Ungdomsanmeldelse: Sammys store eventyr er en helt ubeskrivelig fantastisk måde at vise hvad 3D faktisk er til for. Det var en rigtig sød historie, men den blev dog lidt for overdrevet til sidst, hvor det gik helt over gevind og blev alt for sukker sødt.
| Anmeldt af Andrea Becker Hilgart, 12 år |  |
Titel:
“Sammys Store Eventyr”
Instruktør:
Ben Stassen
Land:
Belgien
Distributør:
SF Film
Premieredato:
16. september 2010
Den lille ny udklæggede havskildpadde Sammy, har det svært lige fra hans første dag, hvor han hverken kan komme ud i havet eller følge med de andre. Men der går ikke mange timer før han har fået nye venner: den utrolig skønne Sally som desværre forsvinder med flokken før de har nået at lære hinanden at kende og den lidt tumpede og udstødte skildpadde Ray.
De to får hurtigt sat deres venskab i gang, og som årene går, bliver de tættere og tættere. Men både Sammy og Ray savner lidt eventyr og spænding, og beslutter at tage ud og udforske verdenen. Faren lurer bag hver eneste koral, men ingen af dem giver op. De genforenes med gamle venner, de finder nye og i deres iver efter at finde et nyt sted at udforske, går det op for dem, at de hver især har fundet kærligheden.
3D er fantastisk
Sammys store eventyr er en helt ubeskrivelig fantastisk måde at vise hvad 3D faktisk er til for. Lige fra da filmen gik i gang sad jeg med underkæben nede på maven og prøvede at følge med i den helt vildt flotte film, der foregik under havet, med alle de flotte koraler og farvestrålende fisk. Det var en stor og overraskende oplevelse, så jeg vil helt klart anbefale (lige fra starten) at tage ind og se filmen i 3D.
Ikke kun en børnefilm
Jeg må ærligt indrømme at da jeg så traileren til filmen, tænkte jeg at det nok kun var en børnefilm, og jeg var heller ikke den eneste. Hele min klasse havde det på samme måde, og da vi skulle ind og se den sammen, blev det jo nemt at afgøre.
Da filmen var færdig kom mange af os ud, og var alt andet en skuffede. Det har nok også noget at gøre med at vi ikke havde sat forventningerne særlig højt op, men vi var i hvert fald enige om, at vi ikke var blevet tvunget til at se en film for femårige, som vi regnede med var målgruppen, men egentlig syntes jeg at den også egner sig fint til 12, 13 årige, da der også var god humor, spænding og kærlighed blandet i filmen.
Meget romantisk
Selvom kærlighed var det sidste jeg troede var i denne film, var der meget mere af det end jeg havde forventet. Det var en rigtig sød historie med masser af romantiske scener, som da Sammy og Sally har genfundet hinanden og holder i hånd… LUFFEN! Det blev dog lidt for overdrevet til sidst, hvor det gik helt over gevind og blev alt for sukkersødt.
Men det er den perfekte film til at sidde og holde i hånden med en sød fyr, og så har man også noget at koncentrere sig om hvis filmen bliver lidt kedelig nogle gange, hvilket den desværre gør. Hver gang et problem var løst startede et andet, og det blev lidt for meget i længden. Så Sammy egner sig nok bedre til børn i 5-10 års alderen, end den egner sig til dem over.
|
Karen, 12 år, Birkerød |
 |
Jeg synes det var en rigtig god film der levede op til mine forventninger. Der var massere af spænding i, hvilket jeg godt kan lide! Selve historien synes jeg var rigtig god, da den både var sjov, spændende og trist. Jeg kunne specielt godt lide humoren. Der er for eksempel et sted hvor hovedpersonen Sammy er blevet væk fra sin ven Sally. (Det bliver han faktisk hele tiden, hvilket også er ret sjovt, selvom man får lidt ondt af ham.) Så får han endelig øje på hende, på det skib han er endt på, og råber ”Sally”. Men i stedet for at hun hører ham, så begynder alle de andre dyr på skibet også at råbe ”Sally” på hver deres mærkelige måder – ikke lige det Sammy havde planlagt! Og at filmen var i 3D gav den lige det sidste skub frem!|
Redaktøren |  |
Sammy er en virkelig, virkelig flot oplevelsesfilm for de mindste! 3D’en bliver brugt så gennemført, at jeg på et tidspunkt følte jeg sad med søheste på skødet 🙂 og når vi svømmede igennem undersøiske klippekoraller, opdagede jeg, at jeg grinede af fryd. Helt surrealistisk. Jeg sad ved siden af 3 rødder på 5-6 år, og de jublede også og råbte: “Mor, mor, jeg slog hajen væk!”, mens de fægtede med armene i luften. Historien er sød men også ret kedelig, fordi der ikke er voksenhumor i den. Der er til gengæld vildt god musik i, og det er morsomt med en film med flower-power-bevægelsen og Greenpeace der aktivt forsøger at stoppe hvalfangerbåde fra deres speedbåde. Ret politisk må man sige, men de lidt ældre børn vil ELSKE “Red havet og havdyrene!”-budskabet – det gjorde jeg nu egentlig også 😉
Skriv et svar