‘The Lying Game’: Efter meget lang tids venten kunne jeg endelig komme tilbage til Emmas liv med mysterier, intriger, kærlighed og ikke mindst hendes søgen efter sin søsters morder. Der er ingen tvivl om, at ’The Lying Game’ bøgerne er mine absolut yndlingsbøger, og det bekræfter Sara Shepard for mig gang på gang.

Af Natacha, 17 år

Titel:

’Cross My Heart, Hope To Die’ (The Lying Game #5)

Forfatter:

Sara Shepard

Sider:

332

Udkom:

5. februar 2013

Forlag:

Harper Teen

Pris:

£5,99
Paperback

Følelsesbarometer







(SPOILER! Bøgerne i ‘Lying Game’-serien udgør en sammenhængende historie. Hvis du ikke har læst de forrige bøger, spolerer du handlingen, hvis du læser videre!)

Emma fortsætter med at lede efter Suttons morder. Det sidste Emma fandt ud af, var, at Sutton mødtes med sin far ved Sabino Canyons selv samme sted, hvor Sutton døde. Han fortalte, at han i virkeligheden var hendes biologiske morfar og at Lauren var hendes moster.

Emma prøver derfor at komme tættere på sandheden om Suttons død, men jo tættere hun kommer på sandheden, jo tættere kommer hun på deres biologiske mor Becky. Da Becky kommer til byen, er Emma nødt til at lede efter svar; Var Becky den sidste, der så Sutton i live? Og kunne Becky finde på at dræbe sin egen datter?

Søskendekærligheden bliver tydeligere

‘Cross My Heart Hope To Die’ er femte bog i serien, hvilket vil sige, at der er en bog tilbage, hvor det hele skal afsluttes og give mening. Gennem de første fire bøger er Emma ikke kommet meget tættere på svar på, hvem der har slået Sutton ihjel.

Emma leder videre og i ‘Cross My Heart Hope To Die’, giver hun virkelig udtryk for, at hun vil finde Suttons morder. Emma vil ikke give op, da hun vil være sammen med sin familie som Emma og ikke som Sutton.

Jeg blev selv meget rørt over situationen, for selvom Sutton og Emma aldrig har mødt hinanden, giver de begge udtryk for, at de kun vil det bedste for hinanden. Det kender jeg selv med min egen søster, vi kan ikke altid enes, men vi ønsker da det bedste for hinanden alligevel.

Engelske vendinger og ikke egne danske formuleringer

‘Cross My Heart Hope To Die’ er den første bog i serien, som jeg læser på engelsk. Jeg kunne kun gang på gang ærgre mig over, at jeg ikke også havde læst de forrige på engelsk.

Det er så mange ting, der er federe på engelsk. Jeg vidste blandt andet, at det, der stod, var det, Sara Shepard selv havde siddet og skrevet og ikke noget, som en eller anden havde oversat. Der var flere ord og vendinger, der var anderledes. Herunder var der deres leg, der på dansk hedder ”Til kanten” men på engelsk hedder ”Lying game”.

Det tager selvfølgelig lidt længere tid at læse en bog på engelsk, men sproget var forholdsvis let læseligt, og der var ikke et tidspunkt, hvor jeg måtte stoppe og undersøge, hvad det bestemte ord betød.

Aldrig har jeg være så overrasket

Jeg har aldrig været så overrasket over en ’Lying Game’ bog, som jeg var ved den her slutningen. Da jeg læste de sidste linjer, sad jeg tilbage med et meget overrasket udtryk og en følelse af ”Hvad gik det ud på? Hvorfor skulle det ske?”

Jeg glæder mig helt ekstremt til den sidste bog, det bliver den mest spændende, og jeg glæder mig til at finde ud af, hvad der egentlig skete den nat Sutton døde. Selv bliver jeg mere og mere i tvivl, og lige nu er jeg på ligeså bar bund som Emma og Sutton.

Uddrag af ’Cross My Heart, Hope To Die’

Sutton’s Volvo was at the far end of the parking lot, but Emma spied the note folded under her windshield wiper immediately. Her heart seized in her chest. She ran for the note and snatched it of the glass. The muscles in Ethan’s face were taut as she unfolded the note.
“Oh my God.” Emma gasped, looking around the empty desert. The message was in the same familiar handwriting that had greeted her on her first morning in Tucson, the same scrawl that had announced her sister was dead, and she had to play along or she’d be next.
You should thank me. Before you came here you had nothing. Now you have everything you want. Just don’t slip up. Sutton thought she could have everything she wanted, too.
For once, Emma and I were thinking the exact same thing: Those footsteps by the church had been real. My killer was still watching Emma’s every move.