TOY STORY: TOY STORY 2 fra 1999 er blevet genudgivet i en specialudgave, som optakt til TOY STORY 3, der får premiere i biograferne til sommmer.
TOY STORY 2 – specialudgaveGenre: Animation
Produktionsår: 1999
Spilletid: 89 minutter
Distributør: Disney
Udgives: 20. april 2010
Anmeldt af Andrea Becker Hilgart, 12 år |
Da Woody vil redde sin ven fra at blive solgt på et loppemarked går det galt, og det ender med at han selv ligger på bordet for ting der skal sælges.
I det samme kommer en ond legetøjssamler forbi og opdager Woody, som er det eneste han mangler i sin ”Woody samling”, og da ikke han må købe ham, kidnapper han den i stedet. Woodys venner Buzz Lightyear, grisen Basse, dinosauren Rex og resten af flokken tager ud på et farefuldt eventyr og gør alt hvad de kan for at finde Woody og få ham bragt tilbage i sikkerhed, men i mellemtiden har Woody fået nye venner og er snart ikke så sikker på om han vil tilbage til sit gamle liv.
Flot animation
Animationen i filmen var super flot. Især legetøjet var rigtig godt lavet og der var så mange små detaljer. For eksempel de små ”dræber aber” var super sjove, da de er fra et spil jeg selv har spillet. Men der er dog et lille minus ved Anders, som er Woody og resten af flokkens ejer, som jeg syntes var knap så godt lavet. Han passede slet ikke ind i alt det andet. Men alt i alt var det rigtig flot lavet og super god animation.
Kedelig i starten
I starten var filmen ret kedelig og jeg sad tit og kiggede på hvor lang tid der var tilbage af den, men lige som en bog blev den mere spændene jo længere man kom ind i den. Grunden til det var, at det var en klar drengefilm, med alt det action. Ellers var det en sød historie om venskab og den mindede en smule om filmen Bolt.
Ekstramateriale
Selve TOY STORY 2 er jo en gammel film fra 1999, men er blevet udgivet med ny ekstramateriale med mere. Der er masser af ekstramateriale, men det er altså slet ikke noget at råbe hurra for. Det var faktisk ret kedeligt. Der var en ting det var sjov at se og det var om de nye figurer som de har lavet til TOY STORY 3. Ellers så var det mest om dem der har været med til at lave filmen, hvornår de startede med at vise interesse for computer animation og hvordan det var at lave filmen.
Andrea Becker Hilgart, 12 år
Skriv et svar