Saade: Det er sandt, hvad Eric Saade synger i ‘without you i’m nothing’: Vi fans rejser langt for at se ham, og i dag søndag den 16. december tager jeg sammen med min bedste veninde Stine Holm til ‘Malmö’ for at se vores idol. Eric Saade skal være med i et radioprogram, som hedder ‘Musikhjälpen’.

Af Maria Lund, 19 år

‘Musikhjälpen’ er et indsamlingsprogram, ligesom vi her i Danmark nogle gange har forskellige indsamlingsprogrammer. ‘Musikhjälpen’ har siden 2008 – hvor de sendte for første gang i Malmø – lavet indsamlinger. Hvert år har der været nye, forskellige temaer for, hvad pengene går til. I år har teamet været: ‘Børnene i slumkvarteret har ret til rent vand’. Tre værter i ‘Musikhjälpen’ laver så radio og tv døgnet rundt, 144 timer i træk, i et glasbur. Undervejs får de besøg af forskellige kendte kunstnere fra Sverige. I år har gæsterne blandt mange andre været Eric Saade, Loreen, Ulrik Munther, Danny Saucedo. ‘Musikhjälpen’ er et samarbejde mellem Sveriges Radio P3, SVT og ‘Radiohjälpen’.

Sommerfugle i maven

Klokken cirka 10 minutter over 10 ankommer vi til Malmö Centralstation. Jeg kan mærke, jeg har fået flere sommerfugle i maven nu, og jeg er lige så spændt på at se ham, som de andre gange, jeg har set ham. Vi finder hurtigt en plads i mængden, da vi ankommer til Stortorget. Vi står blandt andet sammen med nogle fans fra ‘Saadefamily’. Det regner en lille smule, men vi er ligeglade med vejret, for Eric er tæt på os nu.

Eric deltager i Musikhjälpens sidste flashmob

Eric optræder live med ‘Miss Unknown’ og deltager i ‘Musikhjälpen’s sidste flashmob. Det går ud på, at alle kan sende en sms inden for 5 minutter. Man sender en sms til 72999, skriver om man hvad man vil donere med 50, 100 eller 200 kroner, og så skriver man hvilken kunster og hvilken sang, man vil høre. Eric donerer selv med 200 kroner og ønsker en klassik Backstreet Boys’ sang ‘Anywhere for you’.

Julen hos familien Saade

Så optræder Eric med endnu et akustisk nummer, ‘Marching’ (In the name of love), og får sig en snak med værten Kodjo, om, hvordan Eric holder jul. “Vi er mange, men jeg ved ikke, hvor mange vi bliver i år. Vi er en stor familie. Jeg har blandt andet syv søskende, så det er klart, at vi altid er mange mennesker hos os juleaften,” fortæller Eric, hvorefter Kodjo spørger, hvad hans yndlingsmad er juleaften? “Jeg er ikke så vild med julemad, men en favorit er dog sild.”

Middag med Eric og hans far

En middag med Eric Saade, hvor hans far laver libanesisk mad, og to ‘Eric Saade – The DVD’, samt en ramme med et billede af Eric fra Pop Explosion med autograf på, bliver så sat til salg på auktion på Tradera.se, hvor man kan gå ind og byde. Alle pengene går til årets tema ‘Børnene i slumkvarteret har ret til rent vand’. Middagen med Eric vil komme til at foregå et sted i Stockholm. Det hele bliver solgt for 42600 kroner.

Mavefornemmelse, kan blive til et kys på kinden

Lige siden vi er ankommet til Malmö, har jeg haft en mavefornemmelse, at jeg ved, hvilket hotel Eric bor på. Og da vi er på vej mod Centralstation for at tage hjem, har jeg stadig min mavefornemmelse. Da vi går forbi hotellet, ser vi bilen, Eric blev kørt væk i fra ‘Musikhjälpen’ på Stortorget. Sørme om det ikke er rigtigt: Det er den bil! Vi beslutter at vente og venter en hel time foran hotellet. Og så kommer Eric ud! jeg får taget billede med ham, hvor han kysser mig på kinden, og vi får en lille snak og ønsker hinanden en god jul.

Det kan godt være, vi har været tidligt oppe i dag, men det er det hele værd! Vi kunne lige så godt ha’ været derhjemme og set ham på tv, men jeg fortryder ikke et minut, at vi tog af sted til Malmö, for nu kan vi tage hjem efter endnu et dejligt møde med Eric Saade i det virkelig liv!

Eric Saade i ‘Musikhjälpen’


Se videoerne, hvor Saade besøger ‘Musikhjälpen’: klik her!