’Eleanor & Park’: Det er sommer og året er 1986. En ny, rødhåret pige med tøj, der slet ikke matcher, stiger på skolebussen. Meget modvilligt lader drengen med tegneserierne og høretelefonerne hende sætte sig ved siden af ham. Sådan mødes Eleanor og Park for første gang. Bogen var fængende, jeg fik lyst til at læse videre, men den greb mig ikke, og jeg følte ikke noget med personerne. Jeg blev efterladt med flere spørgsmål end svar, og jeg fik langt fra den læseroplevelse, jeg havde regnet med. Det gør altså, at jeg kun ender på 2 stjerner ud af 6.

Af Kathrine, 16 år

Titel:

’Eleanor & Park’

Forfatter:

Rainbow Rowell

Sider:

325

Udgivet første gang:

12. april 2012

Forlag:

Orion

Pris:

£7,99 (71,67 kr.)
Paperback

Anmeldereksemplar
venligst tilsendt af:

Politikens Boghal

Følelses-barometer:






Eleanor og Park kommer fra to vidt forskellige familier. Park bor med sin far, mor og lillebror i et hus, hvor hans mor har en skønhedssalon i garagen. Far, mor og to børn – den perfekte familie. Eleanor bor i et hus med sin mor, sine fire mindre søskende og sin mors nye mand, som på ingen måde kan lide hende. Faktisk endte han med at smide Eleanor ud hjemmefra, men nu er hun altså tilbage. Hun har ikke meget kontakt med sin far, som bor med sin nye kone og deres barn. Privatliv er der heller ikke meget af, når man deler værelse med sine søskende, og der ikke er nogen dør ud til toilettet.

Men modsætninger mødes, og det er også tilfældet for Eleanor og Park. Park opdager, at Eleanor læser med over hans skulder, når han til og fra skole sidder og læser sine tegneserier. Musik er også en ting, de begge elsker, og snart låner Eleanor også Parks walkman med hjem sammen med de bånd, han laver til hende.

Dette bliver begyndelsen på et venskab, som langsomt udvikler sig til mere. Men Eleanor tør ikke fortælle om Park hjemme, af frygt for, hvordan hendes stedfar vil reagere. Eleanor og Park holder forholdet hemmeligt for hendes familie, men hvor længe er det muligt?

Svingede bare ikke

’Eleanor & Park’ er fortalt i 3. person med skiftende synsvinkel mellem Eleanor og Park. Ved hvert kapitel eller afsnit står der, om det er Eleanor eller Park, man nu følger. Og det fungerer, at det ikke kun er den ene parts følelser og tanker jeg får, men begges. Men jeg synes, at der bliver brugt for lang tid af bogen på ligegyldige tanker og informationer.

Hvis man endelig skal skrive en bog på 300 sider om to mennesker, der ikke laver andet end at elske hinanden, så må der altså gerne være lidt mere kød på. Der skal være en naturlig balance mellem dialog og tanker, får når der er det, så svinger det. Men ’Eleanor og Park’ svingede bare ikke.

Ligegyldige samtaler om tegneserier og musik

Det er musik og tegneserier, der bringer Eleanor og Park sammen. Det eneste, jeg kender til tegneserier, er de Anders And-blade jeg engang imellem læser, men ellers finder jeg ikke tegneserier interessante. Men det er det, som Eleanor og Park snakker om, og for mig bliver det bare ligegyldige samtaler, netop fordi at tegneserier ikke siger mig noget.

Musik, derimod, elsker jeg, men da bogen foregår i 80’erne bliver der nævnt en masse kunstnere, som jeg aldrig før har hørt om. Igen bliver det altså bare ligegyldig snak for mig, og jeg bider ikke rigtigt mærke i, hvad der egentlig bliver snakket om. Jeg kender ikke sangene, som kommer til at betyde meget for de to unge mennesker, og jeg føler ikke, at jeg får en chance for at sætte mig ind i, hvorfor de betyder så meget for dem.

Andre værdier dengang man ikke havde facebook

Tegneserierne og musikken sagde mig altså ikke noget, men hvad så med personerne? Eleanor og Park, modsætningerne der mødtes. Heller ikke her følte jeg noget. Måske er det fordi, at bogen foregår i 80’erne og personerne har nogen helt andre værdier, end vi har i dag. Eleanor og Park bliver nødt til selv at yde en indsats, hvis de ønsker at have nogen form for kontakt uden for skolen, især fordi at der ikke findes en telefon i Eleanors hus. Så de skal altså mødes for at kunne være sammen.

Den fysiske kontakt betyder altså meget, og det kan jeg ikke sætte mig ind i. Jeg kan jo bare lige logge på Facebook fra telefonen, hvis der er én, jeg ønsker at komme i kontakt med. Selvfølgelig er det at tale sammen på Facebook ikke det samme som at tale sammen face-to-face, men jeg tror, at det i dag betyder mindre at være sammen med en anden person, netop fordi at vi jo har Facebook.

Uddrag af ’Eleanor & Park’

He’d stopped trying to bring her back.
She only came back when she felt like it, in dreams and lies and broken-down déjà-vu.
Like, he’d be driving to work, and he’d see a girl with red hair standing on the corner – and he’d swear, for half a choking moment, that it was her.
Then he’d see that the girl’s hair was more blond than red.
And that she was holding a cigarette … And wearing a Sex Pistols T-shirt.
Eleanor hated the Sex Pistols
Eleanor …
Standing behind him until he turned his head. Lying next to him just before he woke up. Making everyone else seem drabber and flatter and never good enough.
Eleanor ruining everything.
Eleanor, gone.
He’d stopped trying to bring her back.

Tom læseoplevelse

Efter at have læst prologen følte jeg, at jeg blev lovet en historie, der kunne sparke benene væk under mig og tage pusten fra mig, men da bogen var slut, følte jeg overhovedet ikke, at dette løfte var blevet holdt. Jeg havde mange tanker om, hvad bogen kunne handle om, men bogen handlede faktisk slet ikke, om nogen af de ting. Undervejs stillede jeg mange spørgsmål til handlingen. Spørgsmål, som stadig er ubesvarede, selvom jeg er færdig med bogen.

For mig blev det altså en tom læseoplevelse. Jeg ville gerne være blevet kastet rundt følelsesmæssigt, som jeg for eksempel gjorde, da jeg læste ’Lovely, Dark and Deep’ af Amy McNamara, for i mine øjne er en bog rigtig god, når jeg bliver det. Desværre skete det bare ikke med ‘Eleanor & Park’