‘Gemini’-serien: Aike fra Solsiden og Veronika fra Tusmørkely bliver på deres 14 års fødselsdag forbyttet med hinanden. Aike kommer til Veronikas verden Tusmørkely og Veronika kommer til Aikas verden Solsiden. De to piger ligner hinanden så meget, at de kunne være tvillinger. Pludselig lever de i hinandens liv og hverdag.

Anmeldt af Helene Zenia Liv Lauritzen, 14 år

Titel:

‘Drengen fra stjernerne’
(Gemini 3)

Forfatter:

Mette Finderup
Thomas Munkholt

Illustrator:

Lars Gabel

Sider:

93

Udkom:

31. oktober 2011

Forlag:

Gyldendal

Følelses-barometer:





Veronika og Aike arbejder hårdt for at redde verdenens forbyttede børn. De bliver nu ført ud til et gammelt, usselt forladt cirkus, cirkus Forum Fabularum. Drengene Zoros og Aidan er også blevet forbyttede. Zoros er blevet forbyttet med sin Solside-tvilling Aidan. Zoros er drengen fra stjernerne. Han lyser. Zoros og Aidan kan mærke hinanden, selvom de ikke engang kender hinanden. Zoros mærkelige forældre gør alt for at beskytte og passe på ham. De ved jo ikke, at drengen er Aidan og ikke Zoros. Ingen må tage ham. Aike kan vist heller ikke helt stole ligeså meget på sin sangstjerneven Dante, som hun troede. Hun finder ud af, at han også har en mørk side.

Halvejs gennem serien

Vi er nu kommet halvejs i ‘Gemini’ -serien, nemlig til 3. bog. ´Drengen fra stjernerne´. Bogen er ligesom 1. bog ´Forbyttede børn´ og 2. bog ´Veje mellem verdenerne´ en fantasy-tegneseriehistorie. Indtil at man kommer ind i bogen, kan historien kan godt være lidt forvirrende at læse, da der er mange ting at holde styr på.  Der er to verdener Solsiden og Tusmørkely.  I ‘Gemini’- universet er der en mur, der holder de to verdener adskilt. De har alle en særlig magi.

En spændende serie

Inden jeg læste ´Drengen fra stjernerne´ overvejede jeg, om jeg skulle læse 1. bog og 2. bog igen for at kunne følge med i handlingen. Det viste sig, at bogen starter med et lille resume. Man er dog nødt til at læse alle bøgerne i rigtig rækkefølge, for at kunne forstå handlingen.
Da jeg var kommet rigtigt ind i ‘Gemini’ -universet, blev jeg igen en del af de to verdener Tumørkely og Solsiden. Det er en spændende historie, så når man først er begyndt på serien, bliver man nødt til, at se hvordan den ender.

Uddrag af ‘Drengen fra stjernerne’
Nu falder jeg igennem jordkloden – om på den anden side – eller også lander jeg i en afgrund fyldt med pigge, tænkte hun. Hun nåede også at tænke på sin familie, på om Aike mon klarede sig, og på at faldet minede hende om, den gang hun var lille og faldt ned fra et klatrestativ. Alligevel var der næppe gået mere end to sekunder, da hun landede på fødderne og sank sammen på jorden. Et splitsekund senere ramte smerten i anklen hendes hjerne, og hun skreg sammenbidt. En ubehagelig luft af hengemt luft, råddenskab og vilde dyr ramte hendes næse, og hun længtes desperat op mod lyset, som nu var ved at forsvinde: En lyd af tandhjul og kæder og knirkende træ fik nemlig lemmen til at lukke sig. Hun fik et sidste glimt af Aike, der flagrede med arme og ben, mens en hord af vilde aber trak hende højt op under teltdugens tag.

Illustationerne bliver ved med at være de samme

Jeg elsker Lars Gebels tegninger i ‘Gemini’-serien. Jeg kan meget godt lide, at der er tegninger på hver side. I nogen serier oplever man, at illustrationerne ændrer sig. Men det synes jeg ikke, at tegninger gør i ‘Gemini’ -. De bliver ved med, at se ud som de hele tiden har gjort, så man ikke er i tvivl om, hvem der er hvem.

Uddrag af ‘Drengen fra stjernerne’
”Det minder lidt om et tivoli,” sagde Aike og så sig rundt. “Som bare er blevet gammelt og sygt og ikke er særlig sjovt længere.” Der var ingen forlystelser at se og heller ingen mennesker, men Aike bemærkede at solen gik igen i mange af dekorationerne på de forskellige telte og skure. “Det burde være åbent på denne tid af året,” Sagde Veronika.”Vi må finde nogen at spørge? om de kender Zoros.” “Ja, det skulle være let nok,” mumlede Aike spydigt for sig selv og havde næsten opgivet på forhånd. De gik rundt på pladsen, mens visne blade og gammelt slikpapir hvirvlede im deres fødder. Her var ikke bare mennesketomt – det var, som om alt liv var suget ud af det faldefærdige sted. Ingen af dem havde lyst til at sig noget, og når de var nødt til det, hviskede de lige så stille.

Konklusion

Jeg giver 3. bog i ´Gemini’ -serien 6 ud af 6 stjerner, ligesom de andre to bøger i serien har fået. Den er ligeså god, som de andre to er. Hvis man har læst de første i serien skal, man da også have den 3. bog med. Kan man godt lide tegneserie og fantasy uden, at det bliver for uhyggeligt? Så kom bare i gang med serien.