommet op ad vandet foran dem. De kunne se halsen og og hovedet, men bare det stykke af væsnet var adskillige meter over vandoverfladen.
Dens hud var glat, men lignede skindet på en fisk. Den var mørkeblå over det hel, med undtagelse af den underside, der så ud til at have en lysere, sølvblå farve. Dens ansigt var stort og drageagtigt, og den havde et kæmpe gab med drabelige tænder, store ører der lå bagud, side om side med to snoede horn.
Så faldt Ailas og Gabríls blik på dens øjne, og de kunne begge mærke en enorm lettelse. Hvad der havde set så drabeligt ud, da de bare studerede dens helhedsindtryk forsvandt som dug for solen, da de så dens øjne.
Forfatteren
Julie Kristine Knudsen er født i 1988 og har boet forskellige steder i Danmark, Nordnorge og på Grønland, sammen med sine forældre og sin lillesøster. Hun har altid været vild med naturen og fyldt med fantasi. Før Julie kunne skrive selv, lavede hun små billedbøger og dikterede tekst som hendes mor skulle skrive ned til dem. Eventyr, fantasi og det at skrive har altid fyldt meget i Julies liv. Julie bor i dag i Odense og studerer biomedicin på andet år på Syddansk Universitet.
Ros det skal Julie i hvert fald have af mig, for den smukke fortælling og det eventyr, som hun har leveret til danske unge, der elsker fantasy-genren. Jeg ønsker Julie alt held og lykke i fremtiden med forfatterskabet.
Skriv et svar