‘Analyse og relevans’ er decideret en ulv i fåreklæder! Kedelig ser den ud, og titlen henleder også tankerne på, om det ikke snart er tid til at tanke kaffe — stærk kaffe. Men indholdet er bedre end de bedste dansknoter, jeg har set i gymnasiet. Og er du ligefrem boganmelder eller forfatterspire, er det her den ultimative opslagsbog, der forhindrer, at du roder pinligt rundt i grundbegreberne.

Af Peter Henrichsen

Titel:

‘Analyse og relevans’

Forfatter:

Peter Heller Lützen

Sider:

183

Forlag:

Dansklærerforeningen

Hvis der er noget, man kan rode rundt i, når man anmelder bøger eller skriver noveller og manuskripter, så er det fortællere og synsvinkler. Må man overhovedet skifte fortæller undervejs? Hvornår må man skifte synvinkel? Kan en fortæller se det samme som forfatteren, og hvad er forresten forskellen på de to? Spørgsmålene hober sig op, for hvordan er det nu lige, det er?

Man har kort sagt brug for hurtigt at kunne finde reglerne og definitionerne, når man begynder at splitte tekster ad. Løsningen findes i Peter Heller Lützens ‘Analyse og relevans’, og selv om både titel og forside er kedelig, vil din interesse blive vækket, når du ser indholdsfortegnelsen. Bogen er nemlig opdelt i 8 meget overskuelige kapitler med titler, der vil give dig aha-oplevelser fra dansktimerne: Teksten og læseren, Genre, Motiv og tema, Fortælleren, Komposition og forløb, Personer, Sprog, Litterære metoder.

Mange unge synes at tekster kan virke dybt uoverskuelige sammenlignet med matematik. Hvad skal man tage fat i, og hvor skal man begynde? Sådan havde jeg det i dansktimerne i gymnasiet, og derfor var det også en lettelse at se, at tekster i store træk kan analyseres ud fra disse 8 kapitler, der selvfølgelig er underopdelt, så man kan finde præcis det underemne, man sidder og bokser med.

Sådan kan du selv løse tekstproblemer

Hvordan bruger man så bogen i det daglige? Ja, det nemmeste er at give et eksempel: Din veninde har skrevet en novelle om en dreng, der kommer ud for en grim ulykke, og du har været så sød at love hende konstruktiv kritik af teksten.

Mens du læser novellen, føler du, at drengen i novelle ikke ved, at der kommer til at ske ham noget grimt, men lidt længere inde i novellen synes du pludselig, at drengen tænker lidt tilbage på tiden før ulykken, altså som om han ved, at den vil indtræffe. Som om han befinder sig i fremtiden og ser tilbage på ulykken.

Du kan mærke, at der er noget galt, men du er nødt til at kunne fortælle din veninde præcist, hvad der er galt, for at hun har en chance for at rette op på fejlen. Som den gode giver af konstruktiv kritik, er du altså pludselig nødt til at være trinnet dygtigere end din veninde, for at du kan forklare hende, hvad hun skal rette.

Men hvordan er det nu med fortællerens synsvinkel i en novelle? Du kan finde svaret i ‘Analyse og relevans’ ved at slå op under kapitel 4 Fortælleren, og hurtigt ser du, at fortællere både kan anskues ud fra “den rummelige tidsvinkel’ eller ‘den tidslige synsvinkel’. Allerede der ved du, at det nok er noget med den tidslige synsvinkel, for din venindes skriveproblem lå jo i drengen fra begyndelsen vidste om han kom ud for en ulykke, eller om han ikke vidste det.

Under den ‘tidslige synsvinkel’, som du nemt finder via de røde nøgleord i bogens margin, ser du, at der eksisterer både ‘medsyn’ og ‘bagudsyn’. Så er det blot at læse et afsnit om hver, og vips kan du forklare din veninde, hvordan hun skal bruge bagudsyn eller måske omvendt: ikke bruge bagudsyn.

Direkte uundværlig

Jeg har benyttet ‘Analyse og relevans’ efter samme metode – som opslagsbog – gennem flere år. Den har altid skabt klarhed rigtig hurtigt, uanset om det var mine egne tekster jeg arbejdede med, andres tekster, jeg skulle give feedback til, eller det var en forfatters endelige værk, der skulle bedømmes.

Bogen er et fremragende opslagsværk, og selv om målgruppen er de lærerstuderende, er sproget så nemt og forklaringerne så let tilgængelige, at man sagtens kan bruge den fra folkeskolens 8.-9-klasse. Jeg ville ønske, jeg havde haft den som ekstra hjælp til danskundervisningen i gymnasiet, og igennem de år, hvor jeg har givet feedback til unge forfatterspirer, har bogen været direkte uundværlig.

MÅLGRUPPE:

  • Bogen er oprindeligt skrevet til lærerstuderende og til universitetets grunduddannelser, men den kan med stor fordel bruges som opslagsværk allerede fra 8. klasse. Den er fuldstændig ideel som ekstrabog til gymnasiets danskundervisning samt til forfatterspirer, der bare nægter at rode rundt i for eksempel fortællere og synsvinkler.

SVAGHEDER:

  • Eksempel-teksterne i bogens appendix er ret gammeldags og kedelige.

STYRKER:

  • Tekstanalyse, der kan føles ganske abstrakt, er blevet forenklet og systematiseret, så selv matematiker-hjerner kan være med.
  • Skrevet som et opslagsværk.
  • Skrevet i et let sprog, hvor alle kan være med.
  • Overskuelig indholdsfortegnelse med kun 8 hovedemner.
  • Røde nøgleord i alle sidemarginerne, så man hurtigt kan finde et specifikt emne.