Der er rigtig mange der har snakket om, at Killers og Knight and Day minder meget om hinanden. Forskellen skulle åbenbart kun ligge ved, at hovedrollerne i den ene film er A-klasse skuespillere, mens hovedrollerne i Killers ”kun” er B-klasse skuespillere. Jeg er dog helt uenig, og mener slet ikke man kan sammenligne de to film, selvom de begge er action-komedier.

Af Anne Mette Bach Jeppesen, 20 år

Titel:

“Killers”

Instruktør:

Robert Luketic

Land:

USA

Distributør:

20th Century Fox

Udgives:

21. december 2010

Jen (Katherine Heigl) er lige blevet droppet af sin kæreste, men beslutter sig alligevel for at tage på ferie med sine forældre til Nice. Her møder hun toptrænet og lækre Spencer (Ashton Kutcher), og de begynder at forelske sig i hinanden. Hvad Jen ikke ved, er at Spencer er lejemorder/hemmelig agent, men han vælger at droppe det liv han har, fordi han forelsker sig i Jen. Da de vender hjem fra ferien, beder Spencer om Jen’s fars (Tom Selleck) velsignelse, for at gifte sig med Jen, og 3 år efter har de slået sig ned i et hyggeligt villakvarter, og lever et helt almindeligt liv. Lige indtil Spencers fødselsdag. Pludselig ændrer alle deres nære venner karakterer, og forvandles til lejemordere, som kun er ude på at slå Spencer ihjel og få løsepengene.

Lækre Ashton og Kathrine fra Greys hvide verden

Killers er en rigtig sød action-komedie, som byder på lidt af hvert. Jeg var spændt på at se Katherine Heigl i denne film, da jeg endnu ikke har set hende i andet end Greys hvide verden. Her synes jeg, at hun gør et flot stykke arbejde. Jeg har altid været lidt smålun på Ashton, og at starte ud med at se ham i bar overkrop, var bestemt ikke dårligt. Han havde samtidigt sørget for at komme i rigtig god form inden indspilningen, og dette kunne man helt klart ikke undgå at lægge mærke til. 😀

Killers vs. Day and Knight

Der er rigtig mange der har snakket om, at Killers og Knight and Day minder meget om hinanden. Forskellen skulle åbenbart kun ligge ved, at hovedrollerne i den ene film er A-klasse skuespillere, mens hovedrollerne i Killers ”kun” er B-klasse skuespillere. Jeg er dog helt uenig, og mener slet ikke man kan sammenligne de to film, selvom de begge er action-komedier. Jeg synes det er en sød og charmerende historie, som bliver fortalt i Killers, og den levede i hvert fald op til mine forventninger. Katherine synes jeg især er skøn, eftersom jeg kender hende fra Greys Hvide verden. Katherine og Ashton spiller også utrolig godt overfor hinanden. Jeg holder virkelig af dem begge to, som man nu kan ved skuespillere. Der er masser af underholdende, sjove og fantastiske scener mellem dem. Et eksempel er deres første date, hvor Jen pludselig flygter under bordet de sidder ved, fordi hende forældre kommer. Spencer bliver så tvunget til at holde udkig og samtidig underholde sin date under bordet. Det er virkelig en sjov scene! 😀

Ekstramaterialet

DVD’en indeholder desuden en masse ekstramateriale. Der er ”Chemistry Behind The Scenes With Killers”, ”Deleted Scenes”, ”Alternate Scenes” og ”Gag reel”. Jeg havde egentlig ikke rigtig brug for noget ekstramateriale til denne film, men det var sjovt nok at se. Jeg syntes det var mest interessant at se ”Chemistry Behind The Scenes With Killers”, hvor man får et indblik i skuespillerne udenfor optagelserne. De fire skuespillere Katherine, Ashton, Tom og Catherine er virkelig underholdende udenfor indspilningen, og virker meget jordbundne, selvom det selvfølgelig kan være skuespil.

Vurdering

Jeg giver selve filmen 4 stjerner, men selvom jeg ikke behøvede ekstramaterialet, var det alligevel rigtig interessant at se. Derfor bliver min samlede vurdering, at den får 5 stjerner. Filmen er helt klart egnet til at man kan se den en aften med familien og hygge sig med den. Dog skal man lige være opmærksom på, at man ifølge censuren skal være fyldt 11 år.