Interview: Mikael Stanne – Dark Tranquillity

I anledning af Dark Tranquillity’s nye album “We are the void”, har Metalfoto interviewet forsanger Mikael Stanne.

AF ANNA HOLM SØRENSEN

Interview med Mikael Stanne, Dark Tranquillity

– Du var sytten, da du dannede “Dark Tranquillity”. Hvordan fik du det til at fungere med skole, venner, familie og så videre?

Mikael: Vi var lige flyttet til et større hus, så der var massere af plads. Vi havde kendt hinanden siden vi var børn, så vores forældre støttede op om det. Jeg gik i gymnasiet på det tidspunkt. Skolen var okay, og jeg blev der, men jeg brugte mere tid på at tænke på at spille guitar. Lige så snart vi kom hjem fra skole skyndte vi os at øve, og brugte alt vores tid på det. Når man er mellem 15 og 18 udvikler man sig jo meget. Vores venner udviklede sig selvfølgelig og brugte mere tid på andre ting, men vi koncentrerede os om at spille og skrive musik.

– Men, så til nutiden: Tillykke med det nye album! Jeg har hørt en del på det og skal også anmelde det. For mig virker det som om, at I holder jer rimeligt tæt til lyden fra det sidste album. Har jeg ret?

Mikael: Ikke helt. Vi har udviklet en del på lyden – noget er blevet mere brutalt. Men ellers, ja.

– Jeg har læst på flere fora hvordan jeres fans mener, at I er det eneste ”rigtige” gamle melodiske Göteborg-melodeath band tilbage. Disse folk mener, at “In Flames” ikke kan kaldes melodeath længere og “At the Gates” er så godt som dødt. Hvad mener du om det?

Mikael: Det må jeg nok sige. Der er jo selvfølgelig sket meget I tidens løb – “At the Gates” gik jo I opløsning, og “In Flames” har ændret sig meget. Men jeg tænker stadig på os som tre ligeværdige bands. Jeg er desuden rigtig glad for “In Flames” og deres nye musik. Men, det er ikke noget jeg kan være objektiv omkring.

– Hvad så med alle de nyere bands der er ved at få stor popularitet, som lader sig inspirere ekstremt meget af den gamle Göteborg-musik, som jeres?

Mikael: Det er helt utroligt at vide, at der er bands som bliver inspireret af os. Dengang vi lavede bandet regnede vi ikke med at vi ville blive store. Vi var meget inspirerede af bands som “Helloween” og “Kreator”, og vi prøvede selv at lave noget nyt, men jeg havde aldrig troet at der rent faktisk ville være folk som lod sig inspirere af os! Jeg syntes, at rigtig mange af de nyere bands laver rigtig fed musik.

– Hvad med Daniel Antonsson? Det er noget tid siden han kom ind i bandet, men hvordan gik det med ham og jer i studiet?

Mikael: Vi har jo kendt ham I mange år, så han passer rigtig godt ind I bandet. Han har skrevet rigtig meget af det næstsidste nummer.

– Tre af jeres gamle albums blev genudgivede sidste år? Men hvad med jeres tre første albums?

Mikael: Der er faktisk lavet genudgivelser af dem i Amerika, som de så er begyndt at sælge her i Europa. Der er også nogle ekstranumre og covers på. Stort set alle udgaver af vores albums derude er genudgivelser.

– Et sidste spørgsmål; og dette er til min egen kalender: Har I tænkt jer at komme forbi Danmark her til sommer – måske på Roskilde Festival?

Mikael: Jeg har været på Roskilde mange gange. Det er en af mine store drømme at spille der, og det er helt klart på toppen af vores liste, nu hvor vi skal ud og spille til sommer. Jeg vil meget gerne spille der!


DARK TRANQUILLITY – “We Are The Void” (47:48)

1. Shadow In Our Blood (3:46)
2. Dream Oblivion (3:48)
3. The Fatalist (4:32)
4. In My Absence (4:47)
5. The Grandest Accusation (4:55)
6. At The Point Of Ignition (3:52)
7. Her Silent Language (3:33)
8. Arkhangelsk (3:56)
9. I Am The Void (4:00)
10. Surface The Infinite (3:50)
11. Iridium (6:43)

Besætning
Mikael Stanne – vokal
Niklas Sundin – guitar
Martin Henriksson – guitar
Anders Jivarp – trommer
Daniel Antonsson – bas
Martin Brändström – electronics



Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.