Ungdoms-fotokonkurrence: Er du mellem 15 og 18 år, er du fuldstændig vild med naturen og vild med at fotografere, så har du stadig 14 dage endnu inden deadline på Baltic Sea – Young Wildlife Photographer 2010-konkurrencen. Konkurrence-ledelsen har meddelt Kultur for unge, at kun 1% af deltagerne der har sendt ind indtil videre, er fra Danmark, så der skulle være særdeles gode vindermuligheder i den kategori af konkurrencen der hedder “Natur i Danmark” – det ville da være ærgerligt at lade sådan en god chance gå fra sig – skynd jer at komme ud og skyd i den fine sensommer 🙂
Af Peter Kock Henrichsen
Fotografer dine vilde naturoplevelser, upload dine billeder og deltag i en stor fotokonkurrencen for unge i 9 lande som ligger omkring Østersøen: Finland, Sverige, Danmark, Tyskland, Estland, Letland, Litauen, Polen og Rusland
• Foto-upload åbnede 15. juli 2010.
• Konkurrencen slutter 15 September 2010 kl. 15.
Hovedpræmien er en Nikon spejlreflekskamera-pakke til en værdi af 3,500 € og vinderen fra hver kategori, vil blive inviteret på et cruise til Archipelago Nationalpark i Finland i sommeren 2011 med flyrejse og alt betalt – måske næsten en endnu federe præmie end Nikon kameraet – for hvor fedt må det ikke være at komme på fotosafari med 10 andre unge 15-18-årige fra landede omkring Østersøen. (Arrangørerne skønner værdien til 1000-2000 € pr. deltager)
A) Det Baltiske Hav (Østersøen) og dets folk
B) Naturen i Danmark
C) Naturen set gennem min mobiltelefon
Man har kunnet uploade billeder lige siden 15. juli, og besluttede i første omgang at deadline skulle være i dag, den 1. september. Men, men, men … da der ikke er så mange der har sendt ind, har man rykket deadline yderligere 14. dage frem til onsdag den 15. september 2010 kl. 15. Så du har faktisk en enestående chance for at være med.
Arrangørerne af konkurrencen er Verdensnaturfonden, Foreningen for finske naturfotografer, og det finske spejderkorps.
(Fotos: © Baltic Sea – Young Wildlife Photographer 2010 / Jussi Leppänen)
Skriv et svar