Disneys Aladdin: Vi har denne gang bedt Andrea på 12 år om at anmelde den anden film i Aladdin-trilogien: “Jafar vender tilbage”.

AF ANDREA, 12 ÅR

Aladdin er som altid ude og stjæle guld og brillanter fra de onde, og det lykkedes ham selvfølgelig at stjæle det og give det til de fattige. Derhjemme på paladset venter Jasmin spændt, for hendes far, sultanen, vil meddele Aladdin at han skal være sultanens storvesir. Samme dag kommer ånden Genie hjem fra en tur rundt om jorden.

En overraskelse

Men hvad ingen af dem ved er, at papegøjen Jago er vendt tilbage til Agrabah med ånden Jafar. Jago finder ud af at han ikke længere vil være Jafar´s slave, og smider derfor hans lampe i en dyb brønd. Derefter tager han tilbage til Aladdin – men der er han alt andet en ventet. Samtidig har de onde mænd som Aladdin stjal fra, fået fat i lampen med Jafar, og da både mændenes anfører og Jafar er interesseret i at få fat i Aladdin og gøre det af med ham, bliver de enige om at samarbejde, og de får presset Jago til at lokke Aladdin og Sultanen lige i fælden. Og så sker der ting og sager …

“I starten troede at jeg havde set filmen før, men jo længere jeg kom ind i filmen, jo mere ændrede jeg min mening. Jeg syntes at det er en god blanding fra nogle af de andre Aladdin film.”

Om filmen

Filmen er nummer to i serien om Aladdin, og her har de blandet meget forskelligt i. I starten troede at jeg havde set filmen før, men jo længere jeg kom ind i filmen, jo mere ændrede jeg min mening. Jeg syntes at det er en god blanding fra nogle af de andre Aladdin film. Filmen tager 67 min så den er hverken for lang eller for kort. Den er super godt animeret med masser af fine detaljer som for eksempel rubin-blomsten i starten af filmen. Det er bare så dejligt når der er så små detaljer der virkelig bliver gjort noget ud af. I filmen er der også et par sange, og dem kan man ikke sige noget dårligt om. Det er nogle gode sange og de lyder godt.

Ynglings scener og detaljer

Min yndlingsscene var nok i starten, da Aladdin er ude og stjæle guld og ædelsten, for der er så mange flotte detaljer i, og der sker den ene spændende ting efter den anden. I denne her film er der egentlig ikke noget dårligt i, for det hele er bare så gennemført. Men der er nogle småting som jeg ikke er helt vild med, som for eksempel Jasmin – hun er smuk og synger godt, men hun er bare lidt for sukkersød hele tiden. “Jafar vender tilbage” er nok mest en tegnefilm for de mindre børn.

“Aladdin – Jafar vender tilbage”

• Lyd: Dansk / norsk / engelsk
•Tekst: Dansk / norsk / engelsk

• Spil: Pas på med hvad du ønsker dig
• Disneyleksikon: Ønsker rundt om i verden
• Disney sange