Quick-Anmeldelse: Serien om Tilda: Fuld plade til andet bind i historien om svenske Tilda. Selv om bogen mest retter sig til de 8-12-årige piger, er tegneseriestriberne så fulde af sort humor og ironi, at bogen aldrig føles barnlig. Den får derimod flydende aldersgrænser. Så er du selv teenager, og har du en lillesøster, er det altså også en virkelig sjov bog at læse op af.

Af Peter Henrichsen

Titel:

‘Bare jeg TØR’
(serien om Tilda #2)

Forfatter:

Siri Spont

Illustrationer:

Jonna Björnstrand

Oversat af:

Susanne Vebel

Originaltitel:

‘Bara jag vågar’

Sider:

139

Udkommer:

26. marts 2013

Forlag:

Høst & Søn

Følelses-barometer:








Svenske Tilda, der er så glad for dyr, er tilbage. Hun bor ude på landet, tæt på rideskolen, hvor hun har ponyen Holly sammen med sin storesøster Moa. Hos Tilda har de også familiehunden Rocky, men han blev desværre syg i første bog ‘Jeg DØR uden dyr’.

Her i anden bog glemmer Tilda lidt sine dyr, for det betyder nu utroligt meget for hende, at hun har nogle gode veninder. Thea, der altid har været Tildas bedste veninde, er begyndt at hænge ud med de populære piger og lidt ældre drenge på skolen, og nu føler Tilda, at hun bare skal gøres til grin som den lille og barnlige pige, når hun for Theas skyld er sammen med hele slænget.

De er også kommet i den alder, hvor de bare efterforske noget uhyggeligt. De besøger forladte steder og leger ‘ånden i glasset’, men lige meget hvor modig Tilda forsøger at være, er det som om, de andre kun har taget hende med for at udsætte hende for alt det, som de ikke selv tør.

Tilda kører træt i Thea, og pludselig opdager hun, at Stella ovre i Andersboda faktisk er en veninde, hun kan være sammen med, uden at de nogensinde bliver uvenner eller er tarvelige overfor hinanden. Og Stella vil også rigtig gerne udforske nogle uhyggelige ting. Så de to piger tager alene på kirkegården for at opklare mysteriet om den afdøde skolelærer Esther Möller, der siges at gå igen. Og så føler Thea sig pludselig udenfor.



Hvor meget skal man finde sig i, når man er veninder? Hvornår skal man sige fra overfor noget, man egentlig ikke gider eller ikke har lyst til, og hvornår skal man bare følge med de andre for at være populær, eller måske rettere: for ikke at blive upopulær?

Det er det grundlæggende tema i ‘Bare jeg TØR’, og det er nok noget alle kan huske fra den alder, hvor man stadig gerne vil have alt det trygge og hyggelige hjemme hos sine forældre, men hvor det spændende, nye, men utrygge også trækker i én udefra, blandt andet gennem nye og ældre kammerater.



Historien er helt enormt hyggelig, og jeg kunne genkende alle Tildas følelser, og derfor blev det rigtig nemt at identificere mig med hende.

De svære situationer Tilda står i med veninderne, er utrolig lærerige, fordi de er så realistiske og genkendelige.

Alt det uhyggelige med døde mennesker i forladte hytter og legene med ‘ånden i glasset’ er helt utrolig spændende. Jeg blev suget med, fordi miljøebeskrivelserne og Tildas følelsesbeskrivelser er så præcise og detaljerede.

Tegneserier er afsindigt morsomme, fordi de rummer så meget ironi og sort humor og derfor aldrig føles barnlige.



Tilda og hendes storesøster Moa, er tegnet meget skarpt op, og det er et stort plus, men Tildas veninder har knapt så mange personlige karaktertræk, og da Tilda netop har mange veninder/bekendte, er det lidt svært at skelne dem fra hinanden.



Piger i alderen 8 til 12 år.

Hvis man ikke er let skræmt, er den også super som højtlæsningsbog for de 6-7-årige.

Hvis du selv er teenager og har mindre søskende, er det en genialt sjov bog at læse op fra, fordi du kan genkende venindeproblematikkerne fra din egen pubertet og fordi du kan grine af tegneseriestriberne, der er fyldt med ironi og sort humor. Det bliver aldrig barnligt, og der bliver aldrig talt ned til læseren. Derfor er aldersgrænsen så dejligt flydende.

Tegneserierne medvirker til, at historien er let at læse og at man hele tiden får appetit på mere. Derfor er ‘Bare jeg TØR’ også en fremragende bog at begynde med, hvis man stadig synes, rene tekstromaner er lidt for tunge. Man suser bare derudaf, og lige pludselig er bogen læst.

Uddrag af ‘Bare jeg TØR’

Vi stopper op et stykke fra laden, og Nick lyser på den med sin lommelygte.
“Hvem går over og kigger ind på loftet?” spørger han og retter lyskeglen mos os, én efter én.
Thea og Elin fniser åndssvagt, og det er dér, jeg ser det: Thea og Filip står ligesom lidt sammen. Da Nick lyser på Thea, går hun et skridt til side, træder forkert og snubler. Filip griber fat i hende, og bagefter bliver de stående sådan. Er det sådan, det går til, når man begynder at komme sammen, er det bare noget, der sker? I hvert fald hvis man er ligesom Thea eller Elin.
Åh, hvor jeg fortryder, at jeg tog med. Jeg kigger ned, synker, og da jeg igen ser op, opdager jeg, at Marcus stirrer på mig.
“Jeg synes, at Tilda skal gå hen og lyse ind på loftet,” siger han. “Eller du tør måske ikke?”