‘Angel’-serien: En bog med en lidt anden indgangsvinkel til hele kærlighedsteamet. Ingen vampyrer, varulve eller andet i den retning. I stedet er engleteamet blevet kastet indover. Med et twist.

Af Stine Jørgensen, 14 år

Titel:

‘Angel Flugt’ (Angel 1)

Forfatter:

L. A. Weatherly

Originaltitel:

‘Angel’

Oversat af:

Dorte Holm

Sider:

478

Udkom:

11. oktober 2011

Forlag:

Carlsen

Følelses-barometer:






Willow bor i byen Pawntucket sammen med sin mor og sin gnavne moster. Willows mor er fortabt i en drømmeverden og er sjældent tilstede. Willow vil hellere være sammen med biler, end hun vil ud at shoppe, samtidigt er hun clairvoyant og det er ikke noget hun gemmer væk. Hun fortæller sandheden, og kommer folk til hende, hjælper hun gerne. Blot ved en berøring kan hun se hvad folks fremtidsmuligheder er.

Alex lever et ensomt liv. Han kører rundt over hele landet i jagt på engle. Englene er farlige. De lever af at suge menneskenes livsenergi. Da Alex får til opgave at slå Willow ihjel, ser han det blot som endnu en udfordring. Men da han endelig møder Willow, finder han hurtigt ud af at alt ikke er som det skal være. Som tiden går, finder han sig mere og mere tiltrukket af Willow, meget mod hans vilje.

Et sprog med for mange ’Øh..’

Noget som fik mig til at stoppe op i bogen var sproget mellem Willow og Alex. Jeg syntes det var meget akavet. Akavet kan være godt, men her i bogen var det for overdrevet. De første par 100 sider, blev der i de fleste sætninger mellem Alex og Willow, startet ud med ’Øh’ og for mig, blev det nærmest pinligt at læse. Jeg blev ved med at tænke i alternativer til det Øh, og det er jo ikke læseren der skal det, men forfatteren. Selve skrivestilen er bestemt bedre end sproget mellem karakterene. Forfatteren formår at beskrive på en meget livlig måde, og hun får skabt et bredt billede af hvad der foregår.

‘Angel’ er skrevet fra flere forskellige synsvinkler. Willow er den synsvinkel der er dominerende i bogen, og som skrives i jeg-fortæller. Hendes synsvinkel kan virke en anelse snæversynet, da man kun ser hvad Willow ser. Alex synsvinkel er skrevet i 3. person, og i hans synsvinkel får man et bedre blik af hvad der sker rundt om ham, end som hos Willow.

Ondskaben i stedet for godheden

Bogen er skrevet med en lidt anden indgangsvinkel med hensyn til det overnaturlige. I stedet for at det er lutter glæde, og kærlighed der opstår mellem det overnaturlige og det menneskelige. Så er det ikke helt sådan i denne bog. Englene i denne bog, er ikke gode som så oftest i andre bøger, eller i det religiøse for den sags skyld. Nej, i denne bog er de onde. De lever af at suge folks livsenergier. Folk bliver ladt tilbage med troen om at de elsker englene og er blevet frelst, når de i virkeligheden bliver syge af englene. Det var sjovt at se at ikke alt overnaturligt er så fantastisk og lige til at elske, at der faktisk også findes ondskab i engle.

Uddrag af ‘Angel Flugt’

Jeg lukkede øjnene og skubbede alle mine turbulente tanker væk. Gik dybt ind i mig selv for at søge efter forskellige muligheder i Beths fremtid. De voksede frem foran mig som et træ med grene, der delte sig for hvert valg, hun muligvis ville tage i sit liv. Mentalt glippede jeg med øjnene. For de fleste mennesker ville dette træ over, hvad der måske ville ske, ser gyldent og lysende ud, men Beths var glansløst. Forkrøblet. Og hvad værre var – hendes træ havde kun to hovedgrene. Et par krogede, ranglede grene, som groede ud fra en stamme i en vakkelvorn forgrening.
Hårene rejste sig i nakken på mig. Hvordan kunne det være? Indeholdt Beths fremtid kun to sandsynlige muligheder? Og ingen af dem så særlige gode ud. Jeg kunne mærke, at det knugede om mit hjerte, mens jeg udforskede den første gren. Åh nej, stakkels Beth. Jeg bad til, at den ville være bedre og vendte mig mod den – en besynderlig, kølig fornemmelse lagde sig om mig.

Pigen frem for drengen

I de seneste bøger jeg har læst, har det oftest været drengen, der har været den overnaturlige og den skrøbelige menneskepige, der forelsker sig hovedkulds i ham. Det var for en gangs skyld rart at læse det omvendt, pigen er den overnaturlige og drengen der er det skrøbelige menneske. Dog er Alex på ingen måde skrøbelig og det giver også et twist til bogen. Det er selvfølgelig set før, med den overnaturlige pige og menneskelige dreng. Men det er sjældent jeg selv falder over disse bøger og at alt ikke er ens, tager jeg kun med glæde.

Kan minde om ’Twilight’

Angel er en bog der i særdeleshed kan minde om ’Twilight’, hvor vampyrer og varulve blot er udskiftet med engle. Så til de ’Twilight’ hungrende læsere, der søger efter nyt læsestof kan jeg klart anbefale ’Angel’. Jeg vil også anbefale den til alle andre, der godt kan lide engle og gerne vil læse om kærlighed i det paranomale. Bogen byder på lidt af hvert i engleverdenen, og jeg selv synes den er værd at have stående på hylden.