`The Gods themselves´: I år 2100 opfinder Hallam elektronpumpen, en billig, ufarlig og utømmelig kilde til energi. Den virker ved at bytte atomer med et andet univers. Hallam bliver en stor helt blandt folket, men … Er det overhovedet ham, der har opfundet den, og er elektronpumpen så uskyldig? Det er i hvert fald spørgsmål, som en lille modstandsgruppe stiller. `The Gods themselves´ rammer lige i sci-fi hjertet, men den til tider hardcore naturvidenskab kan godt afskrække, eller er det i virkeligheden et problem?

Af Søren, 17 år

Titel:

‘The Gods themselves’

Forfatter:

Isaac Asimov

Sider:

269

Udkom første gang:

1972

Forlag:

Galaxy science fiction

Pris:

£8,99 (81,23 kr)
Paperback

Feelings Thermometer:






I år 2100 opfinder Frederick Hallam elektronpumpen. Elektronpumpen er en evighedsmaskine, der virker ved at bytte atomer mellem to universer. Elektronpumpen gør livet meget lettere for hele befolkningen. Hallam opnår stor folkekærlighed, og er der nogen der trodser ham, så kan de se sig selv fritaget fra nogen som helst fremtid.

Lamont, en ung forsker, har dog fundet ud af at det hele er fup. Han laver en undergrundsmodstandsgruppe sammen med sprogforskeren Bronowski. Bronowski skal prøve at oversætte de ord, der er kommet til dem fra det andet univers og med tiden sende nogle beskeder om at stoppe pumpen tilbage igennem elektronpumpen. Lamont prøver samtidig at få nogle højtstående folk til at forstå, at elektronpumpen er farlig. Han har nemlig fundet ud af, at den med tiden vil gøre solen til en supernova. Har Lamont fat i noget, eller vil han bare have Hallam ned med nakken?

Samtidig i para-universet har de desperat brug for positronpumpen (deres navn for elektronpumpen). Deres sol er nemlig ved at dø ud, og solen er deres mad. Dua har dog indset konsekvenserne for det andet univers og har på sinde at stoppe pumpen. Hvad hun ikke ved er, at det faktisk er hende, der har skabt den, eller rettere sagt, hendes triade. En triade er en sammensætning af en emotionel (Dua), en rationel (Odeen) og en forælder (Tritt). Triaden er meget speciel, da de alle opfører sig ud over det sædvanlige for deres køn. Når en triade sammensmelter (sammensmeltning er deres ord for sex) bliver de midlertidigt (og ved deres sidste sammensmeltning er det permanent) til en “hård”, dem som underviser de rationelle. Og deres triade bliver til Estwald, ham der opfinder positronpumpen. Hvad gør de nu? Skal de stoppe pumpen for det andet univers, eller skal de redde sig selv?

Tilbage på månen i vores univers, har Denison, ham der burde have æren for elektronpumpen, fundet ud af at skabe deres egen pumpe og endda en, der ikke vil destruere nogen af de to universer. Han får lavet maskinen og laver en rapport over den, som skal sendes til jorden. Får Hallam nallerne i rapporten, og ødelægger den for at opretholde sit eget ry, eller bliver Denison, den der redder jorden?

En komplet historie

Bogen er en paperback, den har en spændende forside, der kun inviterer folk indenfor og som reflekterer fint til dens genre: Hard sci-fi. Og man er da heller ikke i tvivl om, at den har fået en masse priser, når man kigger på forsiden.

Isaac Asimov er meget læst, og det skinner igennem i hans bøger. Han er ph.d. i biokemi, men ved samtidig rigtig meget om fysik, matematik og tja … Han er generelt en hardcore videnskabsnørd, og det kan jeg kun elske ham for. Det skal derfor også siges, at når han virkelig nørder ud i bøgerne, så er det med at holde tungen lige i munden. Man skal op på universitetsniveau for at kunne følge med, eller som mig, læse rigtig mange videnskabelige artikler.

Bogen er delt i tre, som nok ses ud af resumeet, og alle tre afsnit er så heltstøbte, at de ikke kunne undvære et eneste ord (jeg undskylder for klicheen). Man ser handlingen udspille sig fra tre sider, og det giver en dybde i historien, der er helt unik. Man får en dybere forståelse af historien, og man sidder tilbage med en mere fuldstændig oplevelse, når man har læst den færdig, end man får med så mange andre bøger.

De tre hovedpersoner Lamont, Denison og Dua er tre sider af samme mønt (I forstår, hvad jeg mener ;), de har alle indset de fatale konsekvenser af pumpen og forsøger at få den stoppet trods den massive modstand. De er alle tre ødelagte på hver deres måde, og det er en kamp for dem overhovedet at få nogen til at høre på, hvad de siger. Man mister troen på, at de kan klare det, men de er stærke på deres egne måder. Bogen er dog fyldt med meget andet end videnskab og er til tider utrolig sørgelig at læse.

En produktiv herre

Isaac Asimov har skrevet over 400 bøger, og et hav af bøger om populærvidenskab, men han har også skrevet bøger indenfor fantasy- og mysteriegenren. `The Gods themselves´ findes så vidt jeg kan se ikke på dansk. Men sproget er, udover de mange naturvidenskabelige begreber, ikke særlig svært at læse på engelsk. Og man skal være indstillet på at læse engelsk, hvis man vil tage fat på Isaac Asimovs værker, for der er praktisk talt ingen af hans bøger, der er oversat. Jeg kunne kun finde to oversættelser, og det var endda ikke af nogen af hans mest populære romaner.

Konklusion/vurdering

`The Gods themselves´ er en rigtig god bog, der for mig kommer helt op på podiepladserne, når jeg tænker på mine yndlingsbøger. Bogen er komplet og indeholder alt, hvad jeg kunne ønske af en bog. Det eneste jeg ville kunne kritisere den for er, at man ikke kan lave noget kort resume over bogen ;).

Er du lidt af en videnskabsnørd, der mangler en bog som passer til din nysgerrighed? Så er denne bog noget for dig!

Uddrag af `The Gods themselves´

“No good!” said Lamont, sharply. “I didn’t get anywhere.” He had a brooding look about him that went with his deep-set eyes and the slight asymmetry of his long chin. There was a brooding look about him at the best of times, and this was not the best of times. His second formal interview with Hallam had been a greater fiasco than the first.
“Don’t be dramatic,” said Myron Bronowski, placidly. “You didn’t expect to. You told me that.” He was tossing peanuts into the air and catching them in his plump-lipped mouth as they came down. He never missed. He was not very tall, not very thin.
“That doesn’t make it pleasant. But you’re right, it doesn’t matter. There are other things I can do and intend to do and, besides that, I depend on you. If you could only find out – ”
“Don’t finish, Pete. I’ve heard it all before. All I have to do is decipher the thinking of a non-human intelligence.”
“A better-than-human intelligence. Those creatures from the para-Universe are trying to make themselves understood.”
“That may be,” sighed Bronowski, “but they’re trying to do it through my intelligence, which is better than human I sometimes think, but not much. Sometimes, in the dark of the night, I lie awake and wonder if different intelligences can communicate at all; or, if I’ve had a particularly bad day, whether the phrase ‘different intelligences’ has meaning at all.”
“It does,” said Lamont savagely, his hands clearly balling into fists within his lab coat pockets. “It means Hallam and me. It means that fool-hero, Dr. Frederick Hallam and me. We’re different intelligences because when I talk to him he doesn’t understand. His idiot face gets redder and his eyes bulge and his ears block. I’d say his mind stops functioning, but I lack the proof of any other state from which it might stop.”
Bronowski murmured, “What a way to speak of the Father of the Electron Pump.”
“That’s it. Reputed Father of the Electron Pump. A bastard birth, if ever there was one. His contribution was least in substance. I know.”
“I know, too. You’ve told me often,” and Bronowski tossed another peanut into the air. He didn’t miss.