Historier fra landet Anglesey: Alfemod og Ulveblod er højeste kvalitet fra første til sidste side, og jeg synes det er den sødeste historie Jim endnu har skrevet. Jeg vil gerne læse den rigtig mange gange endnu, og meget gerne højt for nogle søde unger der vil have godnathistorie. 🙂
Af Peter Kock Henrichsen | ![]() |

Titel:
“Alfemod og Ulveblod”
Forfatter:
Sider:
76
Udkommer:
4. november 2010
Forlag:
Carlsen
Følelses-barometer:
Alfepigen Oriana er trist. Dels er hendes mor, alfedronningen Aspana, død, og nu vil Orianas alfevinger ikke vokse ud, som på alle de andre næsten voksne alfer. Oriana var prinsesse og skulle egentlig have overtaget sin mors trone i Alfheim, men uden vinger, går det slet ikke. I alfernes by vil man derfor holde en konkurrence om hvem der har de smukkeste vinger, og vinderen skal overtage tronen.
Søger hjælp hos Alfheims kloge kone
Alle alferne gør sig smukke til den store konkurrence, mens Oriana i sorg går en tur i skoven med sin bedste ven, bjørneungen Hvidtand. Oriana beslutter sig for at søge hjælp hos Alfheims kloge kone, men ude i skoven hvor konen bor, ligger ulvene på lur. Ulve, der ikke har fået lækker alfesteg i meget, meget lang tid.
Endnu et skønt eventyr fra landet Anglesey
Eventyret om alfepigen Oriana foregår i Jim Lyngvilds selvskabte fantasyverden, Landet Anglesey, hvor også hans 2-binds roman Urials Krone foregår. Alfemod og Ulveblod er en læselet-bog med store typer, som de 8-,9- og 10-årige kan læse selv, og som mindre børn kan få stor glæde af, at få læst højt. Sproget er varieret og smukt og alligevel utrolig nemt og flydende at læse.
Bør blive en klassiker
Historien er skrevet som et klassisk eventyr, og det er én af de sødeste historier jeg har læst længe. Orianas sorg over vingerne, der ikke vil vokse ud, og den søde bjørneunge Hvidtand, rørte mig endnu mere end et H.C. Andersen eventyr.
Godnathistorien du altid vil huske
Mårdøn Smet’s fascinerende tegninger understøtter Jim Lyngvilds skønne historie på den aller bedste måde. Hver tegning har sine egne varme eller kolde farvetoner og er så detaljeret og fascinerede, at jeg fik lyst til at hænge dem op på væggen hvis jeg kunne – aller helst i plakat-størrelse. Hvor er det skønt, når tegninger og ord smelter så naturligt sammen, og der samtidig bliver kælet for bogens indbinding med guldtryk, der spiller lyset tilbage, netop på en rigtig eventyrlig måde.
Uddrag af Alfemod og Ulveblod
Når alfer fylder ti år, folder deres vinger sig ud, og dette bliver fejret med en stor fest, men Oriana havde ingen fest fået. Hendes elskede mor, alfernes smukke dronning, Aspana, var nemlig død to år forinden.
Oriana havde sørget så dybt, at hendes vinger ikke ville vokse ud. I stedet for vinger sad der to krøllede hudfolder på hendes ryg.
“Jag savner min mor, Hvidtand,” sagde hun og mærkede, hvordan tårerne pressede sig på.
Bjørnens brummen blev dybere. Den kravlede op på hendes skød og puttede sig ind til hende.
Alfemod og ulveblod er simpelthen så dejlig en historie, at jeg håber den bliver en klassiker, der også bliver læst højt om 100 år.
Har du læst nogle af Jim Lyngvilds bøger?
Jim har jo nu udgivet en hel del fantasy-bøger: Urials Krone 1 og 2, Nordisk Mytologi – på opdagelse i gudernes verden, Epos og enhjørningen og nu denne her, Alfemod og Ulveblod. Hvad synes du om Jim som fantasy-forfatter?
Skriv et svar