Sex and the City 2 er lidt langtrukken, og man må lige kæmpe sig lidt igennem starten, men den er det værd, for ligeså snart Abu Dhabi kommer i fokus bliver filmen interessant og spændende.

Af Anne Mette Bach Jeppesen, 20 år

Titel:

“Sex and the City 2”

Instruktør:

Michael Patrick King

Land:

USA

Distributør:

Warner Bros.

Udgives:

2. november 2010

Vi befinder os igen i New York sammen med de 4 kvinder, Carrie (Sarah Jessica Parker), Miranda (Cynthia Nixon), Charlotte (Kristin Davis) og Samantha (Kim Cattrall). SATC 2 spørger, hvad der sker efter man har sagt ja til hinanden, og alt det der følger med.

Endnu engang er der fuld fart på pigerne, med deres nye vildt lækre designertøj, og alt det du som pige ville ønske at have selv, men må se på fra sidelinjen. Vi følger pigerne fra det funklende ”The Big Appel”, som aldrig sover, til Abu Dhabi, et land der er med på det seneste nye, hvor man lever et luksusliv, og får alt serveret på et sølvfad i de overdådige flotte omgivelser.

Når man nu har fået alt det man ønsker sig

2 år er gået siden Carrie endelig fik ”Mr. Big”. Pigerne har fået alt det de har ønsket sig, og deres liv er blevet som de hele tiden havde planlagt, men der venter sig selvfølgelig stadig nogle få overraskelser lige rundt om hjørnet.

Virkelighedsflugten

Carrie, Miranda, Charlotte og Samantha rejser væk fra New York, til et af de mest eksotiske og livlige steder i verden, Abu Dhabi, hvor festerne aldrig slutter, og hvor man bliver overrasket ved hvert eneste hjørne med mystik. Flugten fra virkeligheden kommer lige i rette tid, da de alle har brug for en pause fra den virkelige verden som hovedsageligt består af at være mor, hustru og være karrierekvinde der arbejde røven ud af bukserne! Men Abu Dhabi er ikke helt som pigerne forventer…

Tøjet, venskabet og stemning

Sex and the City 2 viser endnu engang tøjet, venskabet og de vilde oplevelser man får, når man bor i ”The Big Appel” og hedder Carrie, Samantha, Charlotte og Miranda, og alt det glitter og glamour, man overhovedet kan tænke sig til, og som man ville ønske man selv havde. Filmen er fuldt op med smukke billeder fra det flotte sted Abu Dhabi, viser hvordan kulturen er i et helt andet land, og forskellen på kvinder i den moderne verden og Abu Dhabi. Der er blevet gjort rigtig meget ud af, for at man kan mærke hvordan stemningen er i Abu Dhabi og kontrasten mellem New York og Abu Dhabi.

Nye temaer

Sex and the City 2 er en amerikansk romantisk komediefilm, og er efterfølgeren på det store hit Sex and the City. Under overfladen handler Sex and the City dog også om, hvordan det er at fejle som mor, som kvinde, som karrierekvinde og som hustru, hvilket er en ny drejning, fra hvad man tidligere forbandt med Sex and the City. Dette ødelægger heldigvis ikke filmen, selvom filmen har fået nogle nye temaer end der har været hidtil.

Følelserne når man tænker og forestiller sig Sex and the City

Jeg synes filmen er en lille smule langtrukket i starten, men ligeså snart Abu Dhabi bliver nævnt, får filmen fart på. Man forbløffes også selv over, at filmen tager den drejning, og hvor vidunderlig en by Abu Dhabi er. Man misundes over det luksuriøse liv som pigerne har, og alle de muligheder de får. Farverne de bruger i filmen til tøjet, passer helt suverænt til den følelse man sidder med, og det som man automatisk forestiller sig, når man tænker; ”Sex and the City”.

Jeg giver den 4 stjerner ud af 6, da jeg synes etteren stadig overskygger toeren. Det er altid svært at lave en forsættelse på sådan en succes som Sex and the City var.