‘Flugten’ (Henderson’s Boys 1) af Robert Muchamore

Henderson’s boys: Da Robert Muchamore åbenbart ikke rigtig syntes, han kunne presse flere bind ud af ‘Cherub’-serien – fordi hovedpersonerne blev for gamle og måtte skilles, fordi de skulle videre med hver deres liv – faldt tanken naturligt nok på dét, man på engelsk kalder en ‘prequel’, altså en forhistorie om, hvordan det hele begyndte. ‘Henderson’s boys’ er denne forhistorie, og Muchamore har altså bestemt, at idéen til Cherub blev sået under 2. Verdenskrig. Resultatet er spændende, men også en pudsig blanding af historisk realisme og en lidt for heldig actionhelt, Mr. Henderson, og så stopper forhistorien midt i det hele, så det faktisk kun er en halv forhistorie, vi får.

Af Peter Henrichsen

Titel:

‘Flugten’
(Hendersons Boys 1)

Forfatter:

Robert Muchamore

Oversat af:

Thomas Munkholt

Originaltitel:

‘The Escape’
(Henderson’s Boys #1)

Sider:

224

Udkommer:

1. august 2012

Forlag:

People’s Press Junior

Følelses-barometer:

Marc er en 12-årig dreng, der flygter fra sit børnehjem i en landsby i Frankrig i 1940. Han får nemlig så mange tæsk af børnehjemmets leder, Tomas, at han er villig til at leve et hvilket som helst andet liv. Så da en tysk flyver pludselig styrter ned ved børnehjemmet, griber Marc chancen, stjæler Tomas nye cykel og sparepenge og søger mod flygtningstrømmen til Paris.

Samtidig med bliver søskendeparret Paul (på 12) og Rosie (på 13) tvunget væk fra deres engelsksprogede skole i netop Paris. Skolen kører på vågeblus, fordi tyskerne har krydset grænsen og er på vej mod byen, og ingen ved, om alle byens borgere vil blive slagtet eller udsat for andre skrækscenarier, når tyskerne når frem. Paul og Rosie bliver hentet af deres far, der arbejder som sælger for at firma, der producerer radiosendere og radiomodtagere til kommunikation. Den lille familie når dog kun til deres lejlighed, inden de møder de første tyskere, og så går det ellers løs — og det i et tempo, som børnene aldrig nogensinde havde forestillet sig.

Vi begynder to forskellige steder

Straks man går i gang med bogen, mærker man, at Muchamore er virkelig rutineret i at skrive. Med stor sikkerhed kaster han sig nemlig ind i ikke én, med hele to historier, fortalt gennem henholdsvis Marc og søskendeparret Paul og Rosie. Det udløser en spænding og en nysgerrighed for, hvem vores nye helte egentlig er, og samtidig kender man Muchamore så godt, at man er overbevist om, at brikkerne nok skal falde på plads: at Marc, Paul og Rosie simpelthen har en skæbne, der vil føre dem sammen. Så det glæder man sig også til.

En omskrivning af verdenshistorien på grund af en tastebøf

Muchamore har fuldstændig styr på alle detaljer omkring Tyskland okkupering af Frankrig. Det er kun bogens korrekturlæser, der har overset en bøf af format: For i det historiske resumé, står der først, at Tyskland indledte sin invasion 10. maj 1940, og dernæst, at tyskerne rykkede ind i Nordfrankrig 21. maj 1949. Serien er også en introduktion til 2. Verdenskrig for børn, og de kunne så tro, at tyskerne havde været hele 9 år om at gennemføre den franske invasion. Selvom Hitler havde problemer med at transportere sine tropper gennem regn og pløre fra blandt andet Polen, så var det altså ikke 9 år, det drejede sig om. Der skulle have stået 21. maj 1940.

Fin opbygning af hovedpersonerne

Det, jeg elsker ved ‘Cherub’ er, at hovedpersonerne bliver bygget så godt op. Jeg husker stadig, hvordan James og Lauren voksede op under en kriminel og alkoholisk mor i den første bog ‘Ilddåb’, og mange af de samme følelser for hovedpersonerne spiller Muchamore også på i ‘Flugten’. Det er selvfølgelig nøje regnet ud, for da Cherubberne altid kun blev rekrutteret fra splittede familier (da det ville være umenneskeligt at fjerne børn fra en velfungerende mor og far), ja, så er forgængerne til Cherubberne jo også nødt til at være forældreløse. De mangler nogen til at passe på sig, og det er tilsyneladende det, som en mand ved navn Henderson kommer til at gøre. Meget logisk, men også forudsigeligt.

Muchamore og 2. Verdenskrig passer godt sammen

Elsker man spændende historier fra 2. Verdenskrig, specielt beretninger, hvor nazityskerne er fjenden, så får man alt hvad den kan trække i ‘Flugten’. Muchamore kender netop alle historiske detaljer, krigstatik – og strategier, og har samtidig styr på al elektronik, våben, køretøjer, skibe og fly, ligesom han havde totalt styr på det i ‘Cherub’-serien. Det er selvfølgelig heller ikke nogen overraskelse, men det er skønt, at Muchamore, der er den ungdomsforfatter i hele verden, der har mest styr på disse ting, netop kaster sig over et så spændende emne som nazisternes besættelse af Europa. Muchamore og 2. Verdenskrig passer ganske simpelt godt sammen.

I tvivl om genren

Jeg har ventet på, at ‘Flugten’ blev oversat til dansk i mere end to år, for den udkom allerede 9. februar 2009 i England. Da jeg i forvejen elsker ‘Cherub’-serien, var mine forventninger til ‘Henderson’s boys’ også skyhøje — men læsningen bød på adskillige skuffelser.

For selvom Muchamore har alle historiske og tekniske detaljer korrekt, kniber det nemlig med realismen i hovedpersonernes actionprægede handlinger. Den begynder nemlig stille og roligt. I første tredjedel af bogen var både Marcs tanker og Paul og Rosies søskendeforhold særdeles realistisk, men da de begynder at møde nazityskerne rundt omkring i Frankrig, reagerer de pludselig som om de allerede har gennemgået en Cherub-uddannelse.

De er yderst handlekraftige, viser ikke specielt meget sorg, når selv nære personer til dem dør, og værst af alt: De reagerer slet ikke med chok, når tyskere får sprøjtet hjernen ud på væggen lige foran dem. Virkelig mystisk for et par 12-13-årige fransk/engelske børn, som aldrig har set vold eller krigshandlinger tidligere i deres liv.

Når der skrives om 2. Verdenskrig, plejer forfattere enten at skrive overfladisk action uden følelser – og så er vi ovre i manuskripter til film som ‘Indiana Jones og det sidste korstog’ – eller også vælger de at berette fuldstændig realistisk, og så lander vi i bøger som ‘Pigen med den blå cykel’ af Régine Deforges, som netop handler om Tysklands besættelse af Frankrig. Men en blanding af de to genrer, virker højest besynderligt.

Ketchup-effekten

Krigens ægte realisme og alvor bliver bygget omhyggeligt op i begyndelsen, og derfor havde jeg håbet på en realistisk beretning som Bjarne Reuters ‘Drengene fra Sankt Petri’, hvor gymnasieeleverne, der kæmper mod tyskerne, er alt andet end superhelte. De er ved at skide i bukserne af skræk over den sabotage, de udøver, men de gør det alligevel!

Men i ‘Flugten’ bygger Muchamore først en virkelig fin, historisk korrekt og realistisk verden op, med sorgfyldt scener med døde børn i gaderne, og pludselig vender han skuden og smider urealistiske actionscener ind, ligesom man gør det på den overlegne og underholdende måde i filmen ‘Inglourious Basterds’. Mr. Henderson bliver til en James Bond, der kan det hele, og lige skyder hjernemasse ud på seks-syv tyskere — bare fordi han kan. I ‘Cherub’ plejer aktionerne at gå galt og stik mod planerne, men Mr. Henderson reagerer så fejlfrit og overlegent, at man sidder og tænker ‘Ah, come on!’ Det er også pænt underligt, at Marc blot følger Henderson uden de store spørgsmål, for først var Marc alvorligt fascineret af tyskernes fremmarch, fordi Frankring aldrig havde budt ham noget godt i livet, men pludselig er han overbevist om at Mr. Henderson er Gud og følger ham tro, som en lille Cherub ville følge sin chef.

Der er også en tendens til, at der er proppet for meget action ind i sidste halvdel. Alt, hvad man overhovedet kan komme ud for, når man skal skjule sig for tyskerne, det sker! Og har man set rigeligt med film om 2. Verdenskrig, kan man forudse det meste. Det virker som om Muchamore har glædet sig så meget til at skrive actionscener med tyskerne, at han bare skal have udlevet det hele på én gang. Men det bliver ketpchup-effekten: Først kommer der ingenting ud af flasken, og så kommer det hele på én gang!

Alt for kort

Endelig er ‘Flugten’ kun en forhistorie og ikke engang en afsluttet én af slagsen. Bogen er på blot 212 sider, altså cirka 100 sider tyndere end Cherub-bøgerne, så derfor er det heller ikke så underligt, vi ikke engang bliver halvt færdige. Historien slutter bare midt i det hele med en kæmpe cliffhanger og en smagsprøve på anden bog i serien, ‘Ørnedag’, så man er sikker på at vi også får fat i den, og den form for at holde læsere fanget, har jeg aldrig rigtig brudt mig om. Man skal simpelthen have en hovedforløsning i hvert bind i en serie, ellers er der tale om en historie, der er skåret over for at sælge bedre, og det er ekstra irriterende, når andet bind ikke engang er oversat til dansk endnu. ‘Flugten’ kunne nemt have været på 300 sider og kunne have stoppet på et tidspunkt efter vi havde fået en forløsning.

Hvor skal vi hen du?

Med denne halve oplevelse, er det utrolig svært at spå om ‘Henderson’s boys’ bliver en lige så god serie som ‘Cherub’. Hvor ‘Cherub’-bøgerne altid havde en selvstændig og afsluttende historie, der gjorde at man ikke engang behøv at læse dem i rækkefølge, vil det være trist, hvis ‘Henderson’s boys’ bare er én lang historie, der hele tiden bliver hugget over, for at vi skal læse næste bind.

‘Cherub’-skolen med alle dens regler var Muchamores egen opfindelse. Det var unikt, og det var spændende, og derfor blev det også hurtigt et univers, man tog til sig. Tysklands besættelse af Frankrig er også et spændende emne, men også et utrolig velbeskrevet emne, og derfor er set-up’et meget mere forudsigelig. Det er set så mange gange før.

Forhåbentlig tager serien en mere unik drejning og bliver til afsluttende historier, ligesom ‘Cherub’, så vi ikke hele tiden skal holdes hen. Og forhåbentlig tilsætter Muchamore også lidt kærlighed, for ‘Cherub’ var netop også populær hos pigerne, fordi romantikken og pigernes følelser var så velbeskrevet og tidssvarende.

De engelske teenagere kender allerede svarene på mine mange spørgsmål, for i England er de første 5 bind i ‘Henderson’s boys’ udgivet, et 6. kommer om et par uger og et 7. i 2013. Så noget tyder også på, at vi stadig har det bedste til gode og ‘Flugten’ blot var forarbejdet. Nu vi bare håbe på, at Thomas Munkholt – der i øvrigt oversætter brandgodt, specielt alle de tyske termer og titler – arbejder nat og dag med oversætte de efterfølgende bind til dansk! 🙂