I dag, fredag den 13., udkommer ‘Hypnosia’, tredje og sidste bind i Birgitte Lorentzens trilogi om Lulu og den til tider psykisk ustabile Mads. Det fejrer vi med en konkurrence, hvor du skal fortælle os om din mest uhyggelige oplevelse nogensinde. Præmierne er tre hele sæt af trilogien.
‘Hypnosia’, ‘Insania’ og ‘Cykose’ af Birigtte Lorentzen er tre psykologiske ungdomsthrillere, der tager udgangspunkt i det gysende og den pubertære brydningstid – en tid med store eksistentielle tanker om livet og døden krydret med en enorm nysgerrighed på kærlighed, mystik, spiritualitet, tro, tvivl og overtro. De tre bøger ligger mellem realisme og den overtroiske, og hver bog kan læses selvstændigt.
Uddrag fra ‘Hypnosia’
Mads smiler, da han åbner.
“Okay, der var du hurtigt – er du allerede færdig med din DHO?”
“Hvad tror du selv”
Han ser godt ud. Han har sin helt egen nørde-stil – på den fede måde. Øjnene, det sorte hår, der er blevet ret langt, som ikke er redt, man bare sidder, som sådan noget hår skal sidde, læberne, tænderne, den lange veltrænede karatekrop, den store T-shirt, de gamle cowboybukser, de bare tæer. Han er lækker – på sin helt egen måde, og indimellem tænker jeg, hvorfor han overhovedet gider være sammen med mig.
“Om jeg er færdig med min DHO? Nej, men jeg tror godt, Marie Grubbe kan vige pladsen til fordel for en mystisk pakke fra Frankrig,” siger jeg og giver ham et hurtigt kys.
Sådan som man begynder at kysse hinanden, når man har været kærester i laang tid. Sådan et selvfølge-kys.
Konkurrence-regler
- Konkurrencen er for børn og unge til og med 25 år.
- Konkurrencen går fra fredag d. 13. juni til torsdag d. 19. juni 2014.
- Du deltager ved at udføre konkurrence-opgaven, der bliver beskrevet i videoen nedenunder.
- Du skal skrive fornavn, efternavn og alder i din besvarelse, ellers deltager du ikke! (Du må gerne skrive det som underkommentar til din egen kommentar, hvis du har glemt det i første besvarelse.)
- Du må kun deltage én gang.
- Fredag den 20. juni trækker vi lod blandt dem, der har besvaret opgaven. Der kåres tre vindere. Hver vinder får alle tre bind i serien, altså hele trilogien. Vi slår vindernavnene op på denne konkurrence-side, du læser på nu, og vi sender en vindermail til hver vinder.
- Hvis vinderne ikke har svaret på den vindermail, vi sender til dem, eller på anden måde ikke har fået etableret kontakt til os senest 1. juli 2014, via vores kontakt-e-mail som kan findes via menu’en, bortfalder præmien!
Konkurrence-opgave:
Lodtrækning:
Tusind tak for jeres virkelig dejlige historier alle sammen! De tre vindere blev Kathrine Jensen, Katrine Svane og Eldin Garanovic. Stort tillykke! Så snart vi modtager jeres adresser, giver vi dem videre til forlaget, der har lovet at sende jer bøgerne.
Tak endnu en gang til jer alle! Det var så hyggeligt, at I havde lyst til at være med. 🙂
Comments
27 svar til “Konkurrence: ‘Hypnosia’, ‘Insania’, ‘Cykose’”
Jeg er stor fan af Horror og gys og har været det fra en ret ung alder af. Jeg har blandt andet læst mange af Rædselsrummet bøgerne og set rigtig mange gyser film. Der var dog mange af de mere nye gyser film, som på ingen måde skræmte mig, hvilket jeg blev skuffet over. Mange af dem var let gennemskuelige og ren splatter. Jeg prøvede at se nogle af klassikerne såsom; Fredag d. 13, Halloween, Saw, The Ring osv. men igen var jeg ikke skræmt. En dag da jeg snakkede med mine forældre om det, foreslog de at jeg skulle prøve at se Hitchcock filmene, da de havde været nogle af de uhyggeligste film da de var unge. Den første jeg så var Psycho, som godt nok var fyldt med dårlige effekter, men alligevel formåede at ramme mig på en måde som de nyere gyser film ikke formåede. Jeg valgte derfor at se endnu en af hans film.
The Birds. En film om fugle, der går amok på en lille by og dens beboere. I filmen ser man at fuglene samler sig i store flokke, der alle sammen vender med front mod den by de vil angribe. Selve filmen var ikke SUPER skræmmende, men stadig god. Det fedest var at min mor også havde set den, så vi kunne snakke om den sammen.
Nogle uger efter at jeg havde set filmen, og glemt alt om den, oplevede jeg noget som gav mig seriøs gåsehud. Jeg bor ude på landet, hvilket betyder at der er til tider er langt mellem husene og marker over det hele. En dag da min mor og jeg kørte hjem fra at handle, kørte vi ind på en smal landevej, med marker på begge sider af vejen. Det var en gråvejrsdag og det blæste kraftigt. Efter at have kørt lidt, kom vi til en mark på højre hånd som var fyldt med fugle. Det i sig selv er ikke så underligt et syn da man tit ser fugle samle sig, hvis marken lige er blevet plovet igennem. Men det underlige ved dette syn var at alle, og jeg mener alle, fugle vendte i samme retning. I retning af vores by. I retning af vores hus. Jeg kunne mærke gåsehuden komme frem på min arm da jeg kom i tanke om filmen. Da vi kom hjem grinte min mor og jeg bare af det, men det er og bliver stadig en af de mest creepy oplevelser i mit liv.
– Julie Søndergaard, 18 år.
Hejsa Julie 🙂
Det er bare så skønt, at du er trofast Kultur For Unge-læser, men endnu bedre er det, at dine forældre har fået dig til at se Hitchcock.
Jeg er vokset op med hans gysere, ligesom dine forældre, og jeg synes netop de er det, man kalder psykologiske gysere. Jeg tror, det er den slags, du er til, for det er jeg, og jeg holder nemlig heller ikke af splatter-gysere eller zombiefilm.
Hvis IKKE du har set “An unlocked window” af Hitchcock fra 1965, så smider jeg altså lige linket til den her. Det går i folkemunde som én af hans allerbedste korte historier.
https://www.youtube.com/watch?v=W7P-Psa8r8U
Men se den nu en mørk, mørk aften, og hvis du har lyst, vil jeg altid blive superglad for at høre, hvad du syntes om den. Ellers er der nemlig ikke så mange psykologiske gysere. Du kan prøve Rosemarys baby fra 1968, som din mor sikkert også kender. Det er også ret gusten
http://www.imdb.com/title/tt0063522/
Den findes i al fald på Amerikansk Netflix. (som alle jo kan tage nu om dage, hvis de har netflix)
Efter at have læst din mail, har jeg virkelig tænkt over, om vi skulle gøre lidt mere ud af gyserne på Kultur For Unge. Og netop de psykologiske, der får een til at gnave neglene helt ned og ødelægge sofapuderne. 😛
Mange hilsner Peter
Hej Peter
Jeg kunne altså ikke dy mig, så jeg har allerede været inde og se ‘An unlocked window’, og selvom det ikke var mørkt var den godt nok creepy. Igennem hele filmen sad man med en klam paranoia følelse og det grin; AD. Slutningen var lidt fesen, men ud over det var det en super god gyser!
Det kunne være super fedt at lægge noget mere vægt på gyserne, da jeg synes at det er en super fed genre bog literæret og på skærmen! 🙂
– Julie
Haha eeeej, Julie. Så du den NU, hvor det stadig er lyst 😉 Så er det jo klart, den er lidt fesen 🙂 Well, well, jeg må skrive lidt mere om gysere. Hvilke gyserfilm har du på top 3?
🙂 Peter
Hej Peter
Undskyld at jeg først svarer dig nu, men har haft en travl weekend og en mundtlig dansk eksamen 🙂
Grunden til at jeg fandt slutningen fesen, var at jeg efter at have set Psycho, lidt kunne forudsige de sidste minutter.
Jeg har ikke en top tre, men en af de gyserfilm, der har skræmt mig mest, er helt sikkert ‘Stephen Kings – IT’. Jeg siger dig at Pennywise er grunden bag min skræk for klovne, AD! 😀
Det startede en nat, da jeg langsomt sov, trygt og roligt. Jeg troede bare jeg skulle sove, lukke mine øjne, og slå dem op igen næste morgen. Men så skete det, at jeg befandt mig i en et hus, jeg genkendte. Jeg var der engang, men det var for længe siden. Jeg Befandt mig i en gang, jeg kunne huske. Gangen havde gule,nedslidte vægge, og det var de stadig. Gangen var lillem og den var meget skræmmende. Pludselig havde jeg bare mega meget lyst til at åbne døren til badeværelset – Jeg vidste ikke hvorfor.Det var badeværelset, der var mest skræmmende for mig, dengang. Jeg åbnede døren, og der var mørkt. Rigtig meget mørkt! Jeg klikkede på stikkontakten, og det uhyggelige lys dukkede op, og pigen der hængte sig, i bruseren også. Mit hjerte gik i chok, og jeg vidste ikke hvordan jeg skulle reagere. Den hængte pige, have brunt hår, og hendes arme, og ben, lå i nogle underlige forvirrede vinkler, der skræmte mig helt ned. Jeg kunne ikke se hendes ansigt, men jeg kunne se rebet om hendes hals. Jeg var bange. Lyset begyndte at svigte, og pigen, begyndte langsomt at vugge frem og tilbage, som en vind, i luften. Jeg skreg – og så vågnede jeg. Mit værelse var normalt, og mørkt som det plejede. Mit hjerte bankede, jeg sved, mine arme og ben rystede voldsomt. Jeg kunne kun lukke øjnene, men når jeg gjorde det,så jeg pigen, hængt i badeværelset. Det skræmte mig. Og resten af natten kunne jeg ikke sove, for hjertet bankede voldsomt. Men det holdt selvfølgelig op, da jeg igen vågnede næste morgen. Men det værste ved drømmen var; at den var så virkelig. Huset jeg befandt mig i, kendte jeg godt. Det var en lille gårdhus, jeg plejede at besøge for nogle år siden, og pigen … jeg vidste slet ikke hvad, det med pigen gik ud på? Men på en måde, var det som om jeg genkendte hende, ligesom jeg genkendte huset; som om jeg har mødt hende før.
Det var godt, at det bare var et mareridt, for jeg vidste ikke, hvad jeg skule gøre, hvis alt det var virkelighed.
Eldin, Garanovic, 13 år.
Hej Eldin 🙂
Tak for et super scary nightmare 🙂 Lige der med arme og ben i forvredne stillinger og hun vuggede fra side til side, var jeg creeped.
Det bedste ved et mareridt er, at det ofte kan dukke op igen i præcis samme form. 😉
Mange hilsner Peter
Jeg og min familie har ofte oplevet underlige og uforklarlige ting! Men jeg vil fortælle om den episode der har skræmt mig mest. Det er ca. 12 år siden, og vi boede dengang ude på landet. Jeg var sammen med mine to ældre søskende, og en veninde af min søster. Allerede dengang havde vi oplevet en masse underlige ting, og vi ville derfor lige lege med ilden, og opsøge flere uforklarlige ting. Vi tog derfor først ud til en kirke, det skal lige siges at det var en mørk vinteraften, og der skete absolut ingenting. Vi gik derfor videre til en mark lidt længere henne. Vi stod i lidt tid, hvor vi bare stod og snakkede, indtil vi fik øje på en traktor i det fjerne. Vi tænkte ikke videre over det, før den kom nærmere, og min søster siger, at der ikke er nogen der kører den! Den kørte langsomt, men efterhånden som den kom nærmere, var det tydeligt at se, at der ikke var nogen chauffør. Pludselig begyndte den at dreje, og vi kunne ikke finde en logisk forklaring på det, uanset hvor meget vi prøvede. Vi blev så bange at vi bare endte med at løbe hjem. Det er en oplevelse jeg ALDRIG glemmer!
Sanne 18 år.
Hej Sanne 🙂
Tak for en virkelig scary historie! Kan lige se det for mig. Og se JER for mig 🙂 Skønt her på fredag d. 13.
Mange hilsner Peter, Kultur For Unge
Konkurrence tilmeldning 🙂
Navn: Annika Hansen
Alder: 21
Det var engang for længe siden da jeg var 12 år ca. Min veninde og jeg var nede på denne indelukkede græsplæne. En bakket græsplæne med store og bred buske, hele vejen rundt omkring. Inde i disse buske, som var tæt bygget, kunne man dog alligevel få plads til en lille hule og det havde vi gjort. Og selvfølgelig sad vi og hyggede os rigtigt meget og havde endda taget tegne papir med og vi sad og tegnede, min veninde tegnede en slags satyr (halv ged og halv menneske) som spillede på en panfløjte. hun begyndte at fortælle historien bag tegningen, om den onde satyr som lullede små børn med sig, ved at spille en melodi på sin panfløjte. OG i dette samme som hun havde sagt det kunne vi begge 2 høre nogen eller noget spille en melodi omkring os, og vi blev mega bange, fordi vi kunne slet ikke finde nogle mennesker som spillede den, så vi besluttede os for at tage hjem, men hele vejen hjem hørte vi begge 2 den samme melodi blive spillet igen og igen. Det stod på i en uges tid hvor vi kunne høre melodien.
Dette er en sand historie bygget op af 2 små pigers virkelig kreative og over entusiastiske fantasi, som skræmte os rimelig meget 😉
Held og lykke 😀
Oh wauh, det er godt nok en skræmmende historie, Annika. 🙂 Je g kan godt huske det med, at ens fantasi på mange måder var ens værste fjende. ‘Hørte jeg det nu eller gjorde jeg ikke?’ Du er virkelig dygtig til at fortælle. Jeg sad og smilede i stor begejstring og forventning undervejs for, hvad det her skulle lede til.
Mange hilsner Peter, Kultur For Unge
Jeg har igennem årene set og læst mange gysere, men jeg må sige at Stephen Kings gysere rammer mig lige i sjælen. Lettere psykotiske skal de være, for virkelig at få hårene til at rejse sig, men oplevelsen er ubeskrivelig.
Dog kan gysere hverken på lærredet eller i siderne, hamle op med virkelige hendelser.
Jeg vil fortælle en historie fra min barndom der ligger så langt tilbage, at jeg dårligt kan huske hvad der skete.
Jeg er vokset på i stor trelænget renoveret bondegård, der blev bygget engang 1920’erne.
Da jeg var omkring 6 år gammel, havde min far endnu ikke renoveret gråden, så vi boede i et af længerne i gården, mens de to resterende var ruiner, der i 1900-tallet var brugt til at holde dyr.
En aften hørte jeg loftet knage over min seng, men tænkte ikke videre over det, for der var ikke noget oppe på det loft. Kun julekassen med vores julepynt, og halmballer. I en uge hørte jeg samme knirken, og til sidst besluttede jeg mig for at gå op på loftet om aftenen for at finde grunden til lyden.
For at komme op på loftet, skulle jeg ind i en af de ubeboede længer, hvor jeg gik igennem de lange rækker af tomme båse til køer. Skræmmende i sig selv, men jeg blev mere og mere skræmt , to tættere jeg kom på loftet.
Jeg klatrede op af trappen, åbnede døren til loftet… Men der var ingenting. Det kunne ikke passe, så jeg brugte omkring 30 minutter til at gemmensøge loftet, men uden held, så jeg gik ned i seng igen. Efter denne aften hørte jeg ikke lyden igen i mange år.
Årene gik og gården blev renoveret. Jeg fik værelse samme sted, som jeg havde før, men nu i nye omgivelser.
Da jeg var 14 år, hørte jeg igen samme lyd. Jeg blev selvfølgelig skræmt, men lod som ingenting. Men da jeg hørte lyden igen de to efterfølgende aftener, besluttede jeg mig nu for at tage turen op på loftet igen.
Omgivelserne havde ændret sig, men frygten var tilbage. Jeg kom op på loftet og der var Inter. IGEN!
Siden den dag har jeg ikke hørt lyden igen, og håber aldrig det sker.
Hej Maria 🙂
Tusind tak for din beretning. Jeg elsker simpelthen de her fortællinger fra det virkelig liv. Vi mangler kun pejsen, vi kan samles om og fortælle de her ting for hinanden in real life.
Mange hilsner Peter, KFU
For ca. et halvt år siden var jeg på weekend-tur med mine forældre og min lillebror. Vi tog til Malmö og skulle bo på et hotel, og ellers skulle vi bare kigge i butikker og hygge os. En eftermiddag, hvor vi hvilede ud, efter vi var havde været ude at gå, besluttede min lillebror og jeg, at vi ville “udforske” hotellet. Egentligt kedede vi os bare, og så kunne vi ligeså godt kigge os omkring. Vi gik, på strømpesokker, ud på gangen og begyndte derefter bare at gå rundt på må og få. Vi drejer så ned af en gang og ender foran elevatoren. En af os får den idé, at vi kan køre op til toppen, og vi stiger alene ind i elevatoren. Jeg trykker på knappen, der skal køre os op på 5.sal, og elevatoren sætter igang.
Lige pludselig giver det et ryk i elevatoren, den stopper, og der bliver kulsort. Min lillebror flyver ind til mig, og jeg prøver at berolige ham, selvom jeg også selv kan mærke panikken banke i mit bryst. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, for elevatoren er stoppet mellem to etager, og jeg kan ikke se knapperne, hvor man jo ellers kan ringe om hjælp og den slags.
Heldigvis sætter elevatoren igang igen og begynder at køre ned. Min lillebror og jeg flyver ud af elevatoren og løber bogstaveligt talt tilbage til mine forældre.
Det var nu en underlig oplevelse, især fordi vi ikke engang kom op på etage nr.5…
– Men bare rolig, jeg har kørt i elevator siden 😉
Hejsa Anna 🙂
Tak for at du havde lyst til at dele en helt igennem nervepirrende historie. Jeg tror, der er mange af os, der lider lidt af klaustrofobi, og når det så kombineres med mørke og tanken om noget okkult, så bliver det næsten ikke værre. Elevatorer er helt klar ret højt på listen over de steder, der er mest uhyggelige. Tak endnu engang.
Mange hilsner Peter, Kultur For Unge
Normalt holder jeg mig langt fra de der klamme, splatter gyserfilm, men psykologiske thrillere kan jeg dog ikke helt holde mig fra, så det kunne da helt sikkert være fedt med disse 3 bøger 😉
Da jeg er lidt af en kylling, er det ikke de uhyggelige historier, jeg har flest af, men dog har jeg ikke kunne undgå de uhyggelige oplevelser helt, så her kommer én af dem:
Jeg var hjemme hos min veninde, og de viste ‘Titanic’ i fjernsynet, så den skulle vi da helt klart se. Min veninde fortalte, at hun godt kunne lide filmen, men hun synes dog, at den var lidt uhyggelig – de gange hun havde set den, havde hun efterfølgende hørt melodien til Celine Dion’s ‘My Heart Will Go On’ spille, hver gang hun hørte lyden af rindende vand. Jeg synes, hendes historie var skide skæg, og jeg kunne simpelthen ikke lade være med at grine af hende… men det skulle jeg nok aldrig have gjort.
Filmen gik i gang og i takt med, at det blev mørkere og mørkere udenfor, blev der også mørkere og mørkere på min venindes værelse, hvor den eneste lyskilde var fjernsynet. Jeg krummede mig mere og mere sammen jo længere ind i filmen vi kom, for jeg kunne alligevel ikke lade være med at tænke på det, som min veninde havde fortalt.
Da filmen var slut, skulle jeg lige en tur på toilettet, og da jeg skulle vaske mine hænder, skete det mest uhyggelige. Melodien til ‘My Heart Will Go On’ begyndte at spille… det var som om, at den kom ud ad vandhanen sammen med det meget kolde vand. Jeg begyndte straks at tænke på scenen, hvor Rose og Jack ligger i vandet, og pludselig var det som om, at jeg kunne høre lyden af et skib fra toilettet. Jeg turde simpelthen ikke gå hen og kigge, for hvad nu, hvis Titanic pludselig kom til syne?
Jeg fik gåsehud over det hele og var helt ude af mig selv. Hurtigt fik jeg vasket mine hænder og kom tilbage til min veninde. Jeg fortalte hende, hvad jeg lige havde oplevet på toilettet, og efterfølgende sad vi bare og kiggede på hinanden – måske jeg ikke skulle have grinet af hende?
Oplevelsen ændrede i hvert fald mit syn på filmen, og hver gang jeg ser et klip fra den, eller hører ‘My Heart Will Go On’, kan jeg ikke lade være med at tænke på den meget uhyggelige oplevelse…
-Kathrine Jensen, 17 år
Mange tak for den historie, Kathrine. Den er virkelig unik! 🙂 Jeg kan godt lide de fine antydninger i psykologiske gys. Mange hilsner Peter
Jeg er vild med lidt uhygge, så “Cykose” serien ville helt sikkert være noget for mig, der læser rigtig meget, bare ikke så meget inden for gyser genren, men det skal 100% prøves 🙂
Min uhyggelige oplevelse skete den dag min oldemor dødede….
Min oldemor lå på hospitalet, vi vidste godt at hun nok ikke ville leve så forfærdeligt meget længere. Da vi om aftenen sad og spiste var der meget stille, så jeg brød tavsheden og sagde “Hvor er vi dog stille”. Og lige efter det ringede min farmor og sagde, at min oldemor var død.
Det var en mærkelig oplevelse at jeg sagde det da hun døde…
Det er flere år siden det skete, men her hjemme snakker vi stadig om det!
Katrine Svane
14 år
Skræmmende historie, Katrine. De der oplevelser, hvor hele familien deltager, synes jeg er ekstra uhyggelige, for så kan alle jo bekræfte hinanden i, at den var god nok. Det skete! 🙂 Tak for den. Godt, du lige huskede at sætte din alder på, for det er nemlig et krav for at deltage i lodtrækningen. Mange hilsner Peter
Yay, jeg kan vist lige nå at være med 😀
Jeg er selv en ivrig læser, dog ikke så meget indenfor gysergenren, da jeg – ligesom Kathrine Jensen – ikke bryder mig specielt om splattere, hvilke jeg af en eller anden grund altid får fat i :-s
Min uhyggelige oplevelse skete for et års tid siden. Jeg lå på min seng og var ved at læse Ondskabens Øjne af Thomas Harris (spændende og kan klart anbefales!) Det var en eftermiddag, hvor jeg var alene hjemme, og jeg var rigtig suget ind i bogens univers, da jeg pludselig hørte en knirken. Så lød der et klik, og mit dørhåndtag blev langsomt skubbet ned, centimeter for centimeter. Jeg var lammet og lå bare på min seng med mit hjerte helt oppe i halsen, mens billeder af seriemordere og psykopater fløj igennem mit hoved. Jeg prøvede fanatisk at finde ud af, hvad jeg kunne bruge som våben, da dørhåndtaget pludselig blev sluppet igen, og jeg hørte langsomme, slæbende fødder fjerne sig fra mit værelse.
Med en puls, der hamrede værre end et trykluftsbor, besluttede jeg mig for at snige mig ud af huset og ringe efter hjælp (vi bor langt ude på landet), men da jeg kom ud i bryggerset, stod der en skikkelse ved vasken. Jeg skreg højt af forskrækkelse og var ved at dø indeni, men så vendte personen sig brat om. Det var selvfølgelig min åndsvage storebror, der havde fået tidligere fri end normalt, men så koncentreret om min bog, som jeg havde været, havde jeg ikke hørt ham komme hjem. Han ville lige sige hej, men havde så ombestemt sig og lod mig være i fred på mit værelse.
Jeg er blevet drillet meget med det, men siden da råber han hej ude fra entreen, hver gang han kommer hjem 😉
-Pauline Hostrup, 15 år.
Hej Pauline 🙂
Lækkert, du lige ville være med og nåede det. Skøn historie. Du er exceptionel til at fortælle.
Mange hilsner Peter, Kultur For Unge
Åh, hvor jeg bare elsker gys! 🙂
Min paranormale historie skete for omkring 4 år siden, men jeg husker det stædig helt klart. Min familie og jeg var flyttet til Fyn, i et hvidt hus. Vi havde nogle rare søde naboer, og huset var dejligt stort. Der var to etager, så mig og mine 2 søstre fik lov til at få værelserne der var på øverste etage. Vi fik pakket ud og gjort de ting i stand, som skulle gøres i stand. Om natten ca. 1 en uge efter at vi havde flyttet ind, kom min tvilling søster ind på mit værelse, og var helt ude af den. Hun sagde at hun havde set et spøgelse, og jeg troede selvfølgeligt ikke på hende. (Vi var ca. 11 dengang)
Hun fik selvfølgeligt lov til at sove inde hos mig. Da jeg var tæt på at falde i søvn, vækkede min søster mig og sagde at spøgelset igen var der. Min hjerte hamrede, og jeg kiggede mod døren, jeg så en hvid, utydelig skygge. Jeg blev super bange, min stemme rystede da jeg prøvede at berolige min søster. Jeg lod som om der ikke var noget, men det var svært. Jeg tændte alle de lys, som jeg havde. Næste dag fortalte vi det til vores mor, som selvfølgeligt heller ikke troede på det…
Vi flyttede ca. 1 måned efter.
-Mellanie Nielsen – 15 år.
Tak, Mellanie, for din historie. Nu begynder det at blive virkelig uhyggeligt, synes jeg. Melder historien noget om, hvorfor I kun boede der så kort tid? Var det på grund af episoder i huset? Mange hilsner Peter
Grunden til at vi flyttede var nok fordi, at min mor fik nyt arbejde, men både mig og min søster ville ikke bo der. Vi blev også fortalt af indehaveren at der engang havde boet et slagter, som døde nogle år inden vi flyttede ind 🙂
Der var et super hyggeligt sted om natten, men super dejligt om dagen 😀
Okay 🙂 Det lyder faktisk rigtig creepy. Jeg lytter faktisk til et podcast, hvor en gut, der hedder Lex Wahl læser lytternes historier op med virkelig spøgelseshistorier, og de minder rigtig meget om den her, du fortæller. Det er nemlig smadder uhyggeligt, fordi det er så realistisk. Det foregår selvfølgelig på amerikansk, men hvis du godt kan lide engelsk og spøgelseshistorier (?) fra det virkelig liv, så kan det klart anbefales. Jeg har lyttet til det i 6 år nu. Bliver aldrig træt af det.
Det hedder Anything Ghost Show, og det er gratis at download podcastene: http://anythingghost.libsyn.com/
Tak for dit svar. 🙂 Peter