Komedie Med en rolleliste som sjældent set før giver “Valentine’s Day” forventninger. Filmen har kærlighed i lange baner og grin til at bløde det lidt op med. Men kærlighedsfnidderen bliver let sukkersød og med for mange stjerner i store roller kan det være svært at finde hoved og hale i det hele. Hollywood har satset for stort.
| AF METTE BACH, 14 ÅR |  |
Det er årets kærligste dag. Valentine’s Day. I L.A. Californien følger vi forskellige par som på kryds og tværs kender hinanden eller kommer til det. Kommandør Kate Hazeltine (Julia Roberst), blomsterbudet Reed (Ashton Kutcher) og PR agent Kara (Jessica Biel) er blot mange af de personer, som vi følger, og hvis liv bliver forandret på denne ene Valentinsdag. Unge og gamle hjerter knuses og gamle og unge finder eller genfinder kærligheden på denne hjerternes dag.
Valentine’s Day in the Hollywood style
Romantik er der masser af, hvilket også ville have været skuffende hvis der ikke var. ”Valentine’s Day” indeholder den klassiske Hollywood kærlighed, leveret i alle aldre, begge køn og forskellige situationer. Nogle overraskende, andre let gennemskuelige. På mange måde minder ” Valentine’s Day” om så mange andre romantiske komedier. Der er sjove kommentarer, rørende øjeblikke og ulykkeligkærlighed som vi bruger filmen på at finde en løsning på.
Faret vild i stjernevrimlen
“Valentine’s Day” har en rolleliste med flere Hollywood stjerner end jeg tror jeg nogensinde har set før. Men alle stjernerne har en rolle i en historie, og når der er fyldt så mange store navne ind som alle skal have en rolle af betydning bliver der for meget at holde styr på. I starten før de forskellige personer og historier får en forbindelse er det let nok at kende dem fra hinanden, men til sidst bliver det forvirrende og svært at følge med. Der er alt for mange hovedpersoner – eller måske netop ikke rigtig nogen.
Vurdering
Rollelisten gav mig forventninger som filmen desværre ikke levede op til – netop på grund af den imponerende rolleliste. De fleste at skuespillerne gjorde et godt job, men det kolliderede i for meget sukkersød romantik, kendte scener og alt for mange tråde at holde styr på. Men jeg må alligevel erkende at jeg blev revet med i den tid filmen varede og kneb en lille tåre. Havde det ikke været fordi jeg var en smule imponeret af at se den ene store stjerne efter den anden, havde filmen ikke fået så mange stjerner.
Skriv et svar