Anmeldelse: To på flugt (Tangled)

To på flugt: Ariel, Tornerose, Askepot, advar de andre prinsesser om at passe på ryggen, for nu er Rapunzel på banen, og hun har en stor mængde girl-power og en stegepande!

Anmeldt af Maria Riget Hansen, 16 år

Titel:

“To på flugt (Tangled)”

Instruktør:

Nathan Greno, Byron Howard

Land:

USA

Distributør:

Disney

Premieredato:

3. februar 2011

Rapunzel (dansk stemme af Cecilie Stenspil) har hele sit liv levet i et højt tårn, skjult fra omverdenen, sammen med sin mor Gothel (dansk stemme af Betty Glosted). Lige siden Rapunzel var lille har Gothel fortalt hende skræmmende historier om verdenen udenfor, for at holde Rapunzel og hendes magiske hår for sig selv. Men Rapunzel har en drøm, for hvert år på hendes fødselsdag viser der sig tusinde lys på himmelen, og hun brænder efter at se dem. Men Gothel vil stadig ikke lade hende komme ud, så da tyveknægten Flynn Rider (dansk stemme af Alexandre Willaume) der har de kongelige vagter og et par røvere på nakken, opdager tårnet og vil gemme sig der, laver Rapunzel en aftale med ham. Han skal følge hende til de flydende lys, og så vil hun fortælle ham hvor hun har gemt de tyvekoster han havde med sig op i tårnet.

Disney-film uden tilknyttede barndomsminder

Jeg vil starte med at indrømme, at jeg virkelig glædede mig som et lille barn til at komme ind og se ”To På Flugt,” på trods af at det er en animationsfilm, og mange sikkert tænker at animationsfilm er for børn. Men jeg var også en smule nervøs for at den ikke kunne hamle op med de andre Disney-film som jeg har kendt og elsket siden min barndom. For hvad er det egentlig der er så fantastisk ved Disney-film? Er det de fantastiske historier? Er det ørehængende musik? Eller er det bare de barndomsminder man knytter til dem? Jeg tror at det er en lille smule af hvert. Så når man tænker over, at ”To På Flugt” ikke har haft chancen til at få tilknyttet glade barndomsminder, kan jeg kun sige: woaw!

Den gamle prinsessedrøm

”To På Flugt” var en eventyrlig og sjov version af Brødrene Grimms folkeeventyr Rapunzel. Disney har virkelig formået at formået at få proppet magi, humor og smukke landskaber ned i en film, og stadig have det hele i balance. Endnu engang har de pustet ild i lillepigedrømmen om at finde prinsen på den hvide hest, og om at man kan finde sin prins hvor man mindst venter det. Det er en virkelig varm historie om at finde sig selv, og kæmpe for sine drømme.

Karakter med hjerte

En anden ting som også fandt vejen direkte til mit hjerte var de karismatiske figurer som gjorde filmen til en oplevelse. Det er sjældent, at man oplever karakterer, der er så varme og elskelige, eller mørke og onde som man gør i en Disney-film. Aldrig før har jeg for eksempel set en kamæleon med så meget personlighed og rendyrket nuttethed. På trods af, at Rapunzels trofaste følgesvend, kamæleonen Pascal, ikke siger et eneste ord under hele filmen, er du ikke et sekund i tvivl om hvad det er han mener og tænker. Det samme gælder hesten Maximus, som en af slottets heste på jagt efter Flynn. Han fik mig bogstavelig talt til at vride mig i sædet af grin. Og så er der selvfølgelig hovedpersonen Rapunzel, som er så fyldt med drømme om at se verdenen, og i stand til at takle situationer som barske røvere, dog med lidt usædvanlige metoder.

”Disney-effekten”

Som enhver Disney-film, er der en del musik og sang. Jeg varmede op til at skulle se filmen med at høre soundtracket. Hvilket både havde fordele og ulemper. Fordelene var, at min tvivl angående hvorvidt filmen ville kunne opnår mine forventninger på musik delen, forsvandt som dug for solen. Ulemperne var derimod, at musikken var så sigende, specielt teksterne, at det gav mig en rimelig god idé om hvad der ville ske i filmen, hvilket var rigtig ærgerligt. Alligevel følte jeg dog ikke, at det ødelagde noget, for det hele var så smukt, og musikken forstod virkelig at bakke scenerne op og give dem et ekstra tvist af magi. En anden ulempe var også at jeg blev udsat for ”Disney-effekten” og at jeg nu render rundt og synger ”To På Flugt”-sange, konstant!

Et magisk univers

Jeg så filmen i 3D, for erfaring har vist at 3D ofte fungerer ret godt til animationsfilm. Og jeg blev slet ikke skuffet, tværtimod. Da filmen stoppede, var det sidste jeg ville, at tage mine briller af, i håbet om at der kom mere. Man blev suget fuldstændigt ind i det smukke univers, for 3D’en var ikke brugt for at være overvældene, og det var hverken for meget eller for lidt, det var lige tilpas. Det var rigtig flot, og jeg må indrømme at jeg, sammen med resten af salen, på et tidspunkt rakte hånden ud, for lige at se om jeg kunne røre et par lanterner. Så jeg synes helt klart det ville være værd at ofre de ekstra penge på en 3D billet, men hvis man ikke er til den slags, så blot se den i 2D, for se den, er helt sikkert noget man bør gøre. Walt Disney plejede at sige; ”at for hver latter, skulle der være en tåre.” John Lesseter, som er executive producer, har derefter sagt, at instruktørerne Nathan Greno & Byron Howard virkelig har levet op til dette, og at de har formået at opretholde ”Disney-balancen”. Jeg kan kun erklære mig enig.

Karen, 12 år, Birkerød

En rigtig sjov film der fik mig til at grine flere gange.
Den var rigtig god og jeg nød hvert sekund af den, da den bare var så hylende morsom. En af mine yndlings steder i den, var da mandehovedpersonen siger noget i retning af det her: ”Ked af at sige det, men her kommer ”Hjerteknuseren” ”. Og så lavede han det mest morsomme ansigt som jeg personligt sad og små grinte af i meget lang tid. Alle de forskellige personer der var med gjorde hvert sit stykke arbejde for at den lige blev helt perfekt hvilket den så blev;) De ”onde”, men følsomme som har en drøm. For det har alle jo. Men lidt kærlighed og sørgelige ting skulle der også være med, og det var der, og det passede perfekt ind. Så en rigtig sjov film, men også en god fil, som jeg er 100 % sikker på at jeg gerne vil se igen. Så jeg vil med glæde anbefale den til hele familien, hvis man har lyst til et godt grin.

Lise, 18 år, Birkerød

To på flugt var langt bedre end jeg havde forventet! Jovist så traileren sjov ud, men hvad jeg ikke havde regnet med, var at den også var spændende. Jeg blev helt revet med af historien, og må indrømme at jeg også havde tårer i øjnene en enkelt gang. Jeg er stor fan af animationsfilm såsom Shrek, Ice age, etc., men der er nu intet der slår en god disneyfilm, spækket med sange. Og to på flugt havde netop de gode gammeldags sange, hvor det er karaktererne selv synger. Det var lige til at blive nostalgisk af. Historien var en sjov og anderledes udgave af det gamle eventyr Rapunzel, og filmen var fyldt med humor og spøjse karakterer. Mine absolutte favoritter var den lille kamæleon ”Pascal”, og hesten ”Maximus”. Dog lå historien en smule længere fra det oprindelig eventyr, end disneyfilm plejer at gøre. Men det gjorde den absolut ikke mindre god. Helt klart en film jeg skal have til min disneysamling derhjemme!