Animation (3D): Andrea Hilgart på 12 år har anmeldt Påskens animationsfilm fra Dreamworks “Sådan træner du din drage” – en rigtig positiv oplevelse.

‘Sådan træner du din drage’

Instruktør: Chris Sanders, Dean DeBlois

Genre: Animation

Land: USA

Distributør: United International Pictures

Premieredato: 25. marts 2010

Anmeldt af Andrea Becker Hilgart, 12 år

Filmen handler om en ung viking ved navn Hikke, som bor på en ø som hans far styrer. Hikke drømmer om at blive dragedræber lige som alle de andre vikinger, men da Hikke hverken har evnen eller styrken til det, og kan ikke få sig selv til at gøre en drage fortræd, er han sendt i lære som smed i stedet, og han bliver betragtet som en svækling af alle øens beboere.

Angrebet på “Natteskygge”

Øen bliver ofte angrebet af drager som tager deres mad og bringer stor ødelæggelse med sig. Men en dag under et angreb går Hikke ud for at skyde efter en drage. Han skyder et net af sted ud i mørket, og han rammer en ”Natteskygge”. Den farligste af alle dragerne, og han ser den styrte ned i en skov. Dagen efter går han hen i skoven for at se om natteskyggen stadig skulle lægge der, og det gør den. Men i stedet for at dræbe dragen og bevise over for alle, og ikke mindst Astrid som er den smukkeste og dygtigste af alle dragedræber lærlingene, at han ikke er så ubrugelig, slipper han den sårede drage fri.

Dragen er såret og kan næsten ikke flyve, så den lander bag nogle klipper. Hikke går de efterfølgende dage ned for at se til dragen og det ender med at de bliver gode venner. Hikkes far beslutter at lade Hikke prøve sig som dragedræberlærling, og da ikke han vil skuffe sin far siger han ja.

“Da jeg så traileren til filmen, troede jeg at det var en ren drenge-film, men der tog jeg fejl. Det er en hylende grinagtig film, med sjove kommentarer hele tiden: ”Så bryder ravnerok løs! Ja, i mine underbukser, det var godt jeg tog et ekstra par med.” – var bare én af de morsomme indskydelser.”

En film med budskab

Sådan træner du din drage, har ikke kun en super god historie i sig, men også et godt budskab. I denne film, er det vikingerne der dræber dragerne og ødelægger deres levested og egentlig er det en stor fejltagelse, men i det virkelige liv er det jo menneskerne som dræber dyrene og ødelægger regnskovene, og det skal vi stoppe med, for det går kun ud over os selv. I filmen finder de bare ud af at leve med dragerne, og stoppe med at gøre dem fortræd – det kunne vi også lære noget af.

Gode effekter

Hvis man skal se denne film, så vil jeg klart anbefale alle at se den i 3D. Det er en rigtig fed oplevelse, at man næsten er en del af det univers. Jeg sad og havde det som om at det var mig der red på dragen, så det kildede helt i maven hver gang de fløj ned ad. Dreamworks som har lavet filmen, har virkelig fået fat i alle de gode detaljer som for eksempel da Hikke har sluppet dragen fri, og den kaster sig vredt over ham og da Hikke så går igen, er han så bange så han ikke kan stå på benene, så de bliver så slatne så han vælter. Hele filmen er fantastisk godt lavet og de har fået gode effekter med.

Ikke kun for drenge

Da jeg så traileren til filmen, troede jeg at det var en ren drenge-film, men der tog jeg fejl. Det er en hylende grinagtig film, med sjove kommentarer hele tiden: ”Så bryder ravnerok løs! Ja, i mine underbukser, det var godt jeg tog et ekstra par med.” Var bare en af de morsomme indskydelser. Men det hele var ikke kun morsomme sætninger og sjove scener, for der var både spænding og kærlighed med. En film for både piger og drenge. Filmen er virkelig vellykket og den er hverken kedelig, eller for voldelig, tværtimod en rigtig sød historie om venskab.

– Hvad synes du om “Sådan træner du din drage”?

Mikkel, 18 år, Birkerød

Det er utroligt som folkene fra Dreamworks kan blive ved med at spytte guldkorn ud. ”Sådan træner du din drage” er i sandhed en værdig arvtager til succeserne ”Shrek” og ”Madagascar” og hvad de ellers hedder alle sammen. Historien er original og har et spændende persongalleri, om end der ikke er blevet skabt nogen ny Scrat (egernet fra Ice Age red.). Graffikken er som et altid et kapitel for sig selv, og Dreamworks formår endnu engang at forbløffe med deres tekniske kunnen. Endnu flottere bliver det selvfølgelig når filmen ses i det famøse 3D format, som alle film i dag åbenbart vises i. ”Sådan træner du din drage” en virkelig god film der med garanti vil kunne underholde alle i familien med dens humor men også dybde . Et sikkert hit her i påsken.

Peter, 40 år, København

Skøn animation, hvor jeg virkelig faldt for seje Astrid. Når Hikke flyver rundt på natskygge oppe over skyerne, er der et eller andet helt fortryllende og romantisk, som næsten giver mig tårer i øjnene. Virkelig smukt. Robert Hansens stemme er dog den jeg mindst holder af – den er underlig hæs og bare ikke velegnet til voiceover. En dejlig animation, med en anderledes historie. Vikinger kan man aldrig få for mange af i Danmark. 🙂