‘Paranormal Activity’: I går blev fjerde film udgivet på blu-ray, og jeg synes, det er den suverænt bedste siden 1’eren. Samtidig er det en skøn teenagehistorie med masser af romantisk flirt, som det foregår i virkelighedens USA.
Af Peter Henrichsen |
Titel:
‘Paranormal Activity 4’
Instruktør:
Henry Joost, Ariel Schulman
Land:
USA
Distributør:
Paramount
Udgivelsesdato:
26. februar 2013
Følelses-barometer:
‘Paranormal Activity 3’ var den mest konstruerede og mindst realistiske i serien. Vi måtte jo have historien om søstrene Katies og Kristies barndom, hvor noget paranormalt begynder at knytte sig til Katie, men dels skal videoerne forestille at være fra slut-firserne eller begyndelsen af 90’er og er derfor af dårlig kvalitet, og dels er pigernes forældre ikke så interessante, at jeg følte der var noget på spil.
Da det overnaturlige så endelig begyndte at vise sig, blev det på kort tid kørt utrolig langt ud. Det var som om manuskriptforfatterne forsøgte at lave ekstra vilde effekter, næsten i stil med 70’er klassiskeren ‘The Exorcist’, for at imponere, og det virkede lige modsat på mig.
Endelig var der jo den grimme fejl i 3’eren, at traileren, hvor pigerne står på badeværelset og siger ‘Bloody Mary’ tre gange, hvorefter der står en mørke skikkelse bag dem, slet ikke er med i selve filmen.
Nu kan alting ske
Alt det bliver der heldigvis lavet om på i ‘Paranormal Activity 4’. Nu har vi overstået pligthistorien og vi kan begynde på et helt frisk kapitel. Det, i sig selv, er dejligt befriende, for nu hænger vi ikke på en Katie og en Kristie, som vi ved vil overleve, næ, nu kan alting ske. Det suveræne i denne 4’er er, at det er en ren teenagehistorie. Derfor tror jeg også, at unge vil synes specielt godt om den.
En skøn teenagehistorie fyldt med flirt
Vi følger 15-årige Alex (Kathryn Newton) og hendes jævnaldrende high school-ven Ben (Matt Shively), der enten kommunikerer med web-cams eller er sammen i Alex’ families virkelig lækre American dream-villa. Ben er enormt lun på Alex, og det er måske gensidigt, men Alex har ikke lukket Ben helt ind i sit hjerte endnu, og den teenageflirt gør bare filmen enormt hyggelig og romantisk.
Gæst i en rigtig amerikansk familie
Kathryn er så meget teenager og spiller så godt, at jeg på intet tidspunkt følte, det var skuespil. Synsvinklen ligger primært hos hende, og hun bærer så at sige hele filmen hjem til de 6 stjerner. Samtidig er Ben, Alex’ forældre og Alex’ lillebror Wyatt (Aiden Lovekamp) enormt søde og sympatiske, og jeg fik hurtigt den mavefornemmelse, hvor jeg ønskede, jeg var en del af deres familie. Meget bedre bliver det vist ikke. Hvis man også som jeg, elsker at snuse i, hvordan rigtige amerikanske familie lever, er det en gave i sig selv at få lov til at kigge med i familiens hverdagsliv og nyde deres sindssygt lækre villa.
Oplev den – snak om den bagefter
Hvor der i ‘Paranormal Activity 3’ bliver givet fuld gas med effekter, er vi i denne 4’er tilbage til antydningens fine kunst. Less is more, og i særdeleshed i disse film. Vi skal overvindes af vores egen frygt og forestillinger. Det er det, ‘Paranormal Activity’-filmene kan.
Historien skal simpelthen opleves, og selv et kort resume, synes jeg vil tage glæden ud af selve filmoplevelsen. Derfor bliver dette en ultrakort filmanmeldelse. Se og gys over ‘Paranomal Activity 4’ sammen med en ven eller en veninde, og diskuter den bagefter. Rigtig god fornøjelse.
‘Paranormal Activity 4’
Blu-ray-konkurrence
Konkurrence-regler:
- Konkurrencen er for børn og unge til og med 25 år.
- Du deltager ved at svare på konkurrence-opgaven nedenunder.
- Du skal skrive fornavn, efternavn og alder i din besvarelse, ellers deltager du ikke! (Har du glemt at skrive nogle af oplysningerne, efter du har sendt kommentaren ind, må du gerne skrive det som underkommentar til din egen kommentar. Det gør du ved at trykke på ‘svar’ under din egen kommentar.)
- Du må kun skrive én kommentar og deltage én gang.
- Den 6. marts 2013 trækker vi lod blandt deltagerne og finder to vindere blandt dem, der har besvaret opgaven og givet de korrekte deltageroplysninger. Vi slår vindernavnene op på denne konkurrence-side, du læser på nu, og vi sender en vindermail til hver vinder.
- Hvis vinderne ikke har svaret på den vindermail, vi sender til dem, eller på anden måde ikke har fået etableret kontakt til os senest 20. marts 2013, fx via vores kontakt-e-mail som kan findes via menu’en eller på vores side på facebook, bortfalder præmien!
Konkurrence-opgave:
Har du selv haft noget, der kunne være en paranormal oplevelse, så vil vi elske af høre om den.
Hvis du kun har oplevet noget, der gjorde dig rigtig bange, men som der trods alt var en naturlig forklaring på, er det lige så godt som deltagerhistorie.
Så alt i alt skal du blot skrive om en begivenhed, hvor du blev skræmt fra vid og sans.
Skriv dit svar som kommentar nedenfor og tjek, at du har husket både fornavn, efternavn og alder.
Vindere:
Konkurrencen er slut og vi har trukket lod og har fundet to vindere. Tillykke til Stine Gregersen og Majasol Ryberg! 🙂 Og tak for de mange historier 🙂
Comments
10 svar til “‘Paranormal Activity 4’ på blu-ray”
Haha øøøhm… Well da jeg var 7 blev jeg kørt ned af en bil, det var ret uhyggeligt dengang, men det første jeg tænkte på var en dh i 8. Kæasse, hvor vi havde historie! Jeg sidder og læser sammen med restenaf klassen, men der var så stille? Unormalt, for godt nok var vi altid rolige, men de var INGEN lyd! Jeg begyder sådan at mærke folks blik (you know?) og jeg kigger til siderne af mig – ALLE sad og kiggede over mit hovedet få meter op, så naturligvis kigger jeg op.. VRUUUM!!! Så var jeg i den anden ende af klassen!! Der var en fed eddeekop, som bare var spundet med direkte over mig, og loftet er vildt højt ellers!! Jeg er så panisk angst for dem, så jeg fik ny plads og hele molivitten! Puuuuh… Arg!!
Hmm, ja der har jo været nogle oplevelser der har været udover det sædvanlige. Men det største må jo være at mine forældres hus engang har været hjemfør, eller det er jeg ret sikker på det har. Min lillesøster ville ikke sove i sin seng da hun var lille og der var også en gang hun sagde : se, ham der. Men der var ikke nogle. Ret creepy :-/ men de er væk nu, de ånder.
Anja Schlie, 27 år
Engang var jeg alene hjemme, og jeg havde computeren tændt.
Jeg havde lige været ovenpå, og jeg kom nedenunder igen i mine egne tanker, da der pludselig lød sådan en virkelig høj spøgelseslyd!
Mit hjerte bankede virkeligt hurtigt, og jeg var virkelig skræmt, men det viste sig bare, at det var et spøgelse på en hjemmeside, der sagde det. Og jeg havde så lige skruet op på den højeste lydstyrke. Det var virkeligt uhyggeligt! Men der var jo en logisk forklaring. Det er, hvad jeg kan komme i tanke om…
Anna Hansen, 15 år.
Jeg har ikke oplevet en decideret paranormal oplevelse, men mit hjerte slog ekstra hårdt, da jeg engang kastede mig over den famøse Ånden i glasset-“leg”.
Tidligere boede jeg et sted som før havde været et plejehjem, og naboen var en trist kirkegård. En aften skulle vi udfordre hinanden, og vi endte med at sidde i en rundkreds i forsøg på at hidkalde ånder. Efter en time var det pludselig ikke så tiltalende længere, da glasset skrev et ord uden nogle fingre på glasset. En af de medvirkende nægtede at sove alene, og endte med at sove midt på gangen med alle døre åbne. Lad mig runde af med at sige, at jeg har fået stor respekt for det ukendte efter oplevelsen, og jeg ønsker ikke at udfordre skæbnen yderligere ved at forsøge at gentage begivenheden.
Engang da jeg kom hjem fra skole, gik jeg ind på mit værelse som altid. Efter et par timer skulle jeg så ud på badeværelset og for at komme derud, skal man igennem en gang hvor hoveddøren også er. Da jeg så kom ud i gangen stod hoveddøren åben. Jeg blev vildt bange for at der havde været indbrud, men det kunne jo ikke passe for så ville jeg have hørt det. Jeg ringede til min far og han sagde at det sikkert var fordi han ikke havde fået lukket døren ordenligt, da han skulle lukke min kat ud om morgenen.
Stine Gregersen 14 år.
Sara Lange 14 år
Øhm ja. Mig og min veninde var ude og gå en tur om aften, da hun så stopper op og siger der står en mand der nede. Men jeg ku ikke se nogen.. Så så jeg han stod og holdte øje med os, da han så så at vi havde set ham. Gik han ind i mørket.. Min veninde vendte sig om og løb ned til mit hus, jeg løb så efter og stoppede for at se om han staidg var der.. Og han Stod og kikkede efter os, også gemte sig igen.. Så vi løb ind, men det værste var så at vi var helt alene hjemme, og af jeg faktisk godt ved hvem manden var og ser ham hver dag, han er mega klam og uhyggelig!
Hmm da jeg var lille så jeg et lille klip af mirrors så jeg blev bange for spejle…..
Og så en aften går jeg ud på badeværelset og så springer min store bror frem fra mørket og skræmmer mig for hvid og sans 🙁
Line det er kun 3-4 år siden :p
Uhm, ja der var den gang hvor min klasse og jeg var på hyttetur. Den sidste aften vi var der, spillede dem jeg delte værelse med, Ånden i glasset. Jeg turde naturligvis ikke, så jeg kiggede bare på. Glasset bevægede sig og rykkede fra B til I og til L, altså skrev den ordet bil. Vi forstod ikke helt hvorfor. Da vi så kom hjem næste dag, fortalte min mor vores gæster om hendes drømme, hun havde drømt de seneste dage. Hun havde drømt om bilulykker om vores familier. De var alle om bilulykker. Det var ret creepy, at tænke på. Nogle gange har jeg det som om jeg ser synere, altså som om der står en eller anden bag ved mig og stirrer uhyggeligt, men når jeg så vender mig om er der ikke nogen. Det kan dog også være fordi jeg ser/læser for mange Gyser/krimi film/bøger.
Sena Özel 13 år